Kontakt


fredag den 11. marts 2022

Google Docs kan alt

Google Docs kan bruges af alle enheder med internetforbindelse.

Ud over alt det forventelige kan Docs i en dansk tekst stavekontrollere flere sprog.

‘Om natten er alle katte grå’ er herunder forsøgt skrevet på fransk.

Dans la nuit tout les chats sont gris.

Stavekontrollen viser, at tout er stavet forkert. Højreklik på tout og vælg tous.


Det eneste trekantede i Docs, er indsættelse af et regneark, gsheet, i dokumentet.

Se hvordan her: https://tinyurl.com/2p84fyyf

Det simple regneark herunder er kopieret som sammenkædet med dokumentet, men det kan alligevel ikke redigeres i Docs.

Udfør rettelserne i gsheet og opdater derefter rettelsen i Docs. 



Opdateringen vedrørte 'Bilens km/liter', der blev ændret fra 12,00 til 17,00.




 


torsdag den 10. marts 2022

Fem tips til PC brugere

Om Batteriet; sluk eller dvale; Proceslinjen m.m.

1. Batteriet i den bærbare PC.
Batteriet tager ikke skade af altid at være tilsluttet opladeren.
Det er antallet af hele opladninger, der tærer på batteriet levetid.
En opladning fra 50 til 100 % tæller kun som en halv opladning.
Genoplad batteriet, inden det har nået en kapacitet på 20%.

2. Sluk eller vælg Dvale/Slumre.
Efter Dvale åbnes PC'en hurtigere, men bruger så lidt strøm, at batteriet holder i dagevis.
Efter Slumre åbner den endnu hurtigere, men bruger en anelse mere strøm i stilstand.

3. Bestem selv, hvad der skal ske, når PC'en lukkes sammen.
PC med Windows 10:
Gå til Indstillinger efter et højreklik på startknappen.
Vælg System og derefter Strømstyring og slumretilstand.
Rul ned til Relaterede indstillinger og klik på Flere indstillinger for strømstyring.
Klik på 'Vælg, hvad der skal ske, når du lukker låget'.

PC med Windows 11:
Klik på luppen, skriv strømstyringsplan og klik på 'Vælg en strømstyringsplan'.
Klik på 'Vælg, hvad der skal ske, når du lukker låget'.

4. Proceslinjen nederst på skærmen.
Her kan man fastgøre ofte benyttede apps, der kan aktiveres med et klik.
Her med Lommeregner som eksempel.
Find Lommeregner i app oversigten og højreklik på den.

Klik på Mere og vælg 'Fastgør til proceslinje'.

Nytilkomne apps på proceslinjen kommer bagerst i rækken, men kan flyttes med musen.

5. Faneblade i browseren.
Hvis man altid besøger de samme 2 - 4 websteder, kan browseren åbne med dem på hver sit faneblad.

Her er Chrome indstillet til altid at åbne med Gmail, Jyllands-Posten og Politiken.
Måden det gøres på, er ca. den samme i Chrome, Edge og Firefox. Her vist for Chrome.
Indlæs siderne, der skal åbnes ved start, på hver sit faneblad som herover,
Klik på de tre prikker øverst til højre og vælg Indstillinger.
Klik på 'Ved opstart' i venstre side og vælg 'Åbn en bestemt side eller...'

Klik til sidst på 'Brug aktuelle sider'.

søndag den 6. marts 2022

Windows oprydning

Nye og gamle PC'er bliver friskere efter en oprydning.

Start med at slette apps, der aldrig bliver brugt.

For mit vedkommende alt vdr. spil, videoeditor, Paint 3D m.fl.
De kan fjernes i appoversigten efter et højreklik og Fjern.

Undlad at slette apps med computerens navn, Acer, HP eller hvad den måtte hedde.

Slet herefter overflødige apps.

Antivirusprogrammer fra AVG, Norton, McAfee er ikke bedre end Windows eget AV program.
Fjern programmet på samme måde som vist herover.
Hvis man har betalt for et AV program, skal det først opsiges, men forvent et langt opsigelsesvarsel.
Fjern herefter programmet.

Adobe Reader kan vise en PDF fil, men det kan Edge og Chrome også, så ud med det.

Appen 'Din telefon' kan vise alt på en forbundet Android telefon. Med en iPhone; slet appen.

Ikke alle ubrugelige apps kan slettes, og det må man så leve med.

Programmer, der starter ved åbning af PC'en.

Det er et levn fra fortiden med roterende harddiske, men giver ingen mening med SSD drev.
Højreklik på 'Windows' nederst til venstre, vælg Jobliste og heri fanebladet Start.
To apps fra Adobe åbner helt unødvendigt ved start.

Højreklik på hver af dem og vælg Deaktiver.
Apps, der er deaktiveret ved start virker fortsat, men bruger først RAM, når de startes.


lørdag den 5. marts 2022

Gratis tekstbehandlere til PC

Fire tekstbehandlere er klar til brug efter åbning af PC'en.

WordPad findes i app-oversigten under Windows-værktøjer.
Det vil dække de flestes behov for en tekstbehandler med valg af skrifttype og størrelse, indrykning med tabulator, tekstjustering, indsættelse af billeder m.m. i dokumentet.
WordPad opretter filer i formatet RTF, som kan læses af alle modtagere, og kan gemme i formaterne ODT og DOCX.

LibreOffice er en programpakke som Microsoft Office, som man selv skal hente.
https://da.libreoffice.org/libreoffice-danmark/
Tekstbehandleren i LibreOffice fremstiller filer i sit eget format, ODT, men kan også gemme som PDF eller DOCX, hvis en modtager uden LibreOffice skal kunne læse det.

WordPad og Writer i LibreOffice kan bruges uden internetforbindelse.
Deres filer gemmes lokalt, og man skal derfor selv sørge for backup. 

Tekstbehandlere i skyen.

Man skal ikke at bekymre sig om backup, og filerne kan bruges af ens andre enheder med internetforbindelse.
Med en konto hos Microsoft, Google eller Apple kan man benytte deres online tekstbehandlere.

Microsoft Word.
Åbn outlook/hotmail i en browser. Klik på den niternede firkant oppe til venstre og vælg Word.

Google Docs.
Åbn gmail i en browser. Klik på den niternede firkant oppe til højre og vælg Docs.

Apple Pages.
Skriv icloud.com i browserens adresselinje.
Log på med dit Apple-ID, den tilhørende adgangskode og måske en tofaktor godkendelse via telefonen.

Gem evt. deres filer i andet format

De tre tekstbehandlere benytter hver deres filformat, men filerne kan downloades til PC'en i andre formater, hvis de skal sendes som en vedhæftet fil.
Microsoft Word som PDF og ODT.
Google Docs i et utal af filformater.
Apple Pages som PDF og DOCX.

Min konklusion.

Hvis jeg blev tvunget til kun at bruge én tekstbehandler, ville jeg vælge Google Docs.

torsdag den 24. februar 2022

Pladsmangel på Google Drev

Google stiller gratis 15 GB til rådighed i Drev.

Hvis det ikke rækker, kan man købe 100 GB plads for kr. 19/md.

ELLER downloade billeder i Fotos til computeren og herfra evt. gemme dem på et eksternt drev, hvorefter de kan slettes i Fotos.
Proceduren er enkel, men tidrøvende ved mange billeder.
Start evt. med at slette de billeder i Fotos, som ikke er bevaringsværdige.


Markér billederne, der skal slettes, enkeltvis eller per dato/måned og tryk på papirkurven.
De optager stadig plads i Drev, men nu i Papirkurv, hvor de først slettes efter 60 dage.

Slet fotos i Papirkurv.
Klik på Papirkurv og efter et klik på prikkerne oppe til højre: Tøm papirkurven.

Download billeder til PC'en.

Markér ét billede i Fotos, klik på prikkerne oppe til højre og vælg Download.
Billedet lander i mappen Overførsler i Stifinder med navns nævnelse.
Ved markering af flere billeder, bliver de downloaded til Overførsler som en zip-fil, der efter et dobbeltklik viser indholdet.


En zip-fil efter åbning i Overførsler, hvor de markerede fotos kan trækkes til det eksterne drev.

onsdag den 23. februar 2022

Brug browseren med Udvidelser

Sluk for reklamer og utidig snagen i din færd på Internet.

Mine foretrukne Udvidelser i Edge og Chrome er Adblock Plus og Privacy Badger, som slukker for reklamer og tredjepartscookies, som browseren ikke fanger, selv om den er indstillet til det.


Her har Chrome blokeret 3 tredjepartscookies, mens Privacy Badger har blokeret 12.
Desuden har Adblock Plus blokeret for visning af 86 reklamer på webstedet. Tak for det!

Tilføj udvidelser til Edge eller Chrome:
Klik på den puslespilslignende ikon til højre i adresselinjen, som også er vist ovenfor.
Klik på 'Administrer udvidelser' og søg efter Adblock Plus eller Privacy Badger.

Slip for at svare Ja til cookies.
Hvis man med Privacy Badger afviser alle tredjepartscookies, så svar Ja til de andre.
Hvordan er herunder vist for Chrome.
Gå til Chrome webshop: https://chrome.google.com/webstore/category/extensions?hl=da
Søg i webshoppen efter: 'I don't care about cookies' og tilføj udvidelsen til Chrome.
Hermed slipper man på de fleste websteder for at skulle godkende deres brug af cookies. 

Edge med udvidelser for Chrome.
I Edge kan man ud over Microsofts egne udvidelser også hente udvidelser til Chrome.
F.eks. Google Keep. Et noteprogram, der spiller sammen med en Androidtelefon.

Eksempler på noter i Google Keep oprettet i Edge, og som kan ses på telefonen.

tirsdag den 22. februar 2022

Bogmærker i Google Chrome

Bogmærker ender nemt i et uoverskueligt roderi, så ryd op!

Her mine 16 bogmærker efter forårsrengøringen.

Når man gemmer et bogmærke, kan man selv bestemme, hvor det skal gemmes.


Her er Frankfurter Allgemeine Zeitung på vej til at blive gemt på Bogmærkelinje.
('Bogmærker på mobil' bør oprettes på telefonen, idet opslag herfra ofte er indrettet til visning på den lille skærm).

Chrome vist med bogmærker (udsnit)

Visning af bogmærker i browseren kan slås til og fra, men bemærk Læseliste yderst til højre.

Læseliste kan bl.a. gemme specielle opslag fra et websted.


Opskrifter med æg hentet fra to forskellige websteder.
Gem en bestemt side i Læseliste ved at klikke der, når den vises i browseren.

Man kan det samme i andre browsere.
I Edge kaldes Bogmærker blot Favoritter og Læseliste kaldes Samlinger.
Se evt. mere om bogmærker med forskellige browsere i et tidligere blogindlæg:
https://itsupport-ebeltoft.blogspot.com/2020/02/bogmrker-i-browseren.html


Åbn/nulstil en telefon med ukendt adgangskode

 En telefon kan nulstilles til fabriksindstillinger uden brug af adgangskode. Det er naturligvis kun interessant, hvis man (eller en 'ku...