Kontakt


søndag den 13. februar 2022

Chromebook med flere brugere

Flere brugere kan benytte den samme Chromebook, som var det deres egen.

Her er konen i huset oprettet som bruger.

Måden det gøres på er beskrevet under Start i appen Udforsk; Føj en bruger til din Chromebook.

Den korte version:
Klik på uret nederst til højre og Log ud.
Klik på Tilføj person nederst på startskærmen.
Man får det lidt mærkelige valg mellem 'Dig selv' eller et barn.
Klik på Dig selv og angiv den nye brugers Gmailkonto og adgangskoden hertil.

Faneblade og bogmærker i Chrome, Gmail og Fotos m.m. hos Google vises kun for den Gmailkonto, der har logget på.

torsdag den 10. februar 2022

En bærbar PC kan blive for gammel

En PC, der for otte år siden var frisk og fyrig, er idag ulidelig langsom.

Den er ikke blevet dårligere, men Windows kræver idag mere maskinkraft end for otte år siden, hvor 2 GB RAM og en langsom processor var tilstrækkelig.
En gammel PC kan friskes op ved at tilføje mere RAM, udskifte harddisken med et SSD drev og en ny-installation af Windows.
Opgraderingen koster måske kun god en tusse, men bundkortet og processoren kan ikke udskiftes.
Køb derfor hellere en ny PC, hvor Windows 11 allerede er installeret.

Google Chromebook er et alternativ til en Windows PC.

De er oftest billigere end en tilsvarende PC og kan det samme - blot på en lidt anden måde.
De udmærker sig også ved et lavt strømforbrug, og kan køre måske 18 timer på en opladning.

Ved køb af en Chromebook skal man ikke gå højt op i dens interne lagerplads.
Min Chromebook har 64 GB lagerplads med 43 GB tilgængelig for egne filer, hvilket rækker min tid ud.
Købt på tilbud hos Elgiganten til 1.444 kr. og den kan det samme som min PC til 5.000 kr.

Find de bedste priser på edbpriser.dk eller pricerunner.dk fredag, lørdag eller søndag.
Weekend-tilbud kan ligge 1.000 kroner under normalprisen.

onsdag den 9. februar 2022

Fotos med styrtende linjer

Styrtende linjer opstår, når kameraet peger opad eller nedad.

Det kan ikke altid undgås som herunder, hvor kameraet måtte pege opad.

Porta Nigra i Trier direkte fra kameraet.

Porta Nigra efter en tur i Photoshop Elements på PC'en.

Opretning af styrtende linjer krymper billedet i længderetningen.
Det er derfor også blevet forlænget for at bevare bygningens proportioner.

På et mobilkamera kan fotos med styrtende linjer redigeres efter optagelsen.

Billedet til venstre er redigeret på en Android telefon, men en iPhone kan det samme.
Måden det gøres på afhænger af telefonen, så man må prøve sig frem.

Kameraets søger kan indstilles til at vise gitterlinjer.

Linjerne giver hjælp til en vandret horisontlinje og advarsel om styrtende linjer.

Fotos fra digitale kameraer på en PC.
Ingen af Windows' medfølgende billedprogrammer kan oprette styrtende linjer.
Google Fotos og det gratis Adobe Photoshop Express kan heller ikke.
Adobe Photoshop Elements kan. Programmet koster ca. kr. 500.
IrfanView er gratis og kan også oprette styrtende linjer.

tirsdag den 8. februar 2022

Chromebook med Word- og Excel filer

Filer fra Microsoft Word og Excel kan også bruges på en Chromebook.

Der kan ikke installeres apps for Word og Excel på en Chromebook.
I følge Microsoft heller ikke Microsoft 365 (tdl. Office 365), men det er heller ikke nødvendigt.
Filerne kan uden videre læses, og efter et par klik kan de også redigeres.

På PC'en, hvor filerne antages at ligge:

Log på Gmail i Chrome og vælg Drev fra den niternede firkant oppe til højre.
Klik på Ny oppe til venstre.


Vælg Filupload, hvis det kun handler om en enkelt fil, ellers Mappeupload.

'Huskeliste til udlandsturen.docx' blev kopieret til Google Drev under Dokumenter.

Filen kan nu LÆSES på en Chromebook i Google Drev, Mit drev, Dokumenter.

REDIGERING af filer fra Microsoft Office, kræver det en udvidelse af Chrome.

Hent udvidelsen her: https://tinyurl.com/2p8eyjha 

Tryk på knappen for at installere udvidelsen.

Redigering af MS Office-filer i Google Drev kan herefter udføres på en PC og en Chromebook.


Filen er for testens skyld redigeret både med Chromebook og en PC.

fredag den 4. februar 2022

Frigør RAM i Windows 11

Widgets og Chat i proceslinjen bruger tilsammen nogle hundrede MB RAM.


Hvis man aldrig bruger dem, kan de slås fra efter et højreklik på proceslinjen.

Slå dem fra ligesom for Opgavevisning.

tirsdag den 1. februar 2022

Skrabepladen på en Chromebook

Skrabepladen på en Chromebook kan slås fra/til i Indstillinger.

Slå den kun fra, hvis der allerede er tilsluttet en mus!

Gå til Indstillinger ved et klik på uret nederst til højre og derefter på tandhjulet øverst oppe.
Klik på Enhed og åbn indstillingen for Mus og Touchplade.
Slå alt vedrørende Touchplade fra.


Hvis indstillingen har den tilsigtede virkning, er alt godt.

Det skete bare ikke for min Lenovo Chromebook, hvor touchpladen fortsat virker.

Med tastaturgenvejen Søg + Shift + p kan man slå touchpladen fra eller til.
Det kræver blot en indstilling i Chrome OS.

Åbn Chrome.
Skriv i adresselinjen: chrome://flags - og tast Enter.
Klik på søgefeltet og skriv: debugging keyboard shortcuts - og tast Enter
Skift indstillingen til Enabled som herunder.

Efter ændringen:

Sluk for Chrome og genstart evt. din Chromebook,

mandag den 31. januar 2022

Kodehusker i appen e-Boks

Appen e-Boks et sikkert gemmested for adgangskoder.

Den nyeste version af appen e-Boks indeholder en Kodehusker.

Log på e-Boks og tryk på Plus. Ved valg af Kodehusker skal den tilføjes en kode for adgang.
Herunder er tre konti tilføjet under Brugeroplysninger.

Tryk f.eks. på Google for at se adgangskoden hertil.
Adgangskoden er skjult som en række *****, men tryk på 'øjet' for at se den.


Ulempen ved Kodehusker er, at den kun er tilgængelig som app på håndholdte enheder.

Læs om Kodehusker fra hestens egen mund:
https://brugersupport.e-boks.dk/hc/da/articles/360008564399-Kodehusker

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...