Kontakt


onsdag den 3. november 2021

Sletning af Facebook kontoen

Ens konto hos Facebook og Instragram kan slettes, men nemt er det ikke.

Norske tek.no viser/skriver hvordan, det kan gøres på bokmål, der ligner dansk.

Hvis man sletter sin konto, skal man holde sig fra den i over 30 dage.
Ellers bliver man mødt med et 'Velkommen tilbage' og skal starte forfra.

Se artiklen fra tek.no her:

https://www.tek.no/nyheter/guide/i/Bjk8kQ/slik-sletter-du-instagram-og-facebook-for-godt

fredag den 29. oktober 2021

Sælg eller overdrag en iPhone

iPhones har lang levetid og kan bruges af andre efter, at man har købt en ny.

Inden telefon går på andre hænder, skal ens forbindelse med telefonen slettes.

1. Ret telefonens navn i Indstillinger, Generelt, Om, Navn til Min - iPhone.
2. Fjern lokalisering af telefonen i Indstillinger, <Dig selv>, Find.

Slå 'Find min iPhone' og 'Del min lokalitet' fra.

Herefter kan alt personligt indhold slettes fra telefonen.

Indstillinger, Generelt, 'Overfør eller nulstil iPhone'.

'Nulstil' er til eget brug.
'Slet alt indhold og alle indstillinger' skal bruges ved overdragelse af telefonen.
Efter nogen tid genstarter telefonen og er klar til den nye bruger.
Afbryd genstarten og sluk den helt.

torsdag den 28. oktober 2021

Håndfri telefonopkald

Ring til en person i Kontakter uden at røre ved telefonen.

Sig "Hej Siri - ring til Marianne" til en iPhone.
Sig "Hey Google - ring til Marianne" til en Androidtelefon.

Telefonen skal være indstillet til at kunne aktiveres med en slukket skærm.
Ellers tænd for skærmen, inden man beder Siri eller Google om at ringe op.

"Hej Siri" virker med iPhone 6S og SE (2016) samt nyere versioner af iPhone.
På ældre iPhones kan Siri aktiveres ved at holde nede på Hjem-knappen.
Se hvordan i bloggen herom:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2021/10/hej-siri-med-ldre-apple-enheder.html

"OK Google" er ophørt med at virke på mange telefoner. Tilføj Engelsk og sig "Hey Google".
Se hvordan i bloggen herom:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2021/10/ok-google-virker-ikke.html

onsdag den 27. oktober 2021

'Hej Siri' med ældre Apple enheder

Ældre iPhones og iPads reagerer ikke på talekommandoen: 'Hej Siri'.

Gælder for iPhones ældre end 6 S og SE (2016) og iPad Air ældre end 3. generation.

De reagerer kun på 'Hej Siri', ved tilslutning til en ekstern strømforsyning.
Men Siri kan også aktiveres ved at holde nede på Hjem-knappen.
Hvis det ikke virker på dit apparat, så gå til Indstillinger, Siri & søgning. 

Indstil som herover og gennemgå måske en stemmeprøve.
Skift herefter til Generelt, Tilgængelighed, Knappen Hjem og giv Siri et flueben.

Hvis alt går til held, kan man søge med stemmen i stedet for skærmtastaturet.
Hold Hjem-knappen nede og slip den, når Siri er klar:
"Gå til DR dk", "Molslinjen", "Opskrift for skotske æg", "Den Store Danske" osv.

søndag den 24. oktober 2021

OK Google virker ikke?

'OK Google' ophørt med at virke på mange telefoner, men kan genstartes.

Kommandoen giver håndfri betjening, når telefonen sidder i en holder i bilen:
"OK Google - Åbn Google Maps og kør til Trøjborgvej 56 i Aarhus".
Eller når den ligger på bordet: "OK Google - Ring til Marianne".

Hvis 'OK Google' ikke virker, kan funktionen gendannes ved ændringer i Google Assistent.
Åbn appen Google, der måske ligger i en pakke med andre apps fra Google.

Tryk efter åbning af Google på dig selv øverst til højre og herefter på Indstillinger.
Tryk på Google Assistent, Sprog og gør som herunder.
Udskift 'dansk (Danmark)' med 'English (United Kingdom eller United States)'.
Klik på 'Tilføj et sprog' og vælg 'dansk (Danmark)'.

Gå herefter tilbage, tryk på Indtaling og vælg Dansk som standardsprog.
Tryk herefter på Voice Match, hvis du ikke allerede var der ved skift til English.
Hvis det lykkes, kan Google Assistent aktiveres med "ouh kæi guugel" eller "Hey Google".

'OK Google' med en slukket skærm.
Funktionen kan slås til i appen Google, Låseskærm, men det virker ikke på alle telefoner.

Google Assistent kan aktiveres på flere andre måder.
På nogle telefoner ved at holde nede på knappen for Tænd/Sluk.
Ellers tænd for skærmen og tryk på mikrofonen i Google Søg.
Eller tryk appen Assistent.
Eller tryk på mikrofonen i Maps og indtal ankomststedets adresse eller blot dets navn og by.
F.eks. "Den gamle by i Aarhus" eller "Købmandsgården i Flensborg".

fredag den 22. oktober 2021

Tast eller indtal en besked

Indtal en besked. Det er nemmere end at ramme tasterne på skærmtastaturet.

Tryk på appen for SMS/Beskeder og vælg modtageren.

Tryk og hold nede på mikrofonen nederst til højre for at starte lydoptagelsen.
Slip først mikrofonen, når beskeden er indtalt.
Tryk derefter på Send.

Modtageren får tilsendt lydfilen som MMS, og det kan se sådan ud.

Et tryk på lydfilen vil afspille beskeden.

torsdag den 21. oktober 2021

Elpris for opladning af telefonen

Det koster tæt på ingenting at oplade ens bærbare enheder.

Eksempler på opladning af batteriet fra 0 - 100 % ved en elpris på 3 kr./kWh.

Mobiltelefon 5 øre
Tablet 12 øre
Bærbar PC 30 øre

Kilde: tek.no med korrektion for danske elpriser.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...