Kontakt


torsdag den 4. februar 2021

iPhone fotos på PC'en

Se fotos optaget med iPhone og iPad på denne adresse:

https://www.icloud.com/photos/

Man skal logge på med sit Apple-ID og den tilhørende adgangskode, men forvent en ventetid på 15 - 20 minutter før et nyt foto kan ses på PC'en.

Det mærkelige er, at den ellers gyldige adgangskode efter nogen tid kan blive afvist ved adgang fra PC'en på trods af, at adgangskoden fortsat virker på iPhone og iPad.
Hvis det sker, må man skifte adgangskoden for sit Apple-ID.

Skift adgangskoden på telefonen.

Indstillinger, tryk på 'dig selv', Adgangskode og sikkerhed, Skift adgangskode.
Indtast den nye adgangskode to gange for, at den kan blive godkendt.
iCloud-fotos kan herefter vises på PC'en ved brug af den nye adgangskode.

Hvis man også har en iPad.

Den vil efter start kræve en bekræftelse af den nye adgangskode.
Med 2-faktorgodkendelse modtager telefonen seks cifre, der skal tastes på iPad'en.

Fotos optaget med en iPhone/iPad kan også sendes til Google Fotos.
Se evt. bloggen herom: https://tinyurl.com/59dqsv7c

tirsdag den 2. februar 2021

Google Beskeder på PC'en

Send og besvar SMS/MMS på PC'en med Google Messages.

Det er en krympet version af Din telefon for Microsoft/Samsung, men til gengæld virker den på alle Androidtelefoner med Android 5.0 eller nyere, hvis man bruger Googles app for Beskeder.

På PCen.
Åbn Google Chrome og gå til adressen herunder.
https://messages.google.com/web/
Siden viser en QR kode, der skal scannes af telefonen.
(QR koden herunder er ødelagt, fordi den vedrører min PC).

'Husk denne computer' skal slås til, hvis forbindelsen også skal virke næste gang.

På telefonen.
Åbn Googles app for Beskeder/SMS.
Tryk i appen på de tre prikker øverst til højre og vælg 'Beskeder på nettet'.


Tryk på knappen 'QR-kodescanner' og scan koden på PCens skærm.
Telefonens SMS'er kan nu ses på PC'en.

Google Messages som en app på PCen.
Åbn Google Chrome og gå til https://messages.google.com/web/
Klik på prikkerne øverst til højre og vælg 'Installer Messages...'.
Efter installationen findes Messages øverst i Windows' appoversigt efter et klik/tryk på Windows Start.

Messages som genvej på Proceslinjen.
Højreklik på Messages i appoversigten, klik på Mere og vælg Fastgør til proceslinje.

Her med Google Messages yderst til højre.


mandag den 1. februar 2021

Bogstavvarianter med tastaturet

España, Göteborg, Besançon og Škoda indeholder bogstavvarianter.

Med tastaturet på en PC.

Tilde og omlyd over ñ og ö findes som tastekombinationer på tastaturet ligesom accenttegnene.
De skal blot tastes før bogstavet. F.eks. A¨ioli, der bliver til Aïoli.

Cedillen under c, den omvendte cirkumfleks over S, det tyske dobbelte/scharfes s, ß, og andre specialtegn kan kopieres fra Windows Tegnoversigt.
(Skriv tegnoversigt i søgefeltet nederst til venstre). 

Nogle af tegnene i Tegnoversigt viser nederst til højre en genvej til tegnet, der kan bruges på PC'er med et separat taltastatur. Alt-tasten + en talkombination.

Hvis man ofte bruger das scharfes s, er det nemmere at taste Alt+0223, ß, end at lede efter det i Tegnoversigt.

Med skærmtastaturet på tablets og telefoner.

España, Göteborg, Besançon og Škoda kan skrives korrekt ved at holde nede på det pågældende bogstav og vælge ñ, ö, ç eller stort s som i Škoda eller lille s, hvor kan man vælge ß.
(ç findes ikke i alle skærmtastaturer).

Hvis man mangler specialtegn, findes der en tegnoversigt som i Windows.

Tegnoversigt for Android​.
F.eks. Unicode Map fra David A. Madore.​

Tegnoversigt for iOS og iPadOS.
Søg efter Unicode Character Map Free​ og vælg f.eks. Unicode :: Tegnoversigt.

​I begge apps findes specialtegnene under Latin-1 Supplement/Latin Extended-A, hvorfra de kan kopieres over i en hvilken som helst tekst.

lørdag den 30. januar 2021

Digitalt kamera uden Wi-Fi

Kameraets fotos kan overføres fra SD-kortet.

Bærbare PC'er har ofte en port til SD-kort, der er nemmere at bruge end USB kablet.

Androidenheder kræver en adapter til SD-kortet med et stik, der passer til enheden.

Micro USB til venstre og USB 3 til højre. Koster ca. 200 kr. hos av-cables.dk.

Android er ikke bare ét styresystem, og ikke alle enheder opfører sig ens.

De opretter ved indsættelse af adapteren med SD-kortet en besked om et tilsluttet USB drev, der enten popper op på skærmen eller først viser sig ved at trække ned fra toppen af skærmen.

Ens fotos ligger i mappen DCIM på USB drevet, hvorfra de kan gemmes på enheden og måske med 'Del' uploades direkte til Google Fotos.


fredag den 22. januar 2021

Google Fotos

Gamle såvel som nye fotos kan gemmes i Google Fotos.

Indtil 1. juni 2021 tilbyder Google ubegrænset upload af fotos i 'høj kvalitet'.
Herefter vil alle nye fotos indgå i den samlede gratis lagerplads på 15 GB.
Udnyt tidsfristen til at samle alle dine fotos på ét sted.

Fotos optaget med Androidtelefoner overføres automatisk til Google Fotos.
Det samme kan fotos optaget med iPhones; se evt. hvordan herunder.
https://datacafe-kernehuset.blogspot.com/2021/01/pladsmangel-i-icloud.html
Fotos fra ældre digitale kameraer kan ikke umiddelbart gemmes i Google Fotos, men kan efter en mellemlanding på PCen overføres hertil.

Oprydning.

Alle ens fotos kan efter overførsel til Google Fotos vises på alle slags apparater med internetforbindelse, men inden man gør det, kan man på online drev som OneDrive, iCloud-fotos, Dropbox m.fl. manuelt slette diverse fejlskud.

Slet duplikater på PCen.

Ligegyldige fotos på PCen skal også slettes manuelt, men sletning af duplikater kan automatiseres med to gratis apps, der begge kan hentes i Microsoft Store.
Duplicate File Remover kan finde og slette alle slags duplikerede og identiske filer.
Photo Forensics Free kan finde og slette duplikerede fotos, blot de ligner hinanden.
Find dem med søgeteksterne 'Duplicate and similar' eller kun 'Duplicate'.

De to apps slettede i alt 900 duplikater ud af 13.000 fotos på min PC.
Det tog lang tid, men en manuel sletning ville have taget en halv evighed.

iCloud-fotos overført til Google Fotos.

Fotos i iCloud-fotos skal først downloades til PCen.
Ved valg af flere fotos downloades de til Overførsler i Stifinder som iCloud Photos.zip
Klik på iCloud Photos.zip i Overførsler. Derefter på Pak ud og herefter Udpak alle.

De udpakkede filer ligger herefter i mappen iCloud Photos i Overførsler i Stifinder.
Herfra kan de uploades til Google Fotos som alle andre fotos på PCen.

Upload fotos fra PCen til Google fotos.

Åbn Google Fotos, klik på Upload og vælg Computer.
Åbn en mappe i Stifinder og markér de fotos, der skal uploades.
De udvalgte fotos kan under eller efter upload samles i Albums i Google Fotos.

Her Albums med barnebarnet og Canal du Midi, der kan fremvises på en computer, telefon, tablet, eller på et TV med Chromecast uden at plage tilskuerne med alt muligt andet.

tirsdag den 19. januar 2021

OnePlus Nord 5G

OnePlus Nord 5G er en god mellemklassetelefon.

Min Samsung Galaxy A3 (2017) med 16 GB lagerplads blev for besværlig at holde kørende.
OnePlus Nord 5G med 128 GB lagerplads blev min nye telefon til Kr. 3.300 på grund af gode anmeldelser på flere netmedier, hvor den har fået 5½ - 6 stjerner ud af 6 mulige.
https://meremobil.dk/2020/07/oneplus-nord-test/
Og på mobilsiden.dk: https://tinyurl.com/y5udo8rp 

En ny Androidtelefon kan startes fra scratch eller ved overførsel af data fra den gamle.
Jeg valgt det sidste med begge telefoner forbundet til det samme WiFi.

Alle apps, min Googlekonto og mange af telefonens indstillinger blev overført til den nye på nær fotos på et micro-SD kort, samt adgangskoden til Microsoft Outlook og OneDrive.
Den første installation tog en god halv time efterfulgt af nogle timer med indretning.

OnePlus Nord kommer med et udvalg af forstyrrende baggrundsbilleder.
Jeg optog derfor et billede af en pudset væg til brug som baggrund.

Hvis man tager mange fotos.
OnePlus Nord gemmer som standard fotos i kameraets kvalitet i Google Fotos.
Det kan rettes til 'Høj kvalitet' ved at åbne appen Google Fotos.
Tryk på dig selv oppe til højre, Indstillinger for Fotos og herefter på Backup og synkronisering, hvor der skal trykkes på Uploadstørrelse.
Fotos i Høj kvalitet giver indtil 1. juni 2021 ubegrænset plads i Google Fotos.

søndag den 17. januar 2021

Køb af ny telefon

Det er nemmest at blive i den samme familie som den gamle.

Hvis man skifter fra Apple til Android eller omvendt, kan apps ikke overføres til den nye telefon.
Heller ikke selv om, man har betalt for dem.

Se evt. bloggens indlæg om nemmere ibrugtagning af nye telefoner.
Ny Android: https://tinyurl.com/y36m7p23
Ny iPhone: https://tinyurl.com/y6erqwbg

Valg af ny telefon.
Webstedet meremobil.dk viser fem tips til valg af smartphone.
https://tinyurl.com/yyyrwtuc

Telefonens fysiske størrelse og vægt indgår ikke artiklens tips, men har betydning, hvis telefonen udenfor huset bor i ens skjorte - eller baglomme.
Apple er med disse kriterier den klare vinder med iPhone 12 Mini og iPhone SE 2020.

De to iPhones i sammenligning med to tilsvarende gode Androidtelefoner.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...