Kontakt


søndag den 10. marts 2024

Dig og Google, Microsoft eller Apple.

Eksempler på visninger af ens konto hos Google, Microsoft og Apple.

Google

Skærmskud fra Google One, menupunktet Hjem.
Log på din egen konto her. https://one.google.com/

Microsoft

Skærmskud fra Microsoft-konto
Log på din egen konto her. https://account.microsoft.com/

Apple

Skærmskud fra Apple, menupunktet Enheder.
Log på din egen konto her. https://appleid.apple.com/

søndag den 3. marts 2024

Mobilabonnement med uudnyttede data.

Mange bruger slet ikke de data, de betaler for gennem abonnementet.

Ens månedlige dataforbrug kan omtrentligt ses på telefonen.
På Android: Indstillinger, Mobilnetværk (el. Forbindelse), Dataforbrug.
På  iPhone : Indstillinger, Mobilnetværk, som viser forbruget for 'Aktuel periode'.

Teleselskabernes websteder viser mere præcist ens forbrug over mobilnetværket.

Mit forbrug af data og taletid i februar hos Telmore til 79 kr/md.

Konens forbrug hos Oister i februar kan ikke vises med et skærmdump.
Hun har brugt 54 minutter ud af 6 timers tale og 650 MB data ud af 6 GB til 59 kr/md.
Vi betaler altså begge for telefonopkald og data, som vi slet ikke bruger.

Man kan skræddersy sit telefonabonnement sådan, at det bedre passer til ens forbrug.

F.eks. et forbrugsafregnet abonnement hos Oister med en mindstepris på 19 kr./md.
https://www.oister.dk/mobilabonnement/oister-basic/

Eller det meget fleksible abonnement hos Flexii, der ligesom Oister benytter 3's mastenet.

Se om det her. https://www.flexii.dk/mobilabonnement

Alle kombinationer af abonnementer hos Flexii inkluderer fri tale.
Mindsteprisen på 39 kr./md. giver 10 GB data over 4G i Danmark.

Et abonnement kan udvides i en selvvalgt periode til roaming i EU, 5G og/eller flere data.
Flexii understøtter indtil videre ikke eSim-kort. 

Bevar telefonnummeret ved flytning til en anden teleoperatør.
Man skal i så fald oplyse nummeret på ens nuværende SIM-kort til den nye operatør.
Den alenlange talrække er trykt på kortet, men det kan nemmere vises efter et logon til ens teleoperatør.
Med en iPhone kan nummeret også vises efter tryk på Indstillinger, Generelt, Om.
Nummeret vises i afsnittet FYSISK SIM ud for ICCID: 19 tal!

søndag den 25. februar 2024

Billigt vildtkamera. For sjov og til nytte.

Mågefest med brødrester nederst i haven.

Mågerne er lidt generte og det lykkedes først med vildtkameraet at optage festen.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt lys, skifter kameraet til infrarød optagelse.

Her er vores kat på vej ind gennem kattelemmen efter solnedgang.
Men det kunne også være en rotte eller en husmår, hvis uretmæssige adgang til huset man måske kan afsløre med et vildtkamera.

Billederne er optaget med Denver WCT-5001, der koster under 300 kr.
Hertil kommer et Micro SD-kort på højst 32 GB samt fire AA batterier.
Se/køb kameraet evt. hos proshop: http://tinyurl.com/435mvu69

Indstilling af kameraets dato og tid, kræver et CD-drev hvorfra man med den medfølgende disk kan indlæse et program på PC'en.
Herfra kan man redigere og gemme filen Parameter.dat, der skal overføres til kameraets SD-kort.
Kameraet er altså langt fra at være Plug and Play, men værre er det heller ikke, hvis man har et CD-drev.

WCT-5001 I BRUG

Ved aktivering af bevægelsessensoren optager kameraet tre fotos og en video med lyd på 10 sekunder.
De tre fotos og videoen fylder tilsammen ca. 30 MB.
Med lidt afrunding kan et 32 GB SD-kort derfor indeholde ca. 1.000 optagelser.
De optagne fotos og videoer kan vises på PC'en efter tilslutning med et USB-kabel, hvor de i Stifinder vil vises i mappen 100MEDIA.

OBS! Google Fotos

Hvis man har valgt at sende alle sine fotos til Google Fotos, kan der med et vildtkamera hurtigt blive pladsmangel indenfor de 15 GB gratis plads hos Google.

mandag den 29. januar 2024

Gør en layoutskadet artikel læsbar.

politiken.dk udgiver nogle artikler, der er nærmest ulæselige.

Et særlig grelt tilfælde blev udgivet 28. januar 2023 med denne overskrift på forsiden:

Der henvises til artiklen, som (for abonnenter måske stadig) kan ses her:

http://tinyurl.com/ycxf639d

Ellers vises herunder et skærmskud fra en side i artiklen.
Artiklen udskrives med tekststumper henover en grafisk og sågar animeret baggrund.

Sådan fortsætter det ned gennem artiklen og mange gange med sider helt uden tekst.
Der er således gjort alt for at jage interesserede læsere væk.
Problemet er særlig udtalt på politiken.dk, men artikler overalt på nettet er fyldt med skrammel, som kan udelukkes fra indlæsning i browseren.

Microsoft Edge på PC og telefoner

Klik eller tryk på 'Forenklet læser' for kun at få vist artiklens tekst.

Her vist på en PC-skærm, men den samme ikon findes i Edge på telefonen.
Edge på en iPhone er ikke afprøvet.

Mozilla Firefox på PC

Læsevisning kan aktiveres til højre i adresselinjen eller med et tryk på F9.
Firefox på telefoner er ikke afprøvet.

Google Chrome på PC og Chromebook

Her skal man selv tilføje udvidelsen 'Reader View' fra Chrome Webshop.
Når Reader View er hentet, så gå til Chrome Udvidelser, Administrer udvidelser og klik på Detaljer for Reader View.

Slå switchen for 'Fastgør til værktøjslinje' til som herunder.

Herefter bliver ikonen for Reader View vist i adresselinjen.

Google Chrome på telefoner

Reader View ser sådan ud, når den viser sig.

onsdag den 24. januar 2024

Lav genveje på telefonens skærm.

Ikke alt på nettet findes som en app til telefonen.

Man kan i disse tilfælde oprette en genvej til stedet, der ligner en app.
(Det er nemmere end at grave adressen frem fra Bogmærker/Favoritter).



Herover en række 'natur'-apps, hvor den første, Danmarks Fugle, henviser til et opslagsværk hos dof.dk, Dansk Ornitologisk Forening. Opslagsværket findes ikke som app, men henvisningen er oprettet ved først at gå til undersiden hos dof: https://dofbasen.dk/danmarksfugle/

Måden, det gøres på, når siden er åbnet, er herunder vist med et par eksempler.

Androidtelefon med Google Chrome.

Tryk på de tre prikker øverst til højre, som åbner menuen vist herunder.

Tryk på 'Føj til startskærm' for at oprette genvejen.

Androidtelefon med Microsoft Edge.

Tryk på de tre streger nederst til højre for at vise menuen.
Stryg til side 2 i menuen og tryk på 'Føj til telefon'.

iPhone med Safari.

Tryk på ikonen for Upload midt for nederst på skærmen.
Tryk derefter på 'Føj til hjemmeskærm'.
Genvejen oprettes som et bogmærke med en genvej hertil på skærmen.

Genveje på en iPhone ligner de andre apps.

søndag den 21. januar 2024

Flere mailkonti på telefonen.

Få både Outlook.live- og Gmailkonti på telefonen.

Nogle telefoner kommer med appen Mail, som på iPhone, eller E-mail hos Samsung.

Sådanne apps er pladsholdere for mailkonti
og de kan benyttes som forbindelse til en eller flere af ens mailkonti.

iPhone Mail med to tilknyttede Gmail konti.
Den nederste er tilføjet fra Indstillinger, Mail, Konti, Tilføj konto.

Alternativet hertil er apps specielt til ens Outlook- og Gmailkonti.

Det er det nemmeste valg, hvis man har en eller flere konti begge steder.

Både Gmail og Outlook kan tilføjes ekstra konti indefra appen.

Gmail:

Tryk på 'Dig selv' øverst th. for at tilføje en anden konto eller skifte mellem de eksisterende.

Outlook.live:

Tryk på 'Dig selv' øverst tv. og herefter på +.

Tilføj nederst en eksisterende konto eller opret en ny.

lørdag den 30. december 2023

Del din placering med andre i familien

Med Life360 kan man dele sin placering med familien og andre.

Her er konens position vist på min telefon, men det kunne også være barnebarnets eller de fem andre deltagere på skituren.

Life360 fungerer på den måde, at du først opretter dig som bruger. Når du har gjort det, opretter du en såkaldt cirkel i programmet. En cirkel er den gruppe af mennesker, du vil dele din lokalitet med, og det kan typisk være din familie. Når cirklen er oprettet, bliver der knyttet en unik kode til cirklen, og den kode kan du så dele med dem, du vil dele din placering med, og som også har installeret appen Life360 på telefonen.

Under installationen skal man oplyse sit telefonnummer, navn, mailkonto og et password til appen på mindst otte tegn med bogstaver, tal og sære tegn som f.eks.: Ebeltoft_1302

Tryk derefter på 'Continue' og dernæst på 'Create a new Circle' nederst.
Cirklen får navn efter dit efternavn, in casu 'Gemmer Family', men det kan ændres efter formålet.
Appen genererer en inviteringskode på formen ABC-DEF, som er aktiv i to dage.
Tryk på 'I'm done sharing' nederst på skærmen og angiv herefter din rolle i cirklen.

Efter godkendelse af de nødvendige adgangstilladelser, skal installationen afsluttes med et tryk på 'Maybe later' for at kunne bruge gratisversionen af appen.


Foto: Screendump fra komputer.dk

Hvis man trykker på 'Start free trail', lukker forbindelsen efter syv dage med mindre, man betaler.




Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...