Kontakt


onsdag den 15. september 2021

Mobilkameraer med optisk zoom

 Forskellen på digital og optisk zoom er til at få øje på.

10 X digital zoom til venstre og 10 X optisk zoom til højre.

Optisk zoom handler om at gøre gode billeder bedre under optagelsen.
Til almindelig brug vil 3 X optisk zoom gøre en stor forskel på billedkvaliteten.
10 x optisk zoom koster ekstra og rækker alligevel ikke til fuglefotografering.

Eksempler på telefoner med optisk zoom:

Samsung Galaxy S21 Ultra med 3 og 10 X optisk zoom. Fra kr. 8.500.

iPhone 12 Pro med 4 X optisk zoom. Fra kr. 8.000.

OnePlus 9 Pro med 3,3 X optisk zoom. Ca. 6.000 kroner.

Sony Xperia 5 II med 3 X optisk zoom. Ca. 6.000 kroner.

Samsung Galaxy S20 FE med 3 X optisk zoom. Ca. 3.000 kroner.

lørdag den 11. september 2021

Søgning med Google Lens

 Google Lens findes mindst to steder på telefonen.

I søgeappen til liveoptagelser.

Og nederst på skærmen ved åbning af et billede i Google Fotos.

Liveoptagelse af en edderkop.

Edderkoppen viser sig at være en korsedderkop, hvis man ellers var i tvivl om det.

Fra Google Fotos, hvis man skulle have glemt, hvad billedet viser.

Tryk på Søg for at få mere at vide om slottet (eller korsedderkoppen). 

Se evt. mere om Google Lens her: https://tinyurl.com/yh5hdtzy

onsdag den 8. september 2021

Deling af mobilabonnementets data

 En tablet kan bruge mobilabonnementets data på to måder.

En tablet med en skuffe til SIM-kort.
Man kan under det samme abonnement som telefonen tilkøbe et SIM-kort til datadeling.
Prisen per måned er hos selskaber, der bruger TDC's netværk ca. 30 kroner: HALLO, eesy, Telmore og YouSee.
Abonnementerne kan være svære at finde, men her er et par eksempler.
https://www.telmore.dk/mobilt-bredbaand/datadeling
https://www.3.dk/abonnementer/fordele/3deling/

En tablet uden plads til et SIM-kort.
Tabletten eller en PC kan bruge telefonen som dataforbindelse.
Den kan oprette et Wi-Fi/Hotspot, som enheder i nærheden kan forbinde sig til:
Indstillinger, Forbindelse/Wi-Fi & netværk, Mobilt hotspot og internetdeling.

Her en OnePlus Nord, hvor navnet på dens Wi-Fi er ændret til telefonens navn.

Dataforbrug over telefonabonnementet.
Forbruget afhænger af, hvad forbindelsen bruges til.
F.eks. 75 MB ved 1 times læsning af nyhedssider på min PC via telefonens Wi-Fi.
Streaming af musik og videoer trækker flere data end nyhedssider med overvejende tekst.
Se indeværende måneds dataforbrug i Indstillinger, Wi-Fi og netværk, Dataforbrug.

søndag den 5. september 2021

Gruppér browserens faneblade

Browserens faneblade i samme kategori kan på en PC samles i grupper.

Grupperne kan åbnes og lukkes med et klik.
Virker i de nyeste versioner af Edge og Chrome, hvis man ændrer indstillingen for start af browseren. 

Edge:
Klik på prikkerne oppe til højre, Indstillinger, 'Start, startside...'.

Chrome:
Klik på prikkerne oppe til højre, Indstillinger, Ved opstart. Vælg 'Fortsæt, hvor du slap'.

Opret en ny gruppe til faneblade.

Højreklik på det faneblad, der skal indgå i en ny gruppe.

Giv gruppen et navn og tryk på Enter tasten.

Tilføj flere faneblade til gruppen efter et højreklik.

Gruppen hedder i dette tilfælde Mailkonti, så vælg den.

Hvis man fortryder det med mapper, kan de slettes i Indstillinger.

Her vist for Chrome, hvor der er skiftet til faste startfaner/sider.
Browseren skal genstartes, for at ændringen slår igennem.

mandag den 30. august 2021

Genbrug en harddisk som eksternt drev

Fjern harddisken fra PCen, inden den går til genbrugspladsen.

Bank et søm igennem den, eller genbrug den som eksternt drev til backup eller til fotos og videoer. 2.5" diske fra en bærbar PC kan sættes i et kabinet, som med et USB kabel kan forbindes med PCen. Et kabinet koster under 130 kr hos Elgiganten og Power.



Filer fra den aflagte disk kan overføres til den nye PC, men bør ellers formateres inden sit nye liv.
Måden det gøres på afhænger af, om det er en roterende disk (HHD) eller er uden roterende dele (SSD).

Formatering af en HHD disk.
Et HHD kan formateres fra Stifinder efter et højreklik på det tilsluttede drev.
Vælg Formatér... , FJERN fluebenet ud for Ekspresformatering og klik på Start.


En fuld formatering kan tage lang tid. For min 240 GB HHD tog det 3 timer.

Formatering af en SSD disk med Stifinder eller Diskhåndtering.
Stifinder.
Disken kan ligesom et HHD drev formateres via Stifinder MED et flueben ud for Ekspresformatering.
En SSD disk bør ALDRIG udsættes for en fuld formatering (eller defragmentering).

Diskhåndtering.
Programmet kan frigøre plads på SSD disken uden at skade den.
Højreklik på Windows ikonen nederst til venstre og klik på Diskhåndtering.

Den eksterne SSD disk er her omdøbt til BackUp (F:) og er opdelt i tre partitioner.
Højreklik på partitionen med navnet BackUp (F:) og vælg Formindsk diskenhed...


I dette tilfælde kan diskens største partition formindskes med 49 GB efter et klik på Formindsk.

TIL SIDST.
Højreklik på det eksterne SSD drev i drevoversigten og klik på Formater...
Behold fluebenet ud for 'Udfør en ekspresformatering' og klik på OK.

fredag den 27. august 2021

IT-caféens blog på telefonen

Se en oversigt over de sidste syv blogindlæg i telefonens browser.

Gå til: itsupport-ebeltoft.blogspot.com i Edge, Chrome eller Safari på telefonen.

Tryk på en overskrift for at få vist hele indlægget.

IT-caféens blog vist på en PC eller tablet.

Bloggen viser de sidste syv indlæg i fuld længde sammen med et søgefelt og Blog-arkiv.


torsdag den 26. august 2021

Opladning af telefonen

Opladningstiden kan kun reduceres ved at købe en ny telefon.

Producenterne har udviklet opladeteknikker, der reducerer opladningstiden for deres egne produkter.
F.eks. Samsung Fast Charge, OnePlus WARP og Apple Fast Charge/Hurtig opladning.
Hurtig opladning betyder 50% opladning på 20 - 25 minutter for telefon og oplader i samme familie.

Forvent ingen tidsgevinst ved at blande opladere og telefoner fra de forskellige systemer.
Gevinsten udebliver også, hvis en hurtigoplader bruges til telefoner, der ikke er beregnet til det.
Samsung Galaxy A3 (2017) oplades med 50% på 45 minutter uanset 10W eller 30W oplader.
OnePlus Nord med et meget større batteri gør det på 25 minutter med den medfølgende 30W oplader.

Trådløse opladere.
Er med 5 - 10W generelt langsommere end opladning med kabel, men de findes til OnePlus med 50W.
IKEAs trådløse oplader, Livboj, til 39 kroner kan oplade alle Qi-kompatible telefoner.
Trådløs opladning er kun muligt med nogle telefoner. Se i manualen eller listen herunder:
https://makezens.com/phones-with-wireless-charging-technology/

Strømforsyning fra bilens 12V udtag; eksempler:
Samsung Dual Car Charger. 2 x 15W til 189 kroner hos Proshop.
Sandstrøm 18W PD til 189 kroner hos Elgiganten.
Dacota Car Charger 4,8A 2 Port (2 x 24W) til 149 hos Power.
15, 18 eller 24W? Det er ikke givet, at telefonen kan lade med mere en 10W.

Åbn/nulstil en telefon med ukendt adgangskode

 En telefon kan nulstilles til fabriksindstillinger uden brug af adgangskode. Det er naturligvis kun interessant, hvis man (eller en 'ku...