Kontakt


søndag den 28. august 2022

Trådløst tastatur

Et trådløst tastatur gør en tablet/telefon til en (næsten) computer.

Norske tek.no har testet otte trådløse tastaturer og anbefaler fire af dem.

De kan bruges på enheder med Windows, Android og Apples styresystemer og fås med nordisk tastatur.

Herover testvinderen, Logitech MX Keys Mini, der bedømmes som Imponerende.

1. Logitech MX Keys Mini til ca. 600 kroner.
2. Logitech K380 til ca. 300 kroner.
3. Microsoft Designer Compact Keyboard med PC tastatur til ca. 500 kroner.
4. Logitech MX Mechanical Mini til ca. 1.000 kroner.

Desuden Apple Magic Keyboard med Apple tastatur fra ca. 700 kroner.
Det fås også med numerisk tastatur til ca. 1.000 kroner.

Se evt. hele artiklen på tek.no:
https://www.tek.no/samletestst/i/28OaW4/det-beste-hjemmekontortastaturet 

tirsdag den 16. august 2022

PC login med pinkode

En pinkode kombinerer bekvemmelighed, funktionalitet og sikkerhed.

Pinkoden kan erstatte det måske lange password til ens globale Microsoft konto og skal indeholde fire eller flere tegn/tal.

Man kan skifte til pinkode allerede på startskærmen, Indstillinger for logon, men ellers i
Indstillinger, Konti, Indstillinger for logon, PIN (Windows Hello).

Her efter oprettelse af en pinkode.
Bemærk indstillingen nederst, som skal være slået til.

Med pinkoden har man adgang til de samme tjenester hos Microsoft som med det globale logon: OneDrive, Outlook, automatisk backup m.m.

Sikkerheden ved brug af pinkode er en tand bedre end med et globalt logon.
Hvis ens Microsoft konto og det tilhørende password er blevet hacket og nogen uretmæssigt prøver at  logge på ens PC, bliver det ved forsøget, idet den kun kan åbnes med pinkoden.

PS:
Der kan IKKE oprettes en pinkode, hvis man er logget på med en lokal konto.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...