En PC, der for otte år siden var frisk og fyrig, er idag ulidelig langsom.
Den er ikke blevet dårligere, men Windows kræver idag mere maskinkraft end for otte år siden, hvor 2 GB RAM og en langsom processor var tilstrækkelig.
En gammel PC kan friskes op ved at tilføje mere RAM, udskifte harddisken med et SSD drev og en ny-installation af Windows.
Opgraderingen koster måske kun god en tusse, men bundkortet og processoren kan ikke udskiftes.
Køb derfor hellere en ny PC, hvor Windows 11 allerede er installeret.
Google Chromebook er et alternativ til en Windows PC.
De er oftest billigere end en tilsvarende PC og kan det samme - blot på en lidt anden måde.
De udmærker sig også ved et lavt strømforbrug, og kan køre måske 18 timer på en opladning.
Ved køb af en Chromebook skal man ikke gå højt op i dens interne lagerplads.
Min Chromebook har 64 GB lagerplads med 43 GB tilgængelig for egne filer, hvilket rækker min tid ud.
Købt på tilbud hos Elgiganten til 1.444 kr. og den kan det samme som min PC til 5.000 kr.
Find de bedste priser på edbpriser.dk eller pricerunner.dk fredag, lørdag eller søndag.
Weekend-tilbud kan ligge 1.000 kroner under normalprisen.