Kontakt


tirsdag den 17. december 2024

Magisk viskelæder i Google Fotos.

Fjern nemt uønskede partier i et foto.

Vores ellers nydelige bil er under optagelsen blevet skåret midt over.
Man kan ikke tilføje bilens manglende bagende, men forenden kan fjernes.

Her er forenden fjernet i appen Google Fotos på telefonen, som kan være Android eller iPhone.

Det er nemt og proceduren er beskrevet i en artikel i 'Komputer for alle':
https://tinyurl.com/ycjbd3m4

I artiklen hævdes det, at man skal betale for sin konto hos Google for at kunne benytte 'Magisk viskelæder', men det er ændret siden artiklens udgivelse for næsten to år siden. 

tirsdag den 10. december 2024

Digitale kvitteringer

Spørgsmålet ved kassen: Kvittering? kan besvares med et Nej tak.

Med appen Storebox kan kvitteringen fra mange butikker gemmes på telefonen.
Butikker tilsluttet Storebox ultimo 2024:

ABC Lavpris
Bauhaus, Plantorama og XL-Byg
Bilka, Føtex, Netto og Salling
Biltema
BR legetøj
Carls Jr. og Starbucks
Harald Nyborg samt jem & fix
Løvbjerg
Meny, SPAR og Min Købmand
Matas og Normal
REMA1000
Uno-X

Oversigt over kvitteringer:


Kvitteringen fra jem & fix vist på telefonen:

I tilfælde af reklamation eller fortrydelse af et køb vil butikkerne erfaringsmæssigt godkende kvitteringen på telefonen.
Ellers kan den udskrives fra telefonen, HVIS altså telefonen er forbundet med en printer.

COOPs butikker ikke er på listen hos Storebox.

Hvis man vil have digitale kvitteringer fra indkøb i Kvickly, Super Brugsen, Brugsen og 365 Discount, kan man benytte appen coop, der registrerer køb foretaget i ens medlemsnummer hos COOP. Det gøres nemmest ved at benytte appen på telefonen til betaling, men ellers ved scanning af medlemskortet i forbindelse med et køb. 


onsdag den 4. december 2024

Billig bærbar computer

Acer Chromebook 314 med 14" skærm til 1.399 kr. indtil 24/12 hos Elgiganten.

4 GB RAM og 32 GB internt lager, der kan suppleres med et MicroSD kort.

Se annoncen hos Elgiganten her: https://tinyurl.com/2e5f3sj4 

Jeg har haft en tilsvarende Lenovo Chromebook i to år og har aldrig manglet muskelkraft.
Den bruger 27 GB til systemfiler og andet nødvendigt samt enkelte lokalt oprettede filer.

En Chromebook kræver en konto hos Google, gmail, hvormed man har adgang til Googles kontorpakke og Google Drev, hvor ens filer gemmes, samt alt andet hos Google.

Hvis man kan leve uden Microsoft Office, vil denne Chromebook dække de fleste behov.

Se evt. 20 indlæg i bloggen om netop ChromeBook.

Sluk for reklamer i Windows 11

Der er begyndt at dukke reklamer op nederst til højre på skrivebordet.

Hvis du gerne vil slippe for dem, så gør sådan:

  1. Højreklik på startknappen i Windows og vælg Indstillinger.
  2. Klik på System i venstre side og vælg Meddelelser i hovedvinduet.
  3. Rul helt ned i bunden af vinduet, forbi listen over dine installerede apps.
  4. Klik på Yderligere indstillinger.
  5. Fjern de tre flueben ved "Vis velkomstoplevelsen...", "Foreslå måder..." og "Få tips og forslag...".

Herefter slipper du for reklamer i Meddelelsesområdet.

Kilde: Komputer for alle

mandag den 2. december 2024

Nybegynder med et smartwatch

Uret er i mit tilfælde et OnePlus Watch 2 med Google Wear OS 4.0.

Man kan både besvare telefonopkald og kalde op med en stemmekommando: "Ring til X"
(Hvor X findes i kartoteket).

Eller spørge om alt det, man via Google Assistent også kan spørge sin telefon om.
F.eks.: "Hvornår blev det påbudt at benytte sikkerhedsseler på bilers forsæder"?
Desuden kan man betale ved en kasseterminal ved holde uret hen over terminalen.

Disse funktioner kræver, at den tilknyttede telefon med internetforbindelse er indenfor Bluetooth rækkevidde, idet uret ikke indeholder et SIM-kort.

Uret kan vise tid m.m. på mange forskellige urskiver.

No-nonsense urskive med kun tid og dato.

Urets apps drejer sig i stort omfang om måling af diverse kropstilstande.

Her vist på urets tilhørende app på telefonen.

Alle apps kan også vises og aktiveres efter et tryk på et af urets to fysiske knapper.

Her med mine vigtigste apps trukket til øverst på listen.

Kalenderen hos Google kan vises på uret, men der kan ikke indsættes nye hændelser.

Mails fra Gmail og Outlook signalerer deres ankomst med lyd, og de kan læses i det omfang pladsen tillader. Hvis man trykker på Svar, åbner telefonen i tilstanden for besvarelse.

Uret holder strøm i op til fem dage og lader fra 10 - 95 % på en times tid.

Det var, hvad jeg fandt frem til efter et par uger med nyerhvervelsen.

fredag den 29. november 2024

Gratis kontorprogrammer til PC'en

Tekstbehandlere og regneark har forskellige navne hos udbyderne

Microsoft Word og Excel, Google Docs og Sheets samt Apple Pages og Numbers.

De kan benyttes gratis i browseren, blot man er oprettet som bruger hos dem.
Med hhv. Microsoft Outlook/Hotmail, Google Gmail eller et Apple-ID hos Apple.

Apple

Gå til adressen "icloud.com" og log på med dit Apple-ID og den tilhørende adgangskode evt. efterfulgt af en to-faktorgodkendelse på telefonen.

Programmer i iCloud. 

Google 

Log på "mail.google.com" med din Gmail-konto og tryk på den ni-ternede firkant oppe til højre.
Lidt nede på listen over apps finder man kontorprogrammerne.

Et udsnit af de tilgængelige apps hos Google

Microsoft

Log på "outlook.live.com" med din Outlook/Hotmail konto og tryk på den ni-ternede firkant oppe til venstre.

Et udsnit af de tilgængelige apps hos Microsoft

Kontorpakke uden internetforbindelse. LibreOffice

Programmerne i kontorpakkerne herover kan også hentes enkeltvis til brug på staveplader og telefoner, men de kræver i alle tilfælde at PC'en eller den håndholdte har forbindelse til Internet.

LibreOffice kan hentes som en pakke til ens computer og virker uden internetforbindelse
Pakken ligner Microsoft Office som det så ud for 25 år siden, så mange vil straks føle sig hjemme.
Den gratis programpakke kan hentes her: https://da.libreoffice.org/  


torsdag den 11. juli 2024

Billigt telefonabonnement

Ned til 39 kr./måned med fri tale hos Flexii.com

Ved åbning af webstedet kan man vælge mellem 'Faste pakker' og 'Bestem selv'.
Under 'Bestem selv' kan man f.eks. sammensætte sin pakke som herunder.

Hvis man slår EU til, bliver det til 49 kr./måned og 15 GB data.

Det er halvdelen af, hvad mit abonnement hos Telmore koster fra 1. august 2024.
Med fem kroner mere kan man slå 5G til, hvis man har brug for det.

Flexii benytter ligesom Oister 3's netværk

onsdag den 12. juni 2024

Læs netaviser på telefonen uden reklamer

Browseren Brave slukker for reklamer og findes til både Android og iOS (samt Windows).

Chrome på en telefon kan IKKE udvides med Adblock Plus, så man slipper for reklamer.
(Med mindre man bruger Samsungs browser).

Brave slukker i standardindstillingen for reklamer.

bt.dk med Brave til venstre og Safari med reklamer til højre.

Brave har dette logo:




onsdag den 24. april 2024

Kunstig intelligens på PC og telefon.

Microsoft Copilot, Google Gemini og ChatGPT dækker nok de flestes behov for AI.

De kan på lidt forskellige måder benyttes på PC'en og en telefon/tablet.
Det hele foregår i skyen, så hvis man logger på tjenesterne med den samme konto, kan ens tidligere chats ses på både PC'en og telefonen.

Microsoft Copilot

Den mindst komplicerede at benytte, idet den er indbygget i browseren Edge både på en PC og en telefon.
I Edge på en PC vises ikonen for Copilot til højre i søgefeltet.

Desuden øverst til højre i browservinduet.

Her Edge på en telefon med ikonen for Copilot nederst i midten.
Copilot kan desuden hentes som app på håndholdte enheder og virker uden brug af Edge.

Google Gemini

Findes ikke som app, men kan tilgås fra en browser på adressen: https://gemini.google.com/app
På PC'en og telefonen kan Gemini lægges på et faneblad, der altid vises ved start af Chrome.

Her vist på en Android-telefon.
Adressen for Gemini kan naturligvis også gemmes som et bogmærke.

ChatGPT

Kan tilgås fra en browser: https://chat.openai.com/auth/login
Findes også som app, men styr udenom et utal af efterligninger.
Søg i App Store eller Google Play Butik efter 'chatgpt by openai'.

Dette er den rigtige app med det rigtige logo og udgivet af OpenAI.
Uanset browser eller app, skal man registrere sig som bruger af ChatGPT.

mandag den 22. april 2024

DRTV i udlandet uden VPN

Log ind på DR og brug dit login til DRTV, dr.dk og DR's apps.

Ved oprettelsen skal man oplyse sin mailadresse og en adgangskode beregnet for DR.
Efter bekræftelse via en mail til den oplyste konto, er man logget ind med sit navn.

Med et login kan udsendelser sættes på pause og genoptages på ens enheder.

Se DRTV i udlandet.

Klik på dig selv oppe til højre.

Vælg Loginoplysninger og herefter menupunktet DR I UDLANDET.











Sæt et flueben i boksen 'Jeg bekræfter' og tryk på knappen 'BEKRÆFT MED MITID'.

Efter godkendelse med MitID kan man se DRTV i EU, Island og Norge.

Se evt. en længere snak fra DR om DR LOGIN:
https://www.dr.dk/om-dr/dr-og-dine-data/vilkaar-dr-login

søndag den 21. april 2024

Absolut intet om IT

Overvej et udekøkken hvis sommeren kommer til Danmark.

Brænderen til venstre, Campingaz Micro Plus, koster 24 €/180 kr. hos bergfreunde.dk.
En tilsvarende brænder fra Campingaz kan fås hos thansen for 199 kr.
Maks. effekt for brænderne er ca. 1.100 Watt.
Gaspatroner til brænderne kan fås hos thansen.

Brænderen til højre, Coleman Unleaded 533, bruger blyfri benzin eller rensebenzin.
Maks effekt 2.500 Watt som på kogepladerne i køkkenet.
1.250 kr. hos avEperten.dk. https://tinyurl.com/mt79hwn
128 €/975 kr. hos CampingWagner. https://tinyurl.com/mvsu56t6

Coleman har fulgt os på ferieture de sidste 15 år og indgår i vores udekøkken.

En af brænderne kan evt. erstattes med en grill, der også kan bruges som kogeblus.

Her en grill fra campingaz til 600 kr., der også fås som en kuglegrill til 900 kr..
Se dem hos https://www.thansen.dk/camping/grill/grill/n-233871766
eller hos https://www.frishop.dk/outdoor/madlavning--bestik/stormkoekkener--tilbehoer

Multifuel brændere
Nogle multifuel brændere kan bruge op til fem slags brændstof.
Se nogle af dem på https://www.tek.no/samletest/i/BWMr0g/beste-multifuelbrenner-2022
Deres danske priser er vist herunder.
Primus Omnifuel II. Maks 3.000 Watt til ca. 1.300 DKK.
Kovea Booster +1 (ikke til salg i Danmark).
MSR WhisperLight Universal til ca. 1.800 DKK.
Optimus Polaris Optifuel. Maks 4.200 Watt til ca. 1.800 DKK.
Soto StormBreaker Combo. Maks 3.500 Watt til ca. 1.700 DKK.

Hertil kommer legendariske Trangia i mange varianter, der også kan bruges med en gasbrænder.


onsdag den 17. april 2024

Uvildig test af diverse grej.

Norske tek.no viser tests med gratis adgang til resultaterne.

https://www.tek.no/tester

F.eks. airfryere, hvor disse er blandt bedst i test:

Xiaomi Mi Smart Airfryer (500 DKK)
Philips Airfryer Essential HD9252/90 (1.100 DKK)
OBH Nordica Easy Fry Steam+ FW2018S0 (1.200 DKK)
Ninja Foodi Dual Zone AF300EU (1.200 DKK)
Ninja Flexdrawer AF500EU (1.700)

Forbrugerrådet tænk har også en bedst i test for airfryere (og meget andet):
https://taenk.dk/test/airfryer/airfryer-her-er-de-bedste-i-test
Adgangen til taenk.dk koster ca. kr. 700/år eller kr. 69/md.

For test af digitalt udstyr se f.eks. mobilsiden.dk - menupunktet Test.

søndag den 31. marts 2024

P-skiver taler ikke udenlandsk.

Vores P-skiver er opdelt i kvarte timer og kan også bruges i Norge.

De dur bare ikke i Tyskland og Sverige, hvor de skal være opdelt i halve timer.
Hent evt. en PDF fil til udskrivning på en farveprinter og lav den til en tysk Parkscheibe.
https://www.dvr.de/fileadmin/downloads/broschueren-flyer/parkscheibe-draengeln.pdf

Eller besøg thansen, som sælger en flersproget P-skive til 30 kr.

Den kan benyttes i mange europæiske lande.

Køb ellers en P-skive på en tankstation eller i en boghandel efter ankomst til det land, man besøger.

Elektroniske P-skiver.

De findes som efterligninger af analoge P-skiver eller med digital tidsangivelse.
Fordelen ved de digitale udgaver er, at de fylder mindre i forruden. 

Park Deluxe Digital FS42 til brug i Danmark. Koster kr. 171 hos jem&fix.
Fås også som Solar med batteriopladning med solceller. 236 kr. hos jem&fix.

Til brug i Tyskland og Østrig m.fl. findes denne version:

Needit Park Micro, der som alle tyske P-skiver, viser, at tidsangivelsen vedrører Ankunftszeit.
Findes på amazon.de for 32 € = kr. 242 inkl. fragt eller hos computersalg.dk til samme pris plus fragt.

FDM har undersøgt de europæiske landes regler for brug af P-skiver, som kan ses her:
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2023-04-danske-p-skiver-dur-ikke-europa


søndag den 24. marts 2024

Hurtig start af mobilkameraet.

Telefonens kamera kan aktiveres fra dvaletilstanden uden logon.

Android

På Android-telefoner vil ét tryk på tænd/sluk knappen åbne låseskærmen og vise en kameraikon nederst til højre.

Træk ikonen ind på midten af skærmen for at aktivere kameraet.

På husets to OnePlus Nord telefoner vil et dobbelttryk på tænd/sluk knappen starte kameraet.

iPhone

På en iPhone med lys i låseskærmen vil et stryg fra højre mod venstre aktivere kameraet.

Telefonen kan være indstillet til åbne låseskærmen, når den løftes fra bordet.
Ellers tryk på tænd/sluk knappen for at åbne den.

iPhone 15 Pro fra 2023 og nyere i den dyre ende er udstyret med en Action Button.
(Kaldes på dansk: Handling), som kan indstilles til ved tryk at aktivere kameraet.

lørdag den 23. marts 2024

Sig farvel til Facebook.

Slet en Facebook-konto ved at følge disse trin på en PC:

1. Klik på dit profilbillede øverst til højre i Facebook.
2. Vælg Indstillinger og privatindstillinger, klik derefter på Indstillinger.
3. Klik på Kontocenter.
4. Klik på Personlige oplysninger.
5. Klik på Ejerskab og kontrol over konto.
6. Klik på Deaktivering eller sletning.
7. Klik på 'Dit navn' forbundet med Facebook og/eller Instagram.
8. Vælg Slet konto, og klik derefter på Fortsæt til sletning af konto.
9. Besvar nogle spørgsmål og klik på Fortsæt indtil det holder op.

Proceduren er gennemført på konens Facebook-konto dog uden en endelig sletning.
Da jeg for seks år siden slettede min egen konto, ville jeg efter lidt tid med et logon checke, om kontoen var slettet. Det var den ikke, og jeg blev mødt med et 'Velkommen tilbage'.
Dengang skulle man holde sig fra kontoen i over 14 dage for ikke at blive genoprettet.

Sletning af Facebook-konto fra en telefon gøres næsten som på en PC.
Proceduren skal blot startes med et tryk på de tre streger øverst til højre.
Fortsæt herfra som med anvisningerne for en PC.

fredag den 22. marts 2024

Kontaktløs betaling med iPhone

Kontaktløs betaling med Wallet og Apple Pay med nyere iPhones.

Nyere iPhones er i denne forbindelse Xs, Xs Max, Xr, 11 og nyere samt SE 2020 og nyere.
(Se evt. mere om iPhone og NFC her: https://seritag.com/learn/nfc-enabled-phones/)

Appen Wallet ligger måske gemt i gruppen 'Produktivitet og økonomi'; ellers kan den hentes i App Store.

Åbn Wallet og vælg Tilføj et kredit- eller betalingskort.
De indledende manøvrer er ens for alle kreditkort.

Nordea
Jeg valgte et Nordea Visa/Dankort, og det gik fint indtil tilføjelsen skulle godkendes af Nordea.
Enten med et telefonopkald til Nordea eller via appen Nordea Wallet, som så også skulle installeres på telefonen.

Hos andre banker end Nordea er proceduren for godkendelse måske anderledes.

Ikke alle banker tilbyder betaling via Apple Pay, men disse gør:
Jyske Bank
Nordea
Santander
Danske Bank
Coopbank mener at kunne tilbyde Google - og Apple Pay i 1. halvår 2024.

tirsdag den 19. marts 2024

Spejlreflekskameraers billedchip.

Spejlreflekskameraer findes med flere størrelser for billedchippen.

Full frame chips har størrelsen 24 x 36 mm. som i fordums 35 mm. filmkameraer.
De formindskede chips kaldes under et for APS-C (Advanced Photo System type-C).
Nikon og Canon bruger ikke helt den samme størrelse chip i deres APS-C kameraer.

Herover i sammenligning med en full frame 24 x 36 mm. billedchip.

Nikon m.fl.: 15,7 x 23,6 mm.
Canons chip: 14,8 x 22,2 mm.
De tre chipstørrelser har alle sideforholdet 2 : 3.

Den mindre chipstørrelse svarer til, at optikken er zoomet ind på et udsnit af en 24 x 36 mm. chip.
Zoomfaktoren er diagonalen i 24 x 36 chippen divideret med diagonalen i APS-C chippen.

Diagonalen i 24 x 36 mm. chip : 43,2666 mm.
Diagonalen i Nikons APS-C chip: 28,3452 mm. Zoomfaktor 1,5264
Diagonalen i Canons APS-C chip: 26,6811 mm. Zoomfaktor 1,6216

Brændvidden for optikken på et kamera med APS-C chip skal ganges med chippens zoomfaktor.
50 mm. optik på et Nikon kamera svarer til 75 mm. (76,32)
200 mm. optik på et Canon kamera svarer til 325 mm. (324,32)

Canon EOS kameraer og optik

EOS står for Electro-Optical System og betegner Canons serie af digitale spejlreflekskameraer (DSLR; Digital Single Lens Reflex) og spejlløse R-systemkameraer.

EOS-kameraer, eksempler:

Canon EOS DSLR-kameraer, full frame: 1D X Mark III (2020), 5D Mark IV (2016).
Canon EOS DSLR-kameraer, APS-C: 350D (2005), 60D (2010), 90D (2019).
Canon EOS R-systemkameraer: EOS R3, EOS R5, EOS R8 (2023).

EF objektiver.
Designet til EOS DSLR-kameraer med full frame sensor.
De kan også bruges på kameraer med APS-C sensor.

EF-S objektiver.
Designet til EOS DSLR-kameraer med APS-C sensor.
De kan IKKE bruges på fullframe kameraer.

EF og EF-S objektiver kan ikke bruges på R-systemkameraer.

RF objektiver.
Designet til spejlløse EOS R-systemkameraer.
RF objektiver kan ikke bruges på DSLR-kameraer.

søndag den 10. marts 2024

Dig og Google, Microsoft eller Apple.

Eksempler på visninger af ens konto hos Google, Microsoft og Apple.

Google

Skærmskud fra Google One, menupunktet Hjem.
Log på din egen konto her. https://one.google.com/

Microsoft

Skærmskud fra Microsoft-konto
Log på din egen konto her. https://account.microsoft.com/

Apple

Skærmskud fra Apple, menupunktet Enheder.
Log på din egen konto her. https://appleid.apple.com/

søndag den 3. marts 2024

Mobilabonnement med uudnyttede data.

Mange bruger slet ikke de data, de betaler for gennem abonnementet.

Ens månedlige dataforbrug kan omtrentligt ses på telefonen.
På Android: Indstillinger, Mobilnetværk (el. Forbindelse), Dataforbrug.
På  iPhone : Indstillinger, Mobilnetværk, som viser forbruget for 'Aktuel periode'.

Teleselskabernes websteder viser mere præcist ens forbrug over mobilnetværket.

Mit forbrug af data og taletid i februar hos Telmore til 79 kr/md.

Konens forbrug hos Oister i februar kan ikke vises med et skærmdump.
Hun har brugt 54 minutter ud af 6 timers tale og 650 MB data ud af 6 GB til 59 kr/md.
Vi betaler altså begge for telefonopkald og data, som vi slet ikke bruger.

Man kan skræddersy sit telefonabonnement sådan, at det bedre passer til ens forbrug.

F.eks. et forbrugsafregnet abonnement hos Oister med en mindstepris på 19 kr./md.
https://www.oister.dk/mobilabonnement/oister-basic/

Eller det meget fleksible abonnement hos Flexii, der ligesom Oister benytter 3's mastenet.

Se om det her. https://www.flexii.dk/mobilabonnement

Alle kombinationer af abonnementer hos Flexii inkluderer fri tale.
Mindsteprisen på 39 kr./md. giver 10 GB data over 4G i Danmark.

Et abonnement kan udvides i en selvvalgt periode til roaming i EU, 5G og/eller flere data.
Flexii understøtter indtil videre ikke eSim-kort. 

Bevar telefonnummeret ved flytning til en anden teleoperatør.
Man skal i så fald oplyse nummeret på ens nuværende SIM-kort til den nye operatør.
Den alenlange talrække er trykt på kortet, men det kan nemmere vises efter et logon til ens teleoperatør.
Med en iPhone kan nummeret også vises efter tryk på Indstillinger, Generelt, Om.
Nummeret vises i afsnittet FYSISK SIM ud for ICCID: 19 tal!

søndag den 25. februar 2024

Billigt vildtkamera. For sjov og til nytte.

Mågefest med brødrester nederst i haven.

Mågerne er lidt generte og det lykkedes først med vildtkameraet at optage festen.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt lys, skifter kameraet til infrarød optagelse.

Her er vores kat på vej ind gennem kattelemmen efter solnedgang.
Men det kunne også være en rotte eller en husmår, hvis uretmæssige adgang til huset man måske kan afsløre med et vildtkamera.

Billederne er optaget med Denver WCT-5001, der koster under 300 kr.
Hertil kommer et Micro SD-kort på højst 32 GB samt fire AA batterier.
Se/køb kameraet evt. hos proshop: http://tinyurl.com/435mvu69

Indstilling af kameraets dato og tid, kræver et CD-drev hvorfra man med den medfølgende disk kan indlæse et program på PC'en.
Herfra kan man redigere og gemme filen Parameter.dat, der skal overføres til kameraets SD-kort.
Kameraet er altså langt fra at være Plug and Play, men værre er det heller ikke, hvis man har et CD-drev.

WCT-5001 I BRUG

Ved aktivering af bevægelsessensoren optager kameraet tre fotos og en video med lyd på 10 sekunder.
De tre fotos og videoen fylder tilsammen ca. 30 MB.
Med lidt afrunding kan et 32 GB SD-kort derfor indeholde ca. 1.000 optagelser.
De optagne fotos og videoer kan vises på PC'en efter tilslutning med et USB-kabel, hvor de i Stifinder vil vises i mappen 100MEDIA.

OBS! Google Fotos

Hvis man har valgt at sende alle sine fotos til Google Fotos, kan der med et vildtkamera hurtigt blive pladsmangel indenfor de 15 GB gratis plads hos Google.

mandag den 29. januar 2024

Gør en layoutskadet artikel læsbar.

politiken.dk udgiver nogle artikler, der er nærmest ulæselige.

Et særlig grelt tilfælde blev udgivet 28. januar 2023 med denne overskrift på forsiden:

Der henvises til artiklen, som (for abonnenter måske stadig) kan ses her:

http://tinyurl.com/ycxf639d

Ellers vises herunder et skærmskud fra en side i artiklen.
Artiklen udskrives med tekststumper henover en grafisk og sågar animeret baggrund.

Sådan fortsætter det ned gennem artiklen og mange gange med sider helt uden tekst.
Der er således gjort alt for at jage interesserede læsere væk.
Problemet er særlig udtalt på politiken.dk, men artikler overalt på nettet er fyldt med skrammel, som kan udelukkes fra indlæsning i browseren.

Microsoft Edge på PC og telefoner

Klik eller tryk på 'Forenklet læser' for kun at få vist artiklens tekst.

Her vist på en PC-skærm, men den samme ikon findes i Edge på telefonen.
Edge på en iPhone er ikke afprøvet.

Mozilla Firefox på PC

Læsevisning kan aktiveres til højre i adresselinjen eller med et tryk på F9.
Firefox på telefoner er ikke afprøvet.

Google Chrome på PC og Chromebook

Her skal man selv tilføje udvidelsen 'Reader View' fra Chrome Webshop.
Når Reader View er hentet, så gå til Chrome Udvidelser, Administrer udvidelser og klik på Detaljer for Reader View.

Slå switchen for 'Fastgør til værktøjslinje' til som herunder.

Herefter bliver ikonen for Reader View vist i adresselinjen.

Google Chrome på telefoner

Reader View ser sådan ud, når den viser sig.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...