Kontakt


torsdag den 24. februar 2022

Pladsmangel på Google Drev

Google stiller gratis 15 GB til rådighed i Drev.

Hvis det ikke rækker, kan man købe 100 GB plads for kr. 19/md.

ELLER downloade billeder i Fotos til computeren og herfra evt. gemme dem på et eksternt drev, hvorefter de kan slettes i Fotos.
Proceduren er enkel, men tidrøvende ved mange billeder.
Start evt. med at slette de billeder i Fotos, som ikke er bevaringsværdige.


Markér billederne, der skal slettes, enkeltvis eller per dato/måned og tryk på papirkurven.
De optager stadig plads i Drev, men nu i Papirkurv, hvor de først slettes efter 60 dage.

Slet fotos i Papirkurv.
Klik på Papirkurv og efter et klik på prikkerne oppe til højre: Tøm papirkurven.

Download billeder til PC'en.

Markér ét billede i Fotos, klik på prikkerne oppe til højre og vælg Download.
Billedet lander i mappen Overførsler i Stifinder med navns nævnelse.
Ved markering af flere billeder, bliver de downloaded til Overførsler som en zip-fil, der efter et dobbeltklik viser indholdet.


En zip-fil efter åbning i Overførsler, hvor de markerede fotos kan trækkes til det eksterne drev.

onsdag den 23. februar 2022

Brug browseren med Udvidelser

Sluk for reklamer og utidig snagen i din færd på Internet.

Mine foretrukne Udvidelser i Edge og Chrome er Adblock Plus og Privacy Badger, som slukker for reklamer og tredjepartscookies, som browseren ikke fanger, selv om den er indstillet til det.


Her har Chrome blokeret 3 tredjepartscookies, mens Privacy Badger har blokeret 12.
Desuden har Adblock Plus blokeret for visning af 86 reklamer på webstedet. Tak for det!

Tilføj udvidelser til Edge eller Chrome:
Klik på den puslespilslignende ikon til højre i adresselinjen, som også er vist ovenfor.
Klik på 'Administrer udvidelser' og søg efter Adblock Plus eller Privacy Badger.

Slip for at svare Ja til cookies.
Hvis man med Privacy Badger afviser alle tredjepartscookies, så svar Ja til de andre.
Hvordan er herunder vist for Chrome.
Gå til Chrome webshop: https://chrome.google.com/webstore/category/extensions?hl=da
Søg i webshoppen efter: 'I don't care about cookies' og tilføj udvidelsen til Chrome.
Hermed slipper man på de fleste websteder for at skulle godkende deres brug af cookies. 

Edge med udvidelser for Chrome.
I Edge kan man ud over Microsofts egne udvidelser også hente udvidelser til Chrome.
F.eks. Google Keep. Et noteprogram, der spiller sammen med en Androidtelefon.

Eksempler på noter i Google Keep oprettet i Edge, og som kan ses på telefonen.

tirsdag den 22. februar 2022

Bogmærker i Google Chrome

Bogmærker ender nemt i et uoverskueligt roderi, så ryd op!

Her mine 16 bogmærker efter forårsrengøringen.

Når man gemmer et bogmærke, kan man selv bestemme, hvor det skal gemmes.


Her er Frankfurter Allgemeine Zeitung på vej til at blive gemt på Bogmærkelinje.
('Bogmærker på mobil' bør oprettes på telefonen, idet opslag herfra ofte er indrettet til visning på den lille skærm).

Chrome vist med bogmærker (udsnit)

Visning af bogmærker i browseren kan slås til og fra, men bemærk Læseliste yderst til højre.

Læseliste kan bl.a. gemme specielle opslag fra et websted.


Opskrifter med æg hentet fra to forskellige websteder.
Gem en bestemt side i Læseliste ved at klikke der, når den vises i browseren.

Man kan det samme i andre browsere.
I Edge kaldes Bogmærker blot Favoritter og Læseliste kaldes Samlinger.
Se evt. mere om bogmærker med forskellige browsere i et tidligere blogindlæg:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2020/02/bogmrker-i-browseren.html


søndag den 20. februar 2022

Glemmer du, så husker browseren

Browseren gemmer de internetadresser, man har besøgt, i Historik.

Hvis man har glemt adressen for et interessant websted, kan den genindlæses. 

Browsere på PC'en:
Klik på prikkerne øverst til højre (streger i Firefox) og vælg Historik.

Chrome Historik vist på en PC.


PC'en øverst.

Herunder telefonen, AC2003, og Chromebook nederst.

Chrome Historik på en telefon eller tablet ser lidt anderledes ud, men viser det samme.








Safari på en iPad:
Tryk på + oppe til højre for visning af de senest besøgte steder.
(Virker ikke på min iPhone. Måske en fejl #40)?

fredag den 18. februar 2022

Chromebook og Apple udstyr

Fotos og filer fra iPhone/iPad kan bruges på en Chromebook.

Et udsnit af de tilgængelige tjenester i iCloud.

Åbn browseren, Chrome, og skriv i adresselinjen: icloud.com
Log på med dit Apple-ID og adgangskoden hertil.
Ved tofaktorgodkendelse modtager telefonen en 6-cifret talkode, som skal indtastes i browseren.

Kontakter, Kalender og filer i iCloud Drive kan både vises og redigeres.

Fotos kan mig bekendt kun vises.
Foråret blev lidt forsinket med snefald den 18. februar og en orkan i udsigt.

App for iCloud til Chromebook?

Apple har IKKE udgivet en app for iCloud til Chromebook, men det har mange andre.
De er måske OK, men jeg har ikke prøvet dem.

mandag den 14. februar 2022

Chromebook og digitalt kamera

Fotos fra et digitalt kamera kan overføres med kabel eller via SD-kortet.


Chromebook Filer efter at kameraets Mikro SD-kort er flyttet hertil.

Billedfilerne ligger i dette tilfælde i mappen 100Canon.

Uanset om billederne overføres til en Chromebook med kabel eller ved indsættelse af SD-kortet, kan fotos straks gemmes i Google Fotos.

De kan også gemmes lokalt i mappen Downloads ved at trække dem dertil, som vist herunder.

Filer i mappen Downloads kan bruges uden internetforbindelse.








Træk billedfiler fra det eksterne drev til mappen Downloads.


Billedfiler i mappen Downloads kan bruges uden internetforbindelse, men de tærer også på den måske begrænsede interne lagerplads på en Chromebook.


IMG_3685 fra mit spejlreflekskamera fylder 10 MB på min Chromebook og skal slettes herfra.

søndag den 13. februar 2022

Outlook Mail på en Chromebook

Chromebook med en app for Microsoft Outlook/Hotmail

Man kan ikke som på en telefon eller tablet hente en app for outlook.live.com/mail.
Det kan man så alligevel efter en lille omvej.

Start Chrome, åbn et nyt faneblad og skriv outlook.live i adresselinjen. IKKE i søgefeltet.
Hvis det kræver et login, så angiv kontonavnet og dets tilhørende adgangskode.
Når kontoen er åbnet, så klik på duttelutten til højre i adresselinjen.

Efter et klik installeres appen for Outlook (PWA) og kan genfindes nederst i stakken af apps.

Outlook kan gøres nemmere tilgængelig efter et højreklik på appen og 'Fastgør til hylde'.

Som herover, hvor Outlook er trukket hen til højre for Gmail.

Chromebook med flere brugere

Flere brugere kan benytte den samme Chromebook, som var det deres egen.

Her er konen i huset oprettet som bruger.

Måden det gøres på er beskrevet under Start i appen Udforsk; Føj en bruger til din Chromebook.

Den korte version:
Klik på uret nederst til højre og Log ud.
Klik på Tilføj person nederst på startskærmen.
Man får det lidt mærkelige valg mellem 'Dig selv' eller et barn.
Klik på Dig selv og angiv den nye brugers Gmailkonto og adgangskoden hertil.

Faneblade og bogmærker i Chrome, Gmail og Fotos m.m. hos Google vises kun for den Gmailkonto, der har logget på.

torsdag den 10. februar 2022

En bærbar PC kan blive for gammel

En PC, der for otte år siden var frisk og fyrig, er idag ulidelig langsom.

Den er ikke blevet dårligere, men Windows kræver idag mere maskinkraft end for otte år siden, hvor 2 GB RAM og en langsom processor var tilstrækkelig.
En gammel PC kan friskes op ved at tilføje mere RAM, udskifte harddisken med et SSD drev og en ny-installation af Windows.
Opgraderingen koster måske kun god en tusse, men bundkortet og processoren kan ikke udskiftes.
Køb derfor hellere en ny PC, hvor Windows 11 allerede er installeret.

Google Chromebook er et alternativ til en Windows PC.

De er oftest billigere end en tilsvarende PC og kan det samme - blot på en lidt anden måde.
De udmærker sig også ved et lavt strømforbrug, og kan køre måske 18 timer på en opladning.

Ved køb af en Chromebook skal man ikke gå højt op i dens interne lagerplads.
Min Chromebook har 64 GB lagerplads med 43 GB tilgængelig for egne filer, hvilket rækker min tid ud.
Købt på tilbud hos Elgiganten til 1.444 kr. og den kan det samme som min PC til 5.000 kr.

Find de bedste priser på edbpriser.dk eller pricerunner.dk fredag, lørdag eller søndag.
Weekend-tilbud kan ligge 1.000 kroner under normalprisen.

onsdag den 9. februar 2022

Fotos med styrtende linjer

Styrtende linjer opstår, når kameraet peger opad eller nedad.

Det kan ikke altid undgås som herunder, hvor kameraet måtte pege opad.

Porta Nigra i Trier direkte fra kameraet.

Porta Nigra efter en tur i Photoshop Elements på PC'en.

Opretning af styrtende linjer krymper billedet i længderetningen.
Det er derfor også blevet forlænget for at bevare bygningens proportioner.

På et mobilkamera kan fotos med styrtende linjer redigeres efter optagelsen.

Billedet til venstre er redigeret på en Android telefon, men en iPhone kan det samme.
Måden det gøres på afhænger af telefonen, så man må prøve sig frem.

Kameraets søger kan indstilles til at vise gitterlinjer.

Linjerne giver hjælp til en vandret horisontlinje og advarsel om styrtende linjer.

Fotos fra digitale kameraer på en PC.
Ingen af Windows' medfølgende billedprogrammer kan oprette styrtende linjer.
Google Fotos og det gratis Adobe Photoshop Express kan heller ikke.
Adobe Photoshop Elements kan. Programmet koster ca. kr. 500.
IrfanView er gratis og kan også oprette styrtende linjer.

tirsdag den 8. februar 2022

Chromebook med Word- og Excel filer

Filer fra Microsoft Word og Excel kan også bruges på en Chromebook.

Der kan ikke installeres apps for Word og Excel på en Chromebook.
I følge Microsoft heller ikke Microsoft 365 (tdl. Office 365), men det er heller ikke nødvendigt.
Filerne kan uden videre læses, og efter et par klik kan de også redigeres.

På PC'en, hvor filerne antages at ligge:

Log på Gmail i Chrome og vælg Drev fra den niternede firkant oppe til højre.
Klik på Ny oppe til venstre.


Vælg Filupload, hvis det kun handler om en enkelt fil, ellers Mappeupload.

'Huskeliste til udlandsturen.docx' blev kopieret til Google Drev under Dokumenter.

Filen kan nu LÆSES på en Chromebook i Google Drev, Mit drev, Dokumenter.

REDIGERING af filer fra Microsoft Office, kræver det en udvidelse af Chrome.

Hent udvidelsen her: https://tinyurl.com/2p8eyjha 

Tryk på knappen for at installere udvidelsen.

Redigering af MS Office-filer i Google Drev kan herefter udføres på en PC og en Chromebook.


Filen er for testens skyld redigeret både med Chromebook og en PC.

fredag den 4. februar 2022

Frigør RAM i Windows 11

Widgets og Chat i proceslinjen bruger tilsammen nogle hundrede MB RAM.


Hvis man aldrig bruger dem, kan de slås fra efter et højreklik på proceslinjen.

Slå dem fra ligesom for Opgavevisning.

tirsdag den 1. februar 2022

Skrabepladen på en Chromebook

Skrabepladen på en Chromebook kan slås fra/til i Indstillinger.

Slå den kun fra, hvis der allerede er tilsluttet en mus!

Gå til Indstillinger ved et klik på uret nederst til højre og derefter på tandhjulet øverst oppe.
Klik på Enhed og åbn indstillingen for Mus og Touchplade.
Slå alt vedrørende Touchplade fra.


Hvis indstillingen har den tilsigtede virkning, er alt godt.

Det skete bare ikke for min Lenovo Chromebook, hvor touchpladen fortsat virker.

Med tastaturgenvejen Søg + Shift + p kan man slå touchpladen fra eller til.
Det kræver blot en indstilling i Chrome OS.

Åbn Chrome.
Skriv i adresselinjen: chrome://flags - og tast Enter.
Klik på søgefeltet og skriv: debugging keyboard shortcuts - og tast Enter
Skift indstillingen til Enabled som herunder.

Efter ændringen:

Sluk for Chrome og genstart evt. din Chromebook,

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...