Kontakt


tirsdag den 11. januar 2022

Er Windows gået i udu?

Se Microsofts guide for gendannelse af Windows 8.1, 10 og 11.

https://tinyurl.com/yf4a6hm7

Guiden omhandler bl.a. Systemgendannelsespunkt, Installationsmedie og Genoprettelsesdrev.

Systemgendannelsespunkt.
Windows opretter et gendannelsespunkt forud for opdateringer, og hvis noget gik galt, kan Windows rulles tilbage til før opdateringen. Se om det er slået til ved at skrive gendannelsespunkt i søgefeltet og klik på fanebladet Systembeskyttelse.

Her er Beskyttelse slået Til. Hvis det er slået Fra, så tryk på knappen Konfigurer for at slå det Til.

Geninstallation af Windows fra et gendannelsespunkt.
Klik på knappen Systemgendannelse vist ovenfor.

Vælg mellem de tilgængelige gendannelsespunkter og gendan Windows med ens egne filer i behold.

Installationsmedie.
Filer for geninstallation af Windows kan hentes hos Microsoft.
Brug dem hvis genopretning af Windows fra et Systemgendannelsespunkt ikke gik til held.
Filerne kan downloades til en USB pind med 16 GB plads og geninstallationen startes ved aktivering af setup.exe.
Installationsfilerne kan hentes hos Microsoft efter et klik på knappen Download:
Windows 10: https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10
Windows 11: https://www.microsoft.com/software-download/windows11

Genoprettelsesdrev.
Drevet bør oprettes på et tidspunkt, hvor alt virker, og kan herefter bruges, hvis Windows er blevet helt ubrugelig eller efter indsættelse af en ny harddisk.
Drevet kan være en USB pind med 16 GB plads eller en ekstern harddisk.
Tilslut det eksterne drev til PC'en og skriv Genoprettelsesdrev i søgefeltet og vælg det.
Følg instruktionerne på skærmen og vælg drevet, der skal bruges til formålet.

Et tilfælde med to tilsluttede eksterne drev med valg af USB-flashdrevet.
Overførslen kan på et langsomt drev tage op mod to timer, men PC'en kan bruges imens.

Kontrollér herefter om PC'en vil starte fra genoprettelsesdrevet.
Tilslut drevet og start eller genstart PC'en.
Hvis den starter som normalt, skal der rettes i dens BIOS opsætning.
Ellers afbryd testen ved at holde nede på startknappen, indtil PC'en slukker. Fjern drevet og genstart den.

BIOS opsætning.
PC'ens BIOS skal være indstillet til at kunne starte/boote fra et eksternt drev.
Den desuden være indstillet til at vælge det eksterne drev før PC'ens harddisk.
Få adgang til BIOS.
Sluk for PC'en. Tænd for den igen og hold straks nede på Esc eller F10 for at komme til BIOS.
Hvis det ikke virker, så prøv med F1, F2, F12 eller Delete.
Hvis intet virker, så se i M A N U A L E N 😨  eller søg på nettet.
BIOS kan kun betjenes med tastaturet.
Piltaster til manøvrering, mellemrumstangenten til skift mellem indstillinger samt F-taster.

Her BIOS på en bærbar HP, med USB Boot sat til Enabled.
UEFI Boot Order er ændret til først at forsøge at boote fra et USB Flash Drive/Hard Disk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...