Kontakt


onsdag den 10. november 2021

Smartphones holder ikke evigt

Smartphones bliver ubrugelige af tekniske årsager eller teknologisk forældelse.

Et opslidt batteri, for lidt intern lagerplads eller manglende sikkerhedsopdateringer.
Telefonens styresystem og sikkerhedsopdateringer vedligeholdes fra to til seks år, afhængig af producenten og modellen.

iPhone er en klar vinder med hensyn til lang levetid.
iPhone SE (2016) kom med iOS 9 og kører med den nyeste version af iOS, 15, til efteråret 2022.
Til sammenligning en Androidtelefon:
OnePlus Nord (2020) kom med Android 10 og kan køre med Android 12 til efteråret 2022.

Man skal derfor ikke købe en brugt Androidtelefon med mindre, den er næsten ny.

En telefon uden den nyeste version af styresystemet vil fortsat fungere, men bør skrottes, når den ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer fra producenten.
Oftest et år efter den sidste opdatering af styresystemet.

mobilpriser.dk har sat sig for at undersøge hvor længe producenterne opdaterer deres telefoner.
De er foreløbig nået til Apple, Samsung, OnePlus og Nokia.

https://mobilpriser.dk/hvor-laenge-opdateres-apples-iphones/

https://mobilpriser.dk/hvor-laenge-opdateres-samsung-galaxy-telefoner/

https://mobilpriser.dk/hvor-laenge-opdateres-telefoner-fra-oneplus/

https://mobilpriser.dk/hvor-laenge-opdateres-telefoner-fra-nokia/

tirsdag den 9. november 2021

Gmail med totrinsgodkendelse

Åbning af Gmail på et andet/nyt apparat kræver totrinsgodkendelse.

Google vil meddele datoen for, hvornår det træder i kraft.
Hos mig faldt datoen sammen med min fødselsdag, og det er måske ikke tilfældigt.

Modtaget 2. november, hvor 'Aktivér nu' ikke virkede. Vent til dagen eller derefter.
Hvis man ikke gør det, kan Gmail ikke bruges på et lånt eller nyanskaffet apparat.

Under oprettelsen kan man vælge sin telefon som modtager af koden som SMS.
Den 6-cifrede er tilknyttet ens Gmail konto og skal gemmes sammen med den.

Herunder et sløret udsnit af min fil med adgangskoder gemt i e-Boks og OneDrive.

Min Google konto, mogensgemmer@gmail.com
PWD: abcdefghij
Kode til brug af Gmail på nyt udstyr: 123456


fredag den 5. november 2021

Telefonsnak med video

Videosamtaler mellem to iPhones og to Androidtelefoner er nemt.

iPhones kan benytte FaceTime til videosamtaler.
Androidtelefoner kræver ingen speciel app.
Tryk på en person i Kontakter og vælg Video.

Videosamtaler mellem en iPhone og en Androidtelefon.

Google Duo er en blandt mange apps, der kan bruges til videoopkald.
Med Google Duo hos sender og modtager kan der foretages videoopkald fra Kontakter.
Herunder en iPhone efter installation af Google Duo.

Inden Google Duo blev installeret, var feltet video nedtonet/ikke tilgængeligt.

DESUDEN

iPhones med iOS 15.
Man kan fra Facetime invitere en med en Androidtelefon til en videosamtale.
Proceduren for opkald er lidt tung at danse med, men er ellers OK.

Facetime til Android.
Der findes apps til formålet, men kyndige folk advarer mod at bruge dem.
Vent til Apple måske engang/aldrig udgiver en sådan app.

onsdag den 3. november 2021

Sletning af Facebook kontoen

Ens konto hos Facebook og Instragram kan slettes, men nemt er det ikke.

Norske tek.no viser/skriver hvordan, det kan gøres på bokmål, der ligner dansk.

Hvis man sletter sin konto, skal man holde sig fra den i over 30 dage.
Ellers bliver man mødt med et 'Velkommen tilbage' og skal starte forfra.

Se artiklen fra tek.no her:

https://www.tek.no/nyheter/guide/i/Bjk8kQ/slik-sletter-du-instagram-og-facebook-for-godt

fredag den 29. oktober 2021

Sælg eller overdrag en iPhone

iPhones har lang levetid og kan bruges af andre efter, at man har købt en ny.

Inden telefon går på andre hænder, skal ens forbindelse med telefonen slettes.

1. Ret telefonens navn i Indstillinger, Generelt, Om, Navn til Min - iPhone.
2. Fjern lokalisering af telefonen i Indstillinger, <Dig selv>, Find.

Slå 'Find min iPhone' og 'Del min lokalitet' fra.

Herefter kan alt personligt indhold slettes fra telefonen.

Indstillinger, Generelt, 'Overfør eller nulstil iPhone'.

'Nulstil' er til eget brug.
'Slet alt indhold og alle indstillinger' skal bruges ved overdragelse af telefonen.
Efter nogen tid genstarter telefonen og er klar til den nye bruger.
Afbryd genstarten og sluk den helt.

torsdag den 28. oktober 2021

Håndfri telefonopkald

Ring til en person i Kontakter uden at røre ved telefonen.

Sig "Hej Siri - ring til Marianne" til en iPhone.
Sig "Hey Google - ring til Marianne" til en Androidtelefon.

Telefonen skal være indstillet til at kunne aktiveres med en slukket skærm.
Ellers tænd for skærmen, inden man beder Siri eller Google om at ringe op.

"Hej Siri" virker med iPhone 6S og SE (2016) samt nyere versioner af iPhone.
På ældre iPhones kan Siri aktiveres ved at holde nede på Hjem-knappen.
Se hvordan i bloggen herom:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2021/10/hej-siri-med-ldre-apple-enheder.html

"OK Google" er ophørt med at virke på mange telefoner. Tilføj Engelsk og sig "Hey Google".
Se hvordan i bloggen herom:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2021/10/ok-google-virker-ikke.html

onsdag den 27. oktober 2021

'Hej Siri' med ældre Apple enheder

Ældre iPhones og iPads reagerer ikke på talekommandoen: 'Hej Siri'.

Gælder for iPhones ældre end 6 S og SE (2016) og iPad Air ældre end 3. generation.

De reagerer kun på 'Hej Siri', ved tilslutning til en ekstern strømforsyning.
Men Siri kan også aktiveres ved at holde nede på Hjem-knappen.
Hvis det ikke virker på dit apparat, så gå til Indstillinger, Siri & søgning. 

Indstil som herover og gennemgå måske en stemmeprøve.
Skift herefter til Generelt, Tilgængelighed, Knappen Hjem og giv Siri et flueben.

Hvis alt går til held, kan man søge med stemmen i stedet for skærmtastaturet.
Hold Hjem-knappen nede og slip den, når Siri er klar:
"Gå til DR dk", "Molslinjen", "Opskrift for skotske æg", "Den Store Danske" osv.

Åbn/nulstil en telefon med ukendt adgangskode

 En telefon kan nulstilles til fabriksindstillinger uden brug af adgangskode. Det er naturligvis kun interessant, hvis man (eller en 'ku...