Kontakt


fredag den 25. juni 2021

Batteriet i den bærbare PC

Batteriet taber for hver opladning lidt af sin maksimale kapacitet.

Man kan forlænge batteriets levetid ved at reducere PCens strømforbrug og hermed behovet for opladninger.
Batteriet kan tåle 500 - 1.000 fulde opladninger, indtil PCen i praksis kræver ekstern strømforsyning.
En fuld opladning er fra 0 - 100%. En opladning fra 50 - 100% tæller kun som en halv opladning.

Det påvirker IKKE batteriets levetid, at PCen er eksternt strømforsynet under brug.
Ved længere tid uden brug af PCen, bør batteriet være opladet til omkring 50%.

Reducer PCens strømforbrug, når den kører på batteri.

Skærmen er den største strømsluger, så skru lysstyrken ned til det lavest acceptable.
Baggrundsbelyst tastatur kan slås fra/til med F4 eller F5. Måske med et samtidigt tryk på fn-tasten.
Bluetooth kan slås fra, hvis/når det ikke bruges, i Indstillinger, Enheder.

Strømsparetilstand

Med Windows' standardindstilling går PCen i Strømsparetilstand ved 20% batterikapacitet, men man kan selv sætte den i Strømsparetilstand.

Klik på ikonen for batteri og træk skyderen til venstre for at aktivere Strømsparetilstand.
Skærmens lysstyrke reduceres, og der slukkes for Bluetooth og synkronisering med OneDrive, men ikke for WiFi.

Flytilstand

Slukker for PCens trådløse forbindelser, WiFi og Bluetooth.
Indstillinger, Netværk og internet, Flytilstand.

torsdag den 24. juni 2021

Dubletter i Kontakter

En person kan optræde flere gange i den samme kontaktliste.

Uanset hvordan det er sket, er det uhensigtsmæssigt, og fejlen kan rettes.
Det gøres på forskellige måder i Kontakter hos Microsoft, Google og Apple.

Outlook.live Kontakter på en PC.

Åbn Drop Down listen 'Administrer' oppe til højre og klik på 'Sammenkæd dubletter af kontakter'.
Det medførte hos mig disse dubletter (med efternavnet slettet af mig).

Parret har det samme efternavn og kan sammenkædes til én kontakt under ét efternavn.
Eller fjern fluebenet ud for Mogens og sammenkæd kun de to tilfælde af Birthe.
Klik herefter på knappen Sammenkæd kontakterne (ikke vist her).

Google Kontakter på en PC.

Her vises straks, at 1 kontaktperson optræder i duplikat.

Klik på 'Flet og ret', som viser forskellene på de to oprettelser.

Identiske telefonnumre, men flere mailadresser og postadressen kun vist det ene sted.
Klik på knappen Flet og herefter på Vis med oplysningerne samlet ét sted.

Apple Kontakter på en iPhone.

Her optræder jeg selv to gange i Kontakter.

Den nederste indeholder en af mine andre mailadresser, som skal sammenflettes med 'mig' ovenover.
Tryk på kontakten, der IKKE skal bevares og herefter på Rediger oppe til højre.
Stryg ned til FORBUNDNE KONTAKTER og tryk på 'forbind med kontakter...'
Tryk på kontakten, som den duplikerede kontakt skal forbindes med og herefter på Forbind og OK.

onsdag den 16. juni 2021

Gmail indstillinger på en PC

Gmail i browseren på en PC

Standardindstillingen giver nederst adgang til Meet og Hangouts.

Adgangen til disse funktioner, kan udvides eller slås fra.

Klik på tandhjulet oppe til højre og herefter på 'Se alle indstillinger'.
Klik på menupunktet 'Chat og møder', hvor man ud for Chat kan vælge mellem disse indstillinger.



Dette er standardindstillingen, der svarer til skærmdumpet overfor.
Google Chat er for ihærdige brugere af Chat og møder, men ellers kan visningen slås helt fra.


Menupunktet Generelt.

Her kan man indsætte et billede af sig selv og en signatur, der vises i ens mails.







Menupunktet Offline.

Et flueben ud for 'Aktivér offlinemail', er nyttig, hvis Gmail skal virke på en ferietur med internetforbindelsen on/off.

mandag den 14. juni 2021

Windows 10 opdatering med vejrudsigt

Opdateringen viser sig som en ikon for vejret i proceslinjen.


Ikonen fylder ret meget og hvis man ikke bryder sig om den, kan den slås fra eller gøres mindre.

Højreklik et sted i proceslinjen og klik på Nyheder og interesser.


Vælg mellem de tre indstillingsmuligheder, hvor den øverste svarer til visningen ovenfor.

søndag den 13. juni 2021

PC med automatisk backup i OneDrive

Microsoft OneDrive gemmer PCens filer i skyen uden, at man skal røre en finger.


'Costa del Ebeltoft' er optaget med mit offline spejlreflekskamera og overført til OneDrive på PCen.
Skærmdumpet er fra min Android telefon, så jeg har det samme foto gemt tre steder:
Kameraet, Microsoft og Google, hvilket burde række.

Med en PC har man en konto hos Microsoft, der giver adgang til OneDrive.
Når man opretter, redigerer eller sletter en fil/foto på PCen eller i OneDrive, slår det igennem begge steder.
Hvis man fortryder sletning af en fil, som stadig befinder sig i Papirkurv, kan den gendannes herfra begge steder.
Står PCen eller dens harddisk af eller den bliver stjålet, kan en ny PC/harddisk gendannes med filerne i OneDrive.

Hvad mere kan man ønske sig af en backup?

1. Fortryder man sletning af en fil og også har tømt Papirkurv, er filen tabt for altid.

Med mindre man benytter Windows' indbyggede backup program Filhistorik eller et andet backup program.
Filhistorik kan gemme næsten alt på et eksternt drev med tilstrækkelig lagerplads; USB-pind, SD-kort eller en harddisk.
Se indlægget om bl.a. Filhistorik her: https://tinyurl.com/2y3c9vrm

2. Mere lagerplads i OneDrive.

Microsoft stiller gratis 5 GB lagerplads til rådighed for alle med en konto hos dem.
Den kan udvides til 100 GB for kr. 120/år.


Klik her for at tilkøbe den ekstra lagerplads. https://tinyurl.com/k6cmzz82

fredag den 11. juni 2021

Filhistorik på en ny PC

Windows Filhistorik kan overføre personlige filer til en ny PC eller harddisk.

Meget kan gå galt undervejs og man får kun én chance.
Den korte version af proceduren:

Tilslut drevet med Filhistorik til den nye PC.
Skriv filhistorik i søgefeltet og gå dertil.
Sæt et checktegn i 'I want to use previous backup...'
Vælg herefter drevet med den tidligere backup.
Klik på Turn on og herefter på Run now under det viste drev.
Når backup af den nye pc er fuldført indeholder den også den gamle backup.
Klik på Gendan personlige filer i det venstre panel.
Klik på skærmbilledet til venstre for den nye backup, som viser backups fra den gamle PC.
Markér alt, der skal kopieres, og klik herefter på det grønne hjul nederst.
Undervejs får man et spørgsmål om eksisterende filer.
Vælg 'Spring disse filer over'.
Det tog i mit tilfælde ca. 1 time at overføre backup'en til den nye PC.

Det lange version kan ses på engelsk med mange ord og screendumps her:
https://tinyurl.com/xs46eksc

torsdag den 10. juni 2021

Skrabepladen på bærbare PCer

Skrabepladen kan slås til og fra efter behov.

Den kan slås permanent fra, men den kan også indstilles til kun at være slået til, når der ikke er tilsluttet en mus.

Klik på Indstillinger efter et klik på Windows-tasten.
Klik i Indstillinger på Enheder - Bluetooth, printere og mus.
Klik herunder på Touchplade.

Fjern som herover fluebenet ud for: 'Lad touchpladen være slået til...'

onsdag den 2. juni 2021

Smart Home for begyndere

Smart Home er 'nice to have', men ikke 'need to have'.

Mit Smart Home er oprettet for forsøgets skyld og har kostet omkring 1.000 kr.


De fire enheder er herover samlet i appen Google Home, der findes til både Android og iOS.

Switch 1 og 2 er et dobbeltstik, hvor udtagene enkeltvis kan slås fra og til i appen eller ved tryk på dets fysiske kontakter. 

Nest Mini er en højttaler/mikrofon til ca. 300 kr., der har erstattet vores FM radio.


Vi tænder nu for radioen med: "Hey Google - Tænd for DR P1".
Google Nest Mini kan også styre dobbeltstikket: "Hey Google - Sluk/tænd Switch 1/2".

Google Nest Hub med sin 7" trykfølsomme skærm til 800 kr. kan det samme som Nest Mini og mere til.


Her med visning af ens fotos i Google Photos.
Nest Hub ville være mit valg, hvis jeg ikke allerede havde en Nest Mini.

Nest Mini og Nest Hub har ikke indbygget batteri og skal derfor strømforsynes fra lysnettet.
Fra dem begge kan man føre samtaler med andre over Google Duo.

Google Home kan forbindes med smarte enheder fra mange leverandører.
Et par eksempler: IKEA, Deltaco, Philips Hue, Sonos og Tesla.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...