Kontakt


tirsdag den 12. maj 2026

Kogeblus til udekøkkenet og teltturen

Brændere kan fås til energikilderne sprit, benzin og gas.

Trangia er en næsten legendarisk spritbrænder, der i 1951 kom som et kompakt udekøkken med gryder og låg, der omsluttede enheden med spritbrænderen. Under landgangen i Normandiet den 6. juni 1944 medbragte de canadiske tropper spritbrændere af mærket Coleman.

Som tiden er gået, findes Trangia nu også som gasbrændere og Coleman som benzinbrændere.

Mit udstyr bliver nu mest brugt i vores terrassekøkken og omfatter en Campingaz kuglegrill og en Campingaz brænder, begge energiforsynet af gaspatroner, samt en Coleman benzinbrænder.


Med en kuglegrill/pande og to brændere kan vi lave næsten alt i det diminutive køkken, når vejret ellers er til det.

Campingaz kuglegrill og brænder kan købes hos thansen.
Campingaz Party Grill 400. Kr. 1.099.
Campingaz Bleuet Micro Plus. Kr. 199.
Gasdåser til Campingaz, f.eks. CV 470, koster kr. 70 ved køb af to dåser.
https://www.thansen.dk/search/?query=campingaz 

Coleman benzinbrænderen, Feather, koster 869 kr. hos avxperten.
Den yder op til 2,9 kW (=10.000 BTU i følge Coleman).
Coleman hos avxperten

Et billigere alternativ til brændere og gasdåser findes hos Harald Nyborg
En Nakano brænder til 98 kr. og en 450 grams gasdåse til 39 kr.
https://www.harald-nyborg.dk/nakano-mini-gasblus

Jeg manglede ikke endnu en brænder, men Nakanobrænderen måtte prøves, så nu har jeg tre brændere.

De to gasbrændere til venstre opfører sig næsten ens, men Nakano brænderen, yderst til venstre,  har en indbygget piezoelektrisk tænder, mens de to andre skal tændes med en lighter eller tændstik.
Begge gasbrænderne yder op til 1,3 kW mod benzinbrænderens 2,9 kW.

Alternativer til de viste brændere kan ses hos Spejdersport og Friluftsland/Eventyrsport.
Læsere med adgang til politiken.dk kan også se en test af brændere til rygsæksturister.
Tiden er løbet fra Trangia



torsdag den 16. april 2026

Zoom ind og ud på computerskærmen

Hvis teksten på et websted eller i en app er for lille, så zoom ind.

Det gøres med et samtidigt tryk på ctrl-tasten og tasten med + tegnet.

Zoom ind: ctrl og +
Zoom ud:  ctrl og -
Nulstil:  ctrl og 0

Fotos kan zoomes ind og ud med musens rullehjul frem eller tilbage.


lørdag den 11. april 2026

Vis fotos i Fuld skærm på computer og tablet

Fuld skærm er også gunstig ved læsning af digitale aviser.

Windows PC
Aktiver Fuld skærm ved et tryk på tasten F11 (På nogle PC'er: fn-tasten + F11).
Slå Fuld skærm fra på samme måde eller hold Esc-tasten nede, indtil det slås fra.

Chromebook
Tryk på tasten i øverste række, der illustrerer Fuld skærm.

Funktionen kan slås fra ved endnu et tryk på tasten eller på Esc-tasten.

Tablets, Android og iPad
Åbn billedet til visning og giv det et tryk på midten.
Hermed fjernes alt det forstyrrende i og omkring billedet.
Indstillingen beholdes for andre billeder, man stryger til, og afsluttes med et nyt tryk. 

Samsung tablet ved visning af dens egne fotos i Samsung Galleri
Støjen omkring billedet forsvinder af sig selv efter få sekunder.
Tryk midt på billedet for igen at få vist diverse navigationsmuligheder.

fredag den 10. april 2026

Billedsensorens sideforhold

I mobilkameraer har sensoren forholdet 4:3 mellem bredde og højde.

I spejlreflekskameraer og spejlløse systemkameraer er sideforholdet 3:2.
De to sideforhold passer kun i få tilfælde med gængse formater for fotoprint.
4:3 matcher fotoprint på 15 x 20 cm.
3:2 matcher fotoprint på 10 x 15 cm og 20 x 30 cm.

Sdeforholdene passer ikke ret godt til PC - og TV-skærme, der har sideforholdet 16:9.

4:3 kan omregnes til 16:12.
3:2 kan omregnes til 16 x 10,7.

De overskydende dele af billedet i.f.t. skærmens 16:9 bliver ikke slettet i udskriften.
Skærmen indretter sig blot efter billedets højde med det resultat, at udskriften bliver omgivet af tom skærm på hver side af billedet.

Kameraets sideforhold kan afhængig af udstyret tilpasses udskriften.

Mobiltelefoner kan optage fotos i fuld format, 4:3, samt 16:9 og 1:1 (kvadrat).
Spejlreflekskameraer kan optage i fuld format, 3:2, samt 4:3, 16:9 og 1:1.

Hvis man vælger noget andet end kameraets fulde format, udnytter man ikke hele billedchippen, men hvis man oftest viser sine billeder på en PC i fuld skærm, giver valget af 16:9 alligevel god mening.

Med mobilkameraet mister man ganske vist 25 % af billedets pixels, men det gør man også, hvis man manuelt redigerer et foto ned fra 4:3 til 16:9 for at tilpasse udskriften til visning i fuld skærm på en PC.

Fordelen ved på forhånd at vælge 16:9 er, at søgeren også indretter sig efter formatet, så man allerede under optagelsen kan komponere billedet til visning på PC/TV.

tirsdag den 17. marts 2026

Sluk PC'en med en bat-fil.

Fremstilling af bat-filen er ret simpel, men forklaringen er besværlig.

Windows Stifinder skal vise filtypenavne som f.eks. docx, png, pdf m.fl.
Hvis ikke, så åbn Drop-down listen Vis øverst i Stifinder.
Hold musen over Vis nederst på listen og sæt et flueben ud for Filtypenavne.

1. Vælg en mappe til bat-filen.
Gå til en let tilgængelig mappe i PC'ens filsystem. F.eks. mappen <Dit navn> - Personlig

2. Opret en txt-fil.
Højreklik et tomt sted i mappens indholdsside, vælg Ny og derefter Tekstdokument.
Giv filen et sigende navn. F.eks. Sluk.txt eller som herunder Kill.txt
Indsæt eller skriv denne tekst i filen: shutdown /s /t 0

3. Gem filen som en bat-fil.
Klik på Fil oppe til venstre i Stifinders menu, vælg Gem som og gem den som herunder:

Filtypen er ændret til bat og den skal gemmes som Alle filer (*.*)

De to Kill filer i min personlige mappe.
Bat-filen kan afvikles med et dobbeltklik og slukker PC'en, men den ligger et dårligt sted.
Der skal derfor fremstilles en genvej til bat-filen.

4. Opret en genvej til bat-filen.
Højreklik på filen og derefter nederst på Vis Flere indstillinger og til sidst Opret genvej.
Genvejen fik (surprise) navnet Kill.bat - genvej og ligger sammen med de to andre filer.
Flyt f.eks. genvejen til Skrivebord.
Genvejen kan trækkes til f.eks. skrivebordet og vil beholde sin reference til Kill.bat.

Genvejen med tandhjulene kan få en anden ikon med en rød slukknap.

5. Giv genvejen en anden ikon.
Højreklik på genvejen, vælg Egenskaber og klik på knappen [Skift ikon] og vælg den røde Stopknap.

Et dobbeltklik på Kill.bat - genvej vil slukke PC'en.

6. Forbered genvejen til placering på Proceslinjen.
Det sidste trin består i at få genvejen til Kill til at ligge i Proceslinjen, hvor den kan aktiveres med et enkelt museklik. Det kan den ikke som bat-fil, så der skal først fifles lidt.
Højreklik på genvejen og vælg Egenskaber.
I mappen Genvej er Destination fremhævet med blåt.
Kopier stien og indsæt den i en txt - fil.

I mit tilfælde hedder stien: C:\Users\mogen\OneDrive\Kill.bat
Stien skal nu indsættes mellem anførselstegnene i denne tekststreng: cmd.exe /c ""
Genvejens destinationen bliver herefter:
cmd.exe /c "C:\Users\mogen\OneDrive\Kill.bat"
som skal kopieres over i genvejens oprindelige sti.

7. Fastgør genvejen til Proceslinjen.
Højreklik på genvejen og vælg nederst: Vis Flere indstillinger.
Klik ca. midtpå listen på Fastgør til proceslinje. Og Voila!

Stopknappen kan aktiveres med et enkelt museklik eller tastekombinationen Windows + 5.
Genvejen på Skrivebordet kan herefter slettes.


søndag den 15. marts 2026

En PC kan lukkes på flere måder

Den slagne vej kræver tre klik med musen:

1. Klik på Windows-ikonen i Proceslinjen.
2. Klik på Tænd/sluk-ikonen.
3. Klik på 'Luk computeren'.

Denne procedure advarer om eventuelle ikkegemte opgaver, så de kan afsluttes ordentligt.

PC'en kan også slukkes uden brug af musen:

1. Hold dens fysiske startknap inde i fem sekunder.
2. Brug tastaturgenvejen Alt + F4. (Eller Alt + fn + F4, hvis F4 kræver brug af fn-tasten).
3. Sæt en bærbar PC til at slukke, når den klappes sammen. Se hvordan herunder:

Indstillinger, System, Strøm og batteri, Låg Tænd/sluk og slumretilstand...

Her kan man for vælge, hvad der skal ske, når computeren klappes sammen.

Standardindstillingen er Slumre, som kan ændres til Dvale eller Luk computeren.

søndag den 1. marts 2026

Selfiestang/trefod med fjernudløser

Fjernudløseren forbindes med telefonen via BlueTooth.

Sammenklappet fylder sådan ikke meget.

Stangen trukket helt ud og trefoden foldet ud.

Hos Power koster sådan en 250 kr. Ellers søg efter selfiestang på pricerunner.dk.

Måske har man allerede en holder til telefonen


Denne holder har siddet i bilens forrude, og så mangler der kun fjernudløseren.

                                              

F.eks. denne til 99 kr. + fragt hos deluxecovers.dk, https://tinyurl.com/7vjvdffz

onsdag den 25. februar 2026

Telefonens kamera kan udløses med et smartwatch

Apple Watch og iPhone

1. Åbn appen Fjernudløser til kamera (ikonet ligner en lukker på et kamera) på dit Apple Watch.
2. Når du åbner appen på uret, åbner din iPhone automatisk kamera-appen (hvis den ikke allerede er åben).
3. Brug skærmen på dit Apple Watch som søger. Du kan se præcis, hvad kameraet ser, direkte på dit håndled.
4. Tryk på den store knap i midten for at tage billedet.

Android smartwatch og telefon

Der findes et utal af enheder, som alle er lidt forskellige. F.eks.:

OnePlus Watch og OnePlus Nord 4

1. Aktiver uret og tryk på den øverste af knapperne på siden.
2. Rul ned til bunden af listen med funktioner.
3. Tryk på Camera Remote, som viser hvad kameraet ser.
4. Tryk på ringen for at udløse kameraet.


Kameraet vil optage et foto eller en video, som skal vælges inden optagelsen.

mandag den 19. januar 2026

Hvad koster mobiltelefonen?

 Mobiltelefoner har kort levetid og prisen er derfor den årlige afskrivning.

De viste telefoner er alle udgivet i 2025.
Antallet af opdateringer er hentet fra Gemini og Chat.dk.


Priser per medio januar 2026 er hentet fra pricerunner.


fredag den 16. januar 2026

Mobilabonnement til eftersyn

Et eftersyn af ens forbrug kan måske føre til valg af et billigere abonnement. 

Forbruget på mobilabonnementer opdeles i Tale, Data og Data i EU.

Før man går på jagt efter et billigt mobilabonnement, bør man kende sit nuværende forbrug.
Det kan ses hos ens udbyder for den indeværende periode og måske også for tidligere perioder.


Et eksempel for halvdelen af januar 2026 for mit abonnement til kr. 49/md hos flexii.

På nogle telefoner kan man se sit dataforbrug for indeværende og foregående måned.


Mit dataforbrug i december 2025 vist på min OnePlus Nord 4.

Visning af dataforbrug på en iPhone.


Det mystiske er her 'Aktuel periode'.
Nederst på siden kan man se, at den aktuelle periode er startet den 1. juli 2023.
Man kan påbegynde en ny 'Aktuel periode' ved et tryk på 'Nulstil statistik'.

Billige mobilabonnementer januar 2026

Flexii og Oister benytter 3's netværk. Lebara og dukaTALE benytter Telenors netværk.

Flexii

Mobilabonnement: Fri tale og 10 GB data (bland selv)
Pris per måned: 49 kroner
Mobilabonnement: Fri tale og 20 GB data
Pris per måned: 69 kroner
Mobilabonnementer hos Flexii

Oister

Mobilabonnement: 8 timer og 8 GB data
Pris per måned: 59 kroner
Mobilabonnement: 10 timer og 10 GB data
Pris per måned: 69 kroner
Mobilabonnementer hos Oister

Lebara

Mobilabonnement: 5 timers tale og 5 GB data
Pris per måned: 19 kroner
Mobilabonnement: Fri tale og 40 GB data
Pris per måned: 49 kroner
Mobilabonnementer hos Lebara

dukaTALE

Mobilabonnement: 6 timers tale og 6 GB data
Pris per måned: 59 kroner
Mobilabonnementer hos dukaTALE

tirsdag den 13. januar 2026

Testside

 Kan man få en henvisning til at åbne på et nyt faneblad?

dr.dk Et klik her vil overskrive denne side i browseren

<a rel="nofollow" href="https://dr.dk" target="_blank">Besøg DR's websted</a>

Den rå html kode vil åbne henvisningen på et ny faneblad.

Der kan også fifles med henvisningen, så den opfører sig ligesådan, men lidt kønnere.


Besøg DR's websted


søndag den 11. januar 2026

USAvoidance

Forslag til alternativer til amerikansk hardware og software.

Mobiltelefoner:
Acer Taiwan
Asus Taiwan
Fairphone Holland
Lenovo Kina
Medion Tyskland
MSI Taiwan
Samsung Sydkorea

Alle telefonerne benytter dog varianter af styresystemet Android, der fremstilles af Google.
Fairphone kan også benytte Open Source styresystemet /e/OS, som er helt fri for Google.

Computere:
De samme mærker som mobiltelefonerne herover på nær Fairphone.

PC'ens styresystem:
Kan i stedet for Microsoft Windows være Linux-varianten Ubuntu.

Kontorpakken:
Kan være LibreOffice, der kan læse og gemme filer i formaterne, som bruges i Microsofts og Googles kontorprogrammer.

Browsere:
Vivaldi og Opera er Norske.
Tor, Colibri og Brave.

Søgetjenester:
Qwant, Fransk og Ecosia, Tysk

Lagerplads i Skyen:
(I stedet for Dropbox, Google Drev, iCloud og OneDrive).
Norske Jottacloud eller franske Cozy

E-Mail udbyder:
ProtonMail, Schweiz.

Billed - og videoredigering:
GIMP (GNU Image Manipulation Program)
DaVinci Resolve til videoredigering

AI eller kunstig intelligens:
chat.dk er dansk Kan bruges i stedet for Copilot, Gemini og ChatGPT

Kilde: komputer.dk med flere
https://komputer.dk/programmer/brug-pcen-uden-at-betale-til-amerikanske-firmaer

Se langt flere europæiske alternativer her:

Se evt. også en oversigt over hardware (bl.a. TV) fra norske tek.no:

lørdag den 22. november 2025

Trumpfilter i Chrome

Hvis man har det svært med den orange katastrofe, kan visning af ham slås fra med Udvidelser i browseren.

Google Chrome til venstre med udvidelsen Trump Filter og den samme TV2-side vist i Edge.

Trump Filter er som standard indstillet til Mild, som herover.
Ved indstillingen Aggressive risikerer man, at websiden slet ikke indlæses.

Indstilling af udvidelsen Trump Filter i Google Chrome.


Klik på ikonen for Udvidelser.
Klik dernæst på prikkerne ud for Trump Filter.
Klik til sidst på Valgmuligheder.

Det fører hertil:

Behold indstillingen Mild, men prøv evt. med Aggressive.

Der findes andre Trump filtre til Edge og Firefox.

Det er en befrielse at slippe for det orange gespenst i Chrome på computeren.

onsdag den 19. november 2025

Læs aviser på en PC (næsten) uden brug af mus.

Åbn en app på proceslinjen med Windows-tasten + et tal alt efter ikonens placering

Windows-tasten + 2, 3 eller 4 for hhv. Edge, Chrome, eller Firefox

Chrome er min foretrukne browser til læsning af danske aviser.

Chrome kører hos mig med udvidelserne AdblockPlus, 'I don't care about cookies' og Privacy Badger, som herunder er vist i aktion.

AdblockPlus udelukker alle annoncer på nær 'Annoncørbetalt indhold' på et medie.
'I don't care about cookies' bevirker, at jeg slipper for godkende, at et websted benytter cookies.
Tilsammen medfører udvidelserne, at jeg er fri for støj under læsning af en avis.

Startsider i Chrome

Chrome er sat til at åbne med faneblade for bl.a. Jyllands-Posten og Politiken.

Flyt til det næste faneblad med Ctrl + Tab eller gå tilbage med Shift + Ctrl + Tab.

Rul i avisens sider

Rul sidevis ned med tryk på mellemrumstangenten (eller tasten 'pg dn').
Rul op med Shift + mellemrumstangenten (eller tasten 'pg up').
Rul ned/op i små ryk med tryk på tasten for 'Pil ned/op'.

Musen skal kun i brug ved et klik på en artikel.

Efter læsning af artiklen kommer man tilbage til forsiden på det sted, man forlod den, med Alt-tasten + 'Pil til venstre'.
Man kan åbne en artikel på et nyt faneblad med Shift + Ctrl + Klik med musen.
Det nyåbnede faneblad kan efter læsning lukkes med Ctrl + W.

Overskriv adressen på det aktive faneblad med en anden adresse med Ctrl + L

Her politiken.dk efter Ctrl + L.
Adresselinjen kan nu overskrives med en anden webadresse uden at røre musen.

Edge er min foretrukne browser til alt det andet.

Jeg er nogenlunde gående med læsning af engelske og tyske tekster, men støder dog på ord, jeg ikke forstår.
Et ord kan markeres og derefter oversættes til dansk.


Efter oversættelsen indsættes det danske ord i den tyske tekst. 

Oversættelsen kan annulleres med Ctrl + R.

Luk til sidst browseren med Shift + Ctrl + W

lørdag den 15. november 2025

Pinkode til SIM-kort ved start af telefon.

Pinkode til SIM ved åbning af telefonen er en omvej, der kan slås fra.

(Undtagelsen kan være telefoner med to SIM kort).

iPhone:
Indstillinger, Mobilnetværk, PIN-kode til SIM   >


Androidtelefoner: Indstillingen varierer efter fabrikat og model.


OnePlus Nord CE G5:
Indstillinger, Adgangskode og sikkerhed, Systemsikkerhed, SIM-kortlås skal slås fra.

OnePlus Nord 4 og 5:
Indstillinger, Sikkerhed og privatliv, Mere sikkerhed og privatliv, SIM-kortlås skal slås fra.

Samsung telefoner generelt:
Indstillinger, Sikkerhed og privatliv (eller Låseskærm og sikkerhed), Andre sikkerhedsindstillinger,
Konfigurer SIM-kortlås.

Samsung Galaxy A26:
Indstillinger
Sikkerhed og fortrolighed
Flere sikkerhedsindstillinger
SIM-kortsikkerhed

tirsdag den 28. oktober 2025

Slip for uønskede meddelelser fra apps

Uønskede meddelelser/notifikationer fra apps kan slås fra. 

På min Androidtelefon, OnePlus Nord 4, kan jeg på en dag modtage op til 50 meddelelser, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Google med henvisninger til Vejret, Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten. Det anser jeg for at være støj på linjen, som jeg gerne vil slippe for.



Et udsnit af en dags meddelelser på telefonen.

OnePlus Nord 4 kan vise dem fra de sidste 24 timer efter et tryk på:
Indstillinger
Meddelelser og hurtigindstillinger
Flere Indstillinger
Historik og meddelelser

Slip for nogle af meddelelserne.

Gå tilbage til 'Meddelelser og hurtigindstillinger' og rediger indstillingen 'Appmeddelelser'.
F.eks. slå Tillad meddelelser Fra, som jeg herunder har gjort for Google og Vejret.



Tryk på pilen til højre på linjen for at ændre indstillingen.

Android er ikke bare Android

Samsung Galaxy A3 opfører sig lidt anderledes mht. meddelelser fra apps:
Indstillinger
Meddelelser
"Vælg hvilke apps du vil modtage meddelelser fra"



Med andre Androidtelefoner, skal man måske gå lidt andre veje. Prøv!

tirsdag den 16. september 2025

Telefonens lomme(om)regner.

Telefonens lommeregner kan omregne mellem forskellige enheder.

Fahrenheit til Celsius, Euro til DKK, vindhastighed fra meter/sek. til km/time og meget mere.

iPhone med omregning fra og med iOS 18.
Åbn Lommeregner og tryk på ikonen herfor nederst til venstre.
(Med iOS 26 er ikonen flyttet op øverst til højre).


Slå herefter Konverter til som herover til højre.

Tryk på pil op/ned yderst til højre på den øverste indtastningslinje og vælg mellem mange konverteringsmuligheder øverst i skærmbilledet.

Her er valgt Valuta og britiske pund, GBP, som er skal konverteres Fra.
Valutaen der skal konverteres Til er i linjen derunder valgt som danske kroner, DKK.

Valutaomregneren benytter dagens officielle vekselkurser.

OBS: Lommeregneren forbliver i konverteringstilstand indtil, tilstanden bliver slået fra.

Android telefoner med omregning.

Valg af konvertering åbnes ikke på samme måde på alle Android telefoner, men tryk på en 'fnyt' øverst i Lommeregner og se, hvad der sker.
På min OnePlus Nord 4, skal jeg trykke på et sæt firkanter øverst til højre.


Herefter kan jeg vælge mellem 10 enhedskategorier for konvertering.

For eksemplets skyld valgte jeg Temperatur, hvor man kan vælge mellem enhederne Celsius, Fahrenheit, Reaumur, Rankine og Kelvin.

Omregneren viser så, at 68° Fahrenheit er lig med 20° Celsius.

Ikke så overraskende når man ved, at temperaturskalaerne matcher med forholdet 9 - 5, og at Fahrenheitskalaen har 32° som nulpunkt. (68-32 = 36. 36/9 * 5 = 20)


lørdag den 13. september 2025

Windows Udklipsholder

Windows Udklipsholder kan mere end, du måske ved.

Den kan nemlig gemme flere udklip og sågar sættes til at huske dem til dagen(e) efter.
Udklipsholder kan bruges både med mus og tastatur, men 'Sæt ind' giver ved brug af tastaturet nye muligheder.

CTRL + V vil indsætte det sidst kopierede, men Windows-tasten + V viser listen med de sidst kopierede tekster/billeder.

Herover et skærmskud og to tekster vist med Windows-tasten + V.
Klik på et af dem for at indsætte det i f.eks. en tekstbehandler eller postprogrammet.

Funktionen med opsamling af kopieringer skal slås til første gang, man bruger Windows + V.

Herefter vil Windows + V se ud som på det øverste skærmdump.

Indholdet af Udklipsholder slettes ved slukning af PC'en, men et udklip kan gemmes ved et klik på 'Tegnestiften' nederst til højre i udklippet.

Det er hermed også tilgængeligt for andre af ens enheder med det samme login til Microsoft.
F.eks. Outlook på telefonen.



Hvor længe opdateres din iPhone?

iPhones får indtil videre seks opdateringer af styresystemet.

F.eks. min iPhone SE (2020), der er født med iOS 13.

Den er gået over disse versioner af iOS: 14, 15, 16, 17, 18 og den får snart iOS 26 som den sidste opdatering, der bliver vedligeholdt af Apple indtil iOS 27, der udgives i efteråret 2026.

Se hvordan det står til med netop din iPhone på Mobilsiden:
https://mobilsiden.dk/priser-guides-tips/mobil-priser-guides-tips/hvor-laenge-opdateres-min-iphone/

Listen kan bl.a. bruges til at til - eller fravælge køb af en brugt iPhone på grund af alder.

søndag den 7. september 2025

Glemt password til husets WiFi?

Hvis det er gået i glemmebogen, kan det vises på telefonen.

Herunder vist på en Androidtelefon for mit WiFi, men med ødelagte data.


Man kan komme dertil på en OnePlus telefon via Indstillinger, Wi-Fi, tryk på 'i' i cirklen og dernæst på knappen 'Del'. Log på med fingeraftryk og få vist adgangskoden som herover.
På andre Androidtelefoner kan fremgangsmåden være lidt anderledes.

Man kan det samme med iPhones.
Indstillinger, Wi-Fi. Tryk på i-ikonen ud for det forbundne netværk.
Under feltet Adgangskode er koden gemt som prikker.
Tryk på prikkerne og identificer dig selv med Face-ID, Touch-ID eller din adgangskode for at få vist koden.

Kilde: komputer.dk: https://tinyurl.com/4yhxbx5f

Kogeblus til udekøkkenet og teltturen

Brændere kan fås til energikilderne sprit, benzin og gas. Trangia er en næsten legendarisk spritbrænder, der i 1951 kom som et kompakt udekø...