Kontakt


torsdag den 25. juni 2020

Udklipsholder i Windows med forbedringer.

Udklipsholder kan normalt kun indeholde ét udklip.

Dagens udklip kan dog gemmes uden, at det påvirker den normale brug af Udklipsholder.

Aktiver funktionen med et tryk på Windowstasten + V og klik på knappen 'Slå til'.
Eller skriv Udklipsholder i søgefeltet og klik på den øverste valgmulighed.


Eksempler på udklip efter et tryk på Windowstasten + V.



Klik på et udklip for at indsætte det i en tekstbehandler eller mail.



Vores kat holder god bordskik. Den spiser ikke direkte af skålen!

Udklippene slettes, når PCen slukkes, men kan også slettes efter et tryk på prikkerne.
Eller bevares til næste gang PCen startes ved et klik på Fastgør.


adac adressen blev fastgjort, men kan næste gang sættes til Frigør eller Slet.

fredag den 19. juni 2020

Google Maps. Et par tips.

Adresser gemt på én enhed kan bruges på alle ens enheder.

Opret f.eks. en adresse på PCen og brug den til navigation på en iPhone.
Det kræver blot, at man bruger det samme logon til Google Maps på enhederne.
Udvalgte adresser kan gemmes som: Favoritter, Vil besøge eller Stjernemarkerede.

Vadehavscentret blev gemt på en iPad under 'Vil besøge'.
Kørselsvejledningen dertil findes på telefonen efter åbning af Maps.
Herunder vist på en Androidtelefon.


Tryk på Gemt og herefter på 'Vil besøge'. Vælg Vadehavscentret.
Tryk på Rute og herefter på Start.

Offline kort for en sikkerheds skyld.

Man kan downloade et selvvalgt kortudsnit, der kan bruges, hvis man er uden internetforbindelse eller vil spare på dataforbruget. Offlinekortet findes kun på den enhed, det er downloadet til.

Tyskland har generelt dårlig mobildækning og hvis man f.eks. vil til Berlin, kan man gardere sig ved forinden at downloade et kort over byen til ens telefon og/eller tablet.
Tast Berlin i søgefeltet og juster evt. kortudsnittet.
Tryk på ikonen for 'Dig selv' oppe til højre eller tre prikker og vælg Offlinekort.
Tryk på VÆLG DIT EGET KORT og herefter på DOWNLOAD.


Man kan zoome og søge i offlinekortet over Berlin, ligesom hvis det var online, og få vist vej til f.eks. Brandenburger Tor derfra, hvor man befinder sig.

onsdag den 10. juni 2020

Hvor parkerede jeg bilen?

Vend tilbage til hvor bilen er parkeret med Google Fotos og Maps.

Med Google Fotos kan man med et par tryk på telefonen blive ledt tilbage til bilen.
(Eller få oplyst, hvor man har optaget et hvilket som helst billede).

Tag et billede af bilen eller stedet dér, hvor den blev parkeret.

Åbn billedet i Google Fotos og tryk på prikkerne oppe til højre.
Tryk et vilkårligt sted på kortet og herefter på knappen Start for at følge ruten tilbage.




tirsdag den 9. juni 2020

Oversæt websider med Chrome og Edge

Chrome og Edge kan oversætte på en PC, Android og iOS.

PC


Her er El País kaldt op i Edge med et automatisk tilbud om oversættelse til Dansk.
Ellers klik på ikonen til højre i adresselinjen for at vælge oversættelse.
Google Chrome opfører sig på samme måde med næsten det samme udseende.

Android
Ved opkald til El País bliver man tilbudt oversættelse til Dansk.
Det sker blot i bunden af skærmen.


Ellers tryk på prikkerne oppe til højre og vælg Oversæt.

Safari på iPad og iPhone.
Apple fremstiller ikke en oversætter til Safari, så hent evt. Edge eller Chrome i App Store, der fungerer på samme måde i Safari som på en PC og med Android.
Eller brug Microsoft Translator i Safari.
Se indlægget herom: Oversæt websider med Safari.

mandag den 8. juni 2020

Oversæt websider med Safari

Apple fremstiller ikke selv en oversætter til Safari.

Microsoft Translator kan hentes i App Store og kan aktiveres som en udvidelse i Safari.


Åbn Translator efter download og tryk på tandhjulet nederst til højre.
Tryk på Siri Translation Language, vælg Dansk og tryk på OK eller Done.
Herefter afhænger proceduren af versionsnummeret for iOS.

Translator i Safari med iOS 12
Åbn Safari og tryk på Del; firkanten med en pil op. (Øverst på iPad, nederst på iPhone).
Stryg til højre i den nederste linje.
Tryk på Mere, slå Translator til og tryk på OK.



Translator vises herefter et sted i den nederste linje under Del.
Tryk der for at oversætte den udenlandske webside.
Flyt evt. Translator til starten af linjen ved at holde den nede og trække den til venstre.

Translator i Safari med iOS 13
Åbn Safari, tryk på Del og stryg til bunden af listen, Andre handlinger.
Tryk på Translator for at oversætte den udenlandske webside.
Translator kan flyttes til Favoritter ved et tryk på plustegnet og hermed komme tæt på toppen af listen ved et tryk på Del.


Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...