Kontakt


tirsdag den 21. december 2021

Skift fra Android til iPhone?

En ny iPhone kan under installationen hente data fra Androidtelefonen.

Kontakter, Beskeder, fotos og videoer, mailkonti, kalender m.m. kan overføres til iPhonen.

Inden da skal man installere appen 'Flyt til iOS' fra Play Butik på Androidtelefonen.

Hvis man allerede har påbegyndt installation af den nye iPhone, kan den genstartes som en ny.
Tryk på Indstillinger, Generelt, Overfør eller nulstil iPhone.
Tryk på Nulstil og herefter på 'Slet alt indhold og alle indstillinger'.
Fortsæt til 'Slet iPhone' hvorefter den genstarter som helt ny telefon.

Begge telefoner skal under overførslen være tilsluttet et opladekabel og følg ellers opskriften fra Apple:

https://support.apple.com/da-dk/HT201196

Musik, bøger og PDF filer kan IKKE overføres automatisk.
Apps på Androidtelefonen skal (med få undtagelser) geninstalleres på iPhonen.

lørdag den 18. december 2021

Opdater selv udstyret

Med automatisk opdatering kan vigtige opdateringer være uger undervejs.

Google har 14/12 udgivet en opdatering til Chrome med rettelser af kritiske sårbarheder.
Versionsnumre for Chrome herunder er de nyeste per 15. december.

PC med Google Chrome.
Klik på de tre prikker øverst til højre og herefter på Hjælp og 'Om Google Chrome'.
Hvis Chrome ikke er opdateret til den nyeste version, bliver den det og skal blot genstartes herefter.
Version 96.0.4664.110.

Androidenheder med appen Chrome.
Åbn Play Butik, søg efter Chrome og tryk på knappen Opdater.

Står der Åbn på den grønne knap, er Chrome opdateret til den nyeste tilgængelige version.
Version 96.0.4664.104 med Android 11.
Version 96.0.4664.92 med Android 8.

iPhone og iPad med appen Chrome.
Åbn App Store og tryk på 'hovedet' oppe til højre.
Stryg ned til listen med mulige opdateringer og tryk på OPDATER ud for Chrome.
Hvis Chrome ikke er på listen, er appen allerede opdateret til nyeste tilgængelige version.
Version 96.0.4664.101 på enheder med iOS 15.
Version 92.0.4515.90 på min skrotmodne iPad Air fra 2013 med iOS 12.

søndag den 12. december 2021

Slut med engangsbatterier

IKEA udfaser engangsbatterier til fordel for genopladelige.

AA og AAA batterier bruges i computermus, trådløse dørklokker samt andre små dimser, men disse engangsbatterier må få en ende efter, at IKEA har introduceret genopladelige batterier med navnet Ladda og den tilhørende oplader Stenkol, der kan oplade både AA og AAA batterier.

Opladeren kan oplade 1 - 4 forskellige batterier af gangen og viser med en lysindikator, når hvert batteri er opladet.
Et sæt med fire AA og fire AAA Ladda batterier samt opladeren Stenkol koster ca. 130 kroner.

Så tag en tur i IKEA eller vent på, at også opladeren kan købes online.

fredag den 10. december 2021

Apps for podcasts

Apple og Google installerer apps for podcasts sammen med styresystemet.

På ældre Androidenheder skal Google Podcasts måske først hentes i Google Play Butik.


Den tilsvarende app fra Apple har denne ikon, hvis man skal lede efter den på telefonen.


De er begge generelle apps, der kan bruges til aflytning af alle podcasts.

Hvis man går efter podcasts fra bestemte udbydere, er det nemmere at bruge deres egne apps.
F.eks. DR Lyd, hvor man også ved et tryk på Live kan aflytte et program under udsendelsen.


Eller TV2 NYHEDER eller SPORT, der også findes som apps.

Der findes mange andre apps til aflytning af podcasts.

Blandt dem anbefaler kloge åger især Pocket Casts.

Den gratis app findes til både iOS og Android.

onsdag den 8. december 2021

Fra Kalender til GPS navigation

Adresser for et mødested kan skrives i kalenderen og aktivere GPS'en.

Dato, tidspunkt og sted blev efter indkaldelsen skrevet i Google Kalender på PC'en.

Inden turen til vaccinationscentret åbnede jeg Kalender på Androidtelefonen.

Ved et tryk på datoen for Vaccination vises tid og sted for den planlagte begivenhed.

Tryk på 'østerbrogade 2, grenaa' og vælg en app for navigation, hvis man har flere af dem.

Efter valget af Google Maps, skal man blot trykke på Start.


Fire tryk på skærmen er nemmere end at indtaste 'østerbrogade 2, grenaa' efter hukommelsen.


lørdag den 4. december 2021

Se iPhone fotos i Google Fotos

Gamle og nye fotos optaget med en iPhone/iPad kan vises i Google Fotos.

Hent appen Google Fotos i App Store og log på med Google kontoen.
Under installationen skal man give Google Fotos adgang til alle telefonens fotos og vælge backup.
Efter et stykke tid vil fotos i telefonens Galleri også kunne ses i Google Fotos på telefonen eller en PC.
Nye fotos gemmes i Galleri, som synkronises med iCloud-fotos, men nu også med Google Fotos.

Ved truende pladsmangel i iCloud.

Skift fra gem i iCloud-fotos til gem i Google Fotos.

Tryk på Indstillinger og herefter på dig selv øverst.
Tryk på iCloud og herefter på Fotos. Slå iCloud-fotos fra og vælg:

Hvis alle telefonens fotos ligger i Google Fotos, så vælg 'Fjern fra iPhone'.
Originale fotos fra telefonen vil stadig kunne ses på andre Apple-enheder.
Ny fotos bliver fremover kun gemt i Galleri og Google Fotos.

Slet alle fotos i iCloud-fotos.

Hvis man gør det, slettes fotos på alle enheder, der benytter det samme Apple-ID!
Gå til https://www.icloud.com/ i browseren på en PC og log på med dit Apple-ID.
Åbn Fotos og klik på det første billede i stakken.
Rul ned til det sidste foto og markér dem alle med Shift + et museklik.
Klik herefter på Skraldespanden oppe til højre for at slette dem.


tirsdag den 30. november 2021

Google One med backup af telefonen

Google One viser ens pladsforbrug hos Google, men kan mere end det.

Gem en sikkerhedskopi af Androidtelefonens apps, billeder, SMS/MMS, opkaldshistorik m.m. til brug under installation af en ny telefon eller efter nulstilling af den gamle.

Google One på PC'en.

Adressen er one.google.com, som kan kaldes op fra browserens adresselinje.
Eller start Chrome, åbn et nyt faneblad og klik på den Googlefarvede firkant, Apps, til venstre og herefter på Google One.
Eller åbn fanebladet med din Gmail, klik på den ni-ternede firkant oppe til højre og find Google One.
(Hvis appen ikke er på listen, så klik på knappen 'Mere fra Google' nederst og find den der).

Google One viser under menupunktet Hjem bl.a. dette:

OnePlus Nord blev sikkerhedskopieret for 24 siden, og det kan kun gøres fra telefonen.

Google One på telefonen.

Hent appen i Play Butik og undgå at blive medlem af Google One.
Proceduren er lidt besværlig, men den skal kun udføres én gang.

Tryk på den blå knap.


Tryk på Annuller tjek og herefter på knappen derunder.



Tryk på Konfigurer databackup.


Slå Enhedsdata og Multimediebeskeder til.

Billeder og videoer: 'Skift til fuld opløsning'. Tryk IKKE på knappen.
Tryk til sidst på knappen 'Sikkerhedskopiér nu'.

Backuppen bliver ikke samlet ét sted hos Google, men den kan bruges under installation af en ny telefon.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...