Kontakt


søndag den 3. december 2023

Offlinekort på iPhones med iOS 17.

Offlinekort i appen Kort på iPhone.

Nyttig hvis man er uden dataforbindelse eller kun har få data i sit abonnement.

Åbn appen Kort, tryk på Mere og herefter på Offlinekort Hent >

Appen foreslår efter et tryk på Mere offlinekort for byer efter ens seneste søgninger, men ellers tast i søgefeltet navnet på et område som f.eks. Vestjylland eller Hamborg.

Kortet med Ebeltoft og nærliggende kirkesogne er downloadet til telefonen og checktegnet under Offline viser, at det bruges uden dataforbindelse og -forbrug.

mandag den 27. november 2023

Vis telefonens skærm på en PC.

Vis telefonens skærm på en computerskærm.

Windows PC og nyere Androidtelefoner på det samme Wi-Fi.

På PC'en: Aktivér appen Trådløs skærm for det aktuelle wi-fi.
På telefonen: Indstillinger, Forbindelse og deling, Screencast, Søg efter skærmenheder. Vælg PC'en.

ApowerMirror

Hvis Screencast ikke en mulighed, så brug appen ApowerMirror, der fungerer med alle styresystemer.

Appens logo ser ud som herover og appen skal installeres på de involverede enheder.

Enhederne skal være forbundet til det samme Wi-Fi, og appen på PC'en skal startes først.
På telefonen skal man via dens app forbinde sig med computerens app for ApowerMirror.


Computeren hedder i dette tilfælde Apowersoft[GEMMERS-HP]

Hvis alt går til held, vises telefonens skærm på PC'ens skærm.


Gratisversionen af ApowerMirror slukker for forbindelsen mellem computer og telefon efter 10 minutter, hvorefter forbindelsen skal genstartes.

Et årsabonnement uden afbrydelser koster 40$ on SALE.

torsdag den 16. november 2023

Den aflagte telefon på sengebordet.

Brug telefonen som ur, vækkeur og radio.


Telefonen behøver intet SIM-kort, men skal forbindes til husets Wi-Fi og være konstant strømforsynet fra en oplader. Det er desuden gunstigt, hvis telefonen om natten kan kaldes til live med et fingeraftryk.

Telefonen som ur.

Ikke alle telefoner kan ved slukket startskærm vise et ur, men søg i indstillinger efter 'Altid tændt skærm' eller 'Always On Display'. Funktionen findes på iPhone 14 og 15, men også på ældre Android-telefoner som Samsung Galaxy A3 fra 2017, og som herunder på OnePlus Nord fra 2020 med 'Altid tændt skærm'.


Telefonen som vækkeur.

Funktionen kan aktiveres fra appen Ur og kaldes Alarm eller Alarmer på en iPhone.
Vækkeuret kan sættes til kun at ringe fra f.eks. mandag - fredag.

Telefonen som radio.

Det kræver en eller flere apps på telefonen.
DR LYD, hvis man kun er interesseret i DR P1...8.
Radio Danmark, hvis man også vil lytte til f.eks. R4DIO, 24syv eller andre danske radiokanaler.
TuneIn, hvis man vil høre radio fra hvor som helst. (F.eks. norske NRK Nyheter eller P1 sverigesradio).

(Radio Danmark og TuneIn er så hårdt plaget af reklamer, at de er tæt på at være ubrugelige).

Appen Radio Danmark er på min telefon tilføjet tre stationer som favoritter: DR P1, R4DIO og 24syv.


Appen ser tilforladelig ud, men reklamerne står på spring, og de kan være bøvlede at komme ud af.



lørdag den 4. november 2023

Deling af store filer.

Fotos eller en video kan fylde så meget, at de ikke kan sendes via e-mail.

Microsoft Outlook/Hotmail sætter grænsen ved 20 MB. Google Gmail ved 25 MB.
Problemet kan løses ved først at overføre mappen med fotos eller en video til ens personlige mappe i Microsoft OneDrive eller Google Drev/Drive.

En e-mail kan så indeholde en henvisning til den store mappe/fil i skyen.
Måden, det gøres på, er den samme i mailprogrammerne hos Microsoft og Google.

Her vist for Google Drev med filen Tangdigebogen, som fylder 58 MB.

Filen skal vedhæftes mailen på samme måde som en anden vedhæftet fil.

Modtageren af mailen kan klikke/trykke på henvisningen for at åbne og læse filen.

WeTransfer.com 

Det en anden mulighed for overførsel af store datafiler.
Fungerer som med OneDrive og Drev - blot lidt anderledes.

onsdag den 1. november 2023

eSIM = SIM-kort uden et kort.

eSIM er nemmere end et fysisk SIM-kort, hvis ens telefon kan bruge det.

De fleste mobilselskaber tilbyder eSIM, men ikke alle telefoner kan bruge det.

iPhones fra 2018 samt alle Google Pixel kan.
Check om telefonen kan bruge eSIM ved et 'opkald' til *#06# for at få svaret.

Hvis telefonen returnerer et EID nummer som herunder, kan den.

Ved skift til et andet abonnement, kan forsinkelsen pga. Postnord springes over.

Telmore har en god anvisning på, hvordan eSIM hentes og aktiveres.

https://www.telmore.dk/hjaelp/abonnement-og-betaling/sim-kort/e-sim

onsdag den 11. oktober 2023

Fra farvefoto til sort/hvid

Et farvefoto kan ændres til S/H, med gratis programmer på nettet.

Søg efter 'convert color to grayscale' i browseren.

Blandt de mange tjenester findes også det, som er brugt i eksemplet herunder med billedfiler for Strandvejen i Ebeltoft:
https://onlinetools.com/image/grayscale-image


Strandvejen vest for Nedergade ca. 1905

Strandvejen 2023. Konverteret til S/H med onlinetools.com

Ulempen ved det anvendte program er, at outputfilen med standardindstillingerne fylder ret meget.
I dette tilfælde 13 MB.
En konvertering af den samme fil med Photoshop fylder ca. det samme som originalen, 7 MB.

Optag fotoet i sort/hvid

Ingen af de mobilkameraer, jeg kender til, kan optage fotos i sort/hvid, men det kan mit spejlreflekskamera, Canon EOS 60D, og formentlig alle andre SLR kameraer.
Eksempler med Canon EOS 60D:

Min have med Toldboden/Glasmuseet i baggrunden. 7,7 MB.

Efter skift til optagelse i Grayscale. 6,3 MB.

Sort/hvid versionen fylder kun en anelse mindre end farveversionen.




lørdag den 26. august 2023

Stemmeskrivning med Windows 11.

Tal til PC'en i stedet for at taste.

Stemmeskrivning kan aktiveres ved et tryk på Windows-tasten og H.


Klik på mikrofonen for at starte eller afslutte stemmeskrivning.

Funktionen kan bruges i alle programmer, hvor man ellers ville bruge tastaturet.

Diverse tegn kan også indtales. Især punktum og komma.

Screendump: komputer.dk

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...