En Chromebook kan for mange erstatte en PC, blot man har en Google konto.
Dette blogindlæg er fremstillet i Google Docs på en Chromebook.
Tastaturet på en Chromebook ligner det på en PC på nær Windows-tasten og de fås både med og uden et separat taltastatur.
Jeg faldt over et tilbud hos Elgiganten på en Lenovo Ideapad 3 Chromebook 14M836 med en 14” skærm og uden taltastatur, der var nedsat fra 2.500 til 1.444 kroner.
Det indledende opsætning tog en halv time, og i mit tilfælde skulle tastaturlayoutet desuden ændres fra svensk til dansk ligesom stavekontrolsproget.
En Chromebook kommer med en del forud installerede apps, hvoraf nogle bliver vist nederst på skærmen.
Se dem alle ved et klik på knappen nederst til venstre og dernæst på den animerede ‘pil op’.
Et udsnit af de installerede apps med de altid tilgængelige apps nederst på hylden.
Chromebook indstillinger.
Klik på klokkeslettet nederst til højre og derefter på tandhjulet øverst oppe.
Opret en tekstfil som denne med Google Docs.
Åbn Gmail i Crome og vælg Docs fra den ni-ternede firkant oppe til højre.
Giv filen et navn og skriv teksten.
Filen gemmes i Google Drev og kan læses af andre af ens enheder, der forstår Docs.
Denne fil er i Google Drev gemt i mappen Mit drev med navnet OmCromebook.gdoc og kan læses på Android-enheder og en PC efter et login til Google og åbning af Drev.
Desuden på Apple enheder med appen (Google) Drev og Docs installeret.
Tilsvarende for Googles regnearksprogram Sheets.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar