Kontakt


mandag den 16. november 2020

Samsung og Google med mindre gratis lagerplads

Begrænsningerne vil for mange kun vedrøre fotos.

Samsung Cloud

Fra 1. april sikkerhedskopieres fotos ikke længere i Samsung Cloud.
Med en Samsung telefon og en konto hos Google kan man tage det roligt, idet ens fotos også bliver kopieret til Google Fotos.
Fra 1. juli slettes alt på nær sikkerhedskopieringer af telefoner og tablets samt Kontakter og Notes, men fotos kan inden da downloades til telefonen eller overføres til Microsoft OneDrive.
Det kan gøres på telefonen, Galleri, og hvis man vælger OneDrive, kan de overførte fotos ses i OneDrive i browseren ved at vælge Samsung Galleri fra drop-down listen oppe til højre.

Eller i OneDrive på telefonen efter et tryk på Filtrér og Samsung Galleri.
Eller i Stifinder, OneDrive, Samsung Galleri.

Google Fotos

Fra 1. juni 2021 bliver alle fotos inkluderet i de 15 GB gratis lagerplads.
Det får ingen betydning for fotos, der inden da er uploadet til Google Fotos i Høj kvalitet, men for fremtidig brug af Google Fotos, kan man se, hvor meget plads ens fotos allerede optager.
Et eksempel:


Man kan se sit pladsforbrug hos Google her:
https://one.google.com/storage 

lørdag den 24. oktober 2020

Find din telefon

Er telefonen stjålet, glemt et sted eller har den gemt sig i sofaen?

Start eftersøgningen ved at få en anden i huset eller naboen til at ringe til den.
Hvis ingen hjælpere er i nærheden, kan telefonen kontaktes fra en PC eller tablet.
Måden for eftersøgning er næsten den samme for Android - og Apple enheder.

Androidtelefoner

Kald op til adressen herunder på en tablet eller PC.
https://google.com/android/find
Efter et logon til Google vises ens Androidenhed(er).
Ved flere af slagsen, kan de klikkes frem fra oversigten øverst.

Her min Samsung telefon med de tre redningsmuligheder.
Telefonens position vises på et kort til højre herfor (ikke vist).

Funktionen 'Find min enhed' virker kun for telefoner med en tilknyttet Google-konto.
Se evt. de øvrige krav herunder, som i de fleste tilfælde vil være opfyldt.
https://support.google.com/accounts/answer/3265955?hl=da 

iPhone og andet håndholdt fra Apple

Funktionen Find min iPhone skal være slået til INDEN, man får brug den.
Indstillinger, [dit navn], Find, Find min iPhone >

Find din iPhone ved opkald til adressen herunder og log på med dit Apple-ID.

https://www.icloud.com/find

Åbn listen Alle enheder, vælg telefonen og se/følg positionen på kortet.
Vælg herefter mellem disse muligheder fra blød til hård:

Ved valget Mistet kan man indtaste en besked på låseskærmen. F.eks.:

Telefonnummeret skal naturligvis ikke være telefonens eget nummer ;-)

torsdag den 22. oktober 2020

112app er ikke længere nødvendig

112 appen ophører med at virke ved årets udgang.

Appen kan allerede nu slettes på telefonen, for dens erstatning er sat i drift.
Den består i blot at kalde op til 112
Ved opkald til netop dette nummer medsender telefonen sin position til Alarmcentralen.

Det nye system virker på alle nyere telefoner.
Androidtelefoner med Android version 4.0 (2011) eller nyere.
iPhone med iOS version 13.3 eller nyere; iPhone 6S (2015) og SE (2016) eller nyere.

Med ældre telefoner kan man naturligvis fortsat kalde op til 112.
Så skal man blot fortælle Alarmcentralen, at man ligger i en grøft på Lars Tyndskids mark.

onsdag den 21. oktober 2020

SIM-kort med/uden pinkode

Pinkoden er adgangskoden til ens konto hos teleselskabet og dets mastenet.

Pinkoden skal normalt indtastes, når telefonen tændes efter at have været slukket helt, men man kan vælge at åbne telefonen uden at taste pinkoden.
Sikkerhedsrisikoen ved tyveri består i, at SIM-kortet kan sættes i en anden telefon, der uden pinkoden kan bruge ens konto hos teleselskabet.

Log på SIM-kortet uden pinkode.

Måden, det gøres på, afhænger af telefonen og YouSee viser hvordan.

https://kundeservice.yousee.dk/mobil/opsaetning/skift-pinkode-til-simkort

Rul ned til 'Sådan ændrer du koden' og vælg telefonens producent.
På en Samsung telefon ender stien her, hvor kravet om pinkode er slået fra.

Her kan man også ændre pinkoden, hvis man finder grund til det.

lørdag den 17. oktober 2020

Spørg om IT på nettet

Spørg om IT hos leverandøren af grejet eller søg på nettet.

Spørg leverandøren.

F.eks. Google om Android, der også henviser til producenterne.
https://support.google.com/android/?hl=da#topic=7313011

Eller gå direkte til en bestemt producent. F.eks.:
https://www.samsung.com/dk/

Eller spørg om iPhone og iPad og andet fra Apple.
https://support.apple.com/da-dk

Eller spørg om Windows.
https://support.microsoft.com/da-dk

Søg på nettet efter svar på specifikke spørgsmål om IT.

Hvordan overføres billeder fra telefonen til en PC.
Hvordan redigerer man billeder i Google Fotos.
Hvordan slipper man for nøglekortet ved brug af NemID.
Hvordan overføres data fra den gamle til en ny telefon.
Tastaturgenveje i Windows.

Og mange andre spørgsmål om IT, man søger et svar på.

fredag den 16. oktober 2020

Gmail på PCen. Bevar overblikket.

 Oprydning og overblik i Gmail.


Oprydning i Gmail skal udføres manuelt, men forslagene herunder gør det måske lidt nemmere.

Slet ulæste mails.

Kolonnen til venstre viser, at Indbakke indeholder 3 ulæste mails, men hvis antallet af ulæste mails er meget stort, er det uoverkommeligt at slette dem enkeltvis.
Klik på pilen til højre for firkanten og herefter på Ulæste for at markere dem.


De ulæste mails er datosorterede sammen med de læste mails, men de kan sættes til at vises øverst i Indbakke. Klik i så fald på tandhjulet oppe til højre og vælg Ulæste først.

De ulæste kan igen markeres ved et klik på pilen til højre for firkanten.
Alle ulæste mails bliver markeret, men markeringen kan fjernes fra den/de nyeste.

I begge tilfælde bliver de ulæste OG markerede mails slettet ved et klik på skraldespanden.

Filtrer og SLET mails efter afsender.

Klik på en mail fra afsenderen og herefter på prikkerne til højre for afsenderadressen.

Klik på 'Filtrér meddelelser som denne'.
Sluk for formularen, der dukker op, med et klik på X øverst til højre.
Indbakke viser nu kun mails fra den valgte afsender, her GLS.

Klik på firkanten øverst for at markere dem alle og herefter på skraldespanden.
Klik efter sletning af GLS på Indbakke for at fjerne filteret.

Manuel flytning af mails fra Indbakke til en anden Etiket.

(Etiket i Gmail kaldes alle andre steder for en Mappe).
Gmail indeholder en del etiketter, men man kan selv oprette flere.
Rul ned i skakten til venstre, klik på '+ Opret en ny etiket' og giv den et navn.
'Samsung' blev navnet i dette eksempel.
Åbn en mail fra Samsung, klik på 'Flyt til' i menulinjen og vælg mappen.


Filtrer og FLYT mails efter afsender.

Som eksempel mails fra Samsung, der allerede er oprettet som en Etiket.
Klik på en mail fra Samsung og filtrer dem efter afsender ligesom ved sletning.

Klik herefter på ikonen for Flyt til og vælg Samsung.


Klik til sidst på Anvend nederst (ikke vist) for at flytte dem.

Efter flytning til sin egen Etiket kan mails fra Samsung slettes fra Indbakke.

onsdag den 14. oktober 2020

Outlook på PCen. Bevar overblikket.

 Oprydning og overblik i Outlook.


Øverst findes feltet til tekstsøgning i alle ens mails.
Ved mange mails kan en søgning resultere i et uoverskueligt antal svar,
men under alle omstændigheder vil en oprydning fremme overblikket.

Slet ulæste mails.

Kolonnen til venstre herover viser, at Indbakke indeholder 3 ulæste mails, men hvis antallet af ulæste mails er meget stort, er det uoverkommeligt at slette dem enkeltvis.
Klik i så fald på Filtrer og herefter på Ulæst for kun at få vist dem.
Herfra kan man med et klik på checktegnet til venstre for Fokuseret markere dem alle.

Klik på Tøm Fokuseret for at slette alle ulæste mails.

Manuel flytning af mails fra Indbakke til en anden mappe.

Outlook indeholder bl.a. mappen Arkiv, men man selv oprette andre mapper.
Rul ned i skakten til venstre, klik på Ny mappe og giv mappen et navn.
'Komputer for Alle' blev navnet i dette eksempel.
Åbn en mail fra Komputer for Alle, klik på 'Flyt til' i menulinjen og vælg mappen.

Automatisk SLETNING af Ugens tilbud fra Aldi eller som herunder fra Coop.

Åbn mailen og klik på Oprydning i menulinjen.

Ugens tilbud bliver med denne indstilling slettet af næste uges tilbud.

Automatisk FLYTNING af mails fra Indbakke til en anden mappe.

(Komputer for Alle er i eksemplet allerede oprettet som en mappe).
Åbn en mail fra Komputer for Alle og klik på Oprydning i menulinjen.

Flyt til: Er her rettet fra Slettet post til mappen Komputer for Alle.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...