Kontakt


søndag den 25. februar 2024

Billigt vildtkamera. For sjov og til nytte.

Mågefest med brødrester nederst i haven.

Mågerne er lidt generte og det lykkedes først med vildtkameraet at optage festen.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt lys, skifter kameraet til infrarød optagelse.

Her er vores kat på vej ind gennem kattelemmen efter solnedgang.
Men det kunne også være en rotte eller en husmår, hvis uretmæssige adgang til huset man måske kan afsløre med et vildtkamera.

Billederne er optaget med Denver WCT-5001, der koster under 300 kr.
Hertil kommer et Micro SD-kort på højst 32 GB samt fire AA batterier.
Se/køb kameraet evt. hos proshop: http://tinyurl.com/435mvu69

Indstilling af kameraets dato og tid, kræver et CD-drev hvorfra man med den medfølgende disk kan indlæse et program på PC'en.
Herfra kan man redigere og gemme filen Parameter.dat, der skal overføres til kameraets SD-kort.
Kameraet er altså langt fra at være Plug and Play, men værre er det heller ikke, hvis man har et CD-drev.

WCT-5001 I BRUG

Ved aktivering af bevægelsessensoren optager kameraet tre fotos og en video med lyd på 10 sekunder.
De tre fotos og videoen fylder tilsammen ca. 30 MB.
Med lidt afrunding kan et 32 GB SD-kort derfor indeholde ca. 1.000 optagelser.
De optagne fotos og videoer kan vises på PC'en efter tilslutning med et USB-kabel, hvor de i Stifinder vil vises i mappen 100MEDIA.

OBS! Google Fotos

Hvis man har valgt at sende alle sine fotos til Google Fotos, kan der med et vildtkamera hurtigt blive pladsmangel indenfor de 15 GB gratis plads hos Google.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...