Kontakt


onsdag den 12. februar 2020

iPhone billeder. Se dem i PCens browser.

Browseren er bedst til visning af fotos fra en iPhone på en PC.

Kald op til icloud.com fra browserens adresselinje.



Oplys dit Apple-ID og password. Sæt evt. et checktegn i 'Husk mig'.
Første gang modtager telefonen en 6-cifret kode, der skal indtastes på PCen.
Herefter har man adgang til sine data hos Apple. Bl.a. Fotos.


Et markeret billede kan downloades til PCen.



Klik på 'skyen med pil ned' oppe til højre, og billedet lander i Overførsler i Stifinder.

Andre måder for visning af billeder fra en iPhone på en PC.

Forbind PC og telefon med et USB kabel og find billederne i Stifinder.
Programmet iCloud for Windows (Viser ikke alle ens billeder i iCloud-fotos).

mandag den 10. februar 2020

Google Maps og fartkontrol.nu på én gang.

Med Androidtelefoner kan begge apps vises samtidigt på skærmen.


Kørselsvejledningen kommer gennem højttaleren og det lille vindue med Google Maps.
Vinduet for fartkontrol.nu bruger også Google Maps, som kan zoomes i.

1. Vælg ruten eller destinationen i Google Maps og tryk på Start.
2. Tryk på Hjem-knappen, som reducerer Google Maps til et lille vindue.
3. Åbn fartkontrol.nu

Vinduet med Google Maps kan flyttes dertil på skærmen, hvor det generer mindst.
Luk vinduet med Google Maps ved at trække det mod bunden af skærmen.
Åbn vinduet i fuld skærm med et tryk og endnu et tryk på ikonen herfor.

Indstillinger for fartkontrol.nu
Appen er indstillet til at afgive en alarm, når man er 4 km fra fartkontrollen.
Det kan rettes til 1 km fra Menu, Indstillinger, Alarmer, Alarm afstand.

søndag den 9. februar 2020

Google Maps er under ændring

I første omgang bliver logoet for Google Maps udskiftet.


Google Maps på telefonen indeholder nederst fanebladene Udforsk, Pendling og Til dig.
De vil i løbet af året blive suppleret med flere faneblade.

Kom fra A til B med Google Maps på telefonen.
Det er nemmest at indtale destinationen. Det kræver blot, at man er logget på telefonen.
Android: Sig 'OK Google' og herefter 'Kør til Randers'.
iPhone: Sig 'Hej Siri' og herefter 'Kør til Randers med Google Maps'.

Ellers åbn appen Google Maps på telefonen og vælg mellem:
1. Tryk på mikrofonen og sig 'Kør til Randers'. Tryk herefter på knappen Start.
2. Flyt kortet, zoom ind på Randers, tryk der og herefter på Start.
3. Tast Randers i søgefeltet, tryk på Rute herefter på Start.

Opret en rute på PCen send den til telefonen.
Det er især fordelagtigt, hvis ruten fra A til B skal ske ad omveje.

Log på Google og vælg Maps fra den niternede firkant øverst til højre i Chrome.
Herunder omvejen fra Ebeltoft over Bønnerup Strand til Randers med valgmulighederne efter et klik på 'Send rutevejledning til din telefon'.



Det sikre valg er at sende rutevejledningen som Mail eller SMS til sig selv.
Ruten kan hermed både genbruges og videresendes til andre, hvis det er en fællestur.

torsdag den 6. februar 2020

Et skift til en ny mailadresse er noget bøvl

I nogle tilfælde bliver man bare nødt til at skifte mailadresse.

Hvis ens mailadresse er tilknyttet en arbejdsplads, som man forlader.
Eller hvis den er tilknyttet leverandøren af internetforbindelsen og skifter til en anden.
F.eks. fra TDC eller Stofanet, hvis postkontor man herefter ikke kan bruge.

Ens nye mailadresse bør bo i skyen med Gmail og Outlook som de meget anvendte.

Efter oprettelse af den nye mailadresse skal den først og fremmest meddeles til NemId.
https://service.nemid.nu/dk-da/ , Mine kontaktoplysninger.
Ændringen vil slå igennem alle steder, der kræver NemId; E-boks, banken, borger.dk m.fl.
Den nye mailadresse skal også meddeles til firmaforbindelser som BroBizz og nyhedsbreve samt ens personlige kontakter, og det findes der ingen genveje til.

Kontaktpersoner i det gamle mailprogram.
Find et sted i den gamle mailprogram med punktet Eksportér og vælg csv som eksportfil.
Filen lander i mappen Overførsler i Stifinder med navnet Contacts, Kontakter e.l.

Kontaktpersoner i det nye mailprogram.
Find et sted med punktet Importér under Kontakter, Personer e.l.
Måden det gøres på, afhænger af det nye mailprogram. Et par eksempler:

Gmail
Log på Gmail, klik på den niternede firkant oppe til højre og vælg Kontakter.
Klik på Importér i venstre side og herefter på knappen Vælg fil.
Udpeg csv-filen i Overførsler i Stifinder og gennemfør overførslen.

Outlook.live
Log på Outlook, klik på den niternede firkant oppe til venstre og herefter på Alle apps.
Klik på Personer og herefter på Administrer oppe til højre, Importér kontakter.
Klik på knappen Gemmense og udpeg csv-filen i Overførsler i Stifinder.

tirsdag den 4. februar 2020

Ny version af Edge kommer til en PC nær dig

Vent på opdateringen af Edge eller hent den selv.

Edge kan p.t. kun hentes på Microsofts engelske website, men den downloades på dansk.
Gå til https://www.microsoft.com/en-us/edge
Klik på Download for Windows 10 (Eller vælg 8.1, 8 eller 7, hvis man bruger det).
Klik på knappen Acceptér og download.
Vælg Kør eller Gem.
Gem sender MicrosoftEdgeSetup.exe til Overførsler i Stifinder. Start den med et dobbeltklik.

Undervejs bliver man spurgt om Edge skal synkroniseres med andre enheder, der også bruger Edge.
Svar Ja hertil uanset, om man lige nu gør det eller ej.
Edge kan installeres på håndholdte enheder og synkroniseres med Edge på PCen.

Hvad er det nye i den nye Edge?
Motoren i Edge er udskiftet med Google Chromium ligesom i Chrome og Opera.
Det betyder bl.a., at browserudvidelser til Chrome også er tilgængelige i Edge.
Ellers ligner Edge sig selv.

Undgå overvågning og sporing ved brug af Edge.
Man behøver ikke at være kriminel for at ville undgå overvågning.
Men hvad rager det Google eller som her Microsoft, hvad man bruger internet til?

Ret evt. browserens standardindstillinger for overvågning og sporing.
Klik på de tre prikker øverst til højre, vælg Indstillinger, Persondata og tjenester.
Siden starter med Sporingsforebyggelse, der er sat til Balanceret. Ret evt. til Streng.

Skift søgemaskine fra Adresselinje nederst på siden.
Søgemaskinen, der bruges i adresselinjen er sat til Bing.
Hvis ens søgninger ikke rager andre, kan man skifte til DuckDuckGo.

Edge er indstillet til at sende 'Spor ikke'-anmodninger til websteder.
Nogle websteder følger ikke anmodningen, men sporingen kan stoppes med Privacy Badger.
Klik på prikkerne, vælg Udvidelser og klik på 'Hent udvidelser fra Microsoft Store'.
Søg efter privacy badger og installer udvidelsen.

søndag den 2. februar 2020

Slip for spam i Gmail.

Opsætning af spamfilteret på en PC virker også på telefonen.

Log på mail.google.com, klik på tandhjulet oppe til højre og herefter på Indstillinger.
Klik på 'Filtre og blokerede adresser' og herefter på 'Opret et nyt filter'.

Indtast mailadressen, som sender Spam, i feltet Fra og klik på Opret filter.



Vælg herefter filteret fra listen: Slet den.



Herunder er jeg selv sammen med en rigtig spammail sat på listen.


Mails fra disse afsendere går direkte i Papirkurv.
Der slettes de automatisk efter 30 dage, med mindre man selv gør det forinden.

Slip for spam i Outlook Live.

Opsætning af spamfilteret på en PC virker også på telefonen.

Log på outlook.live.com og klik på tandhjulet oppe til højre.
Klik på 'Se alle Outlook-indstillinger' nederst.
Klik på Mail, hvis det ikke er forvalgt, og herefter på Uønsket mail.



Øverst vises de mailadresser, der allerede går i Uønsket mail.
Man kan selv tilføje flere med + Tilføj som herunder mig selv.



Mails fra afsendere på denne liste når ikke frem til ens Indbakke.

Listen herunder hedder Sikre afsendere og domæner.
Mails kan fejlagtigt gå i mappen Uønsket mail, men det kan rettes med + Tilføj.
Herunder er mails fra Green-Zones sat på listen over Sikre afsendere...



Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...