Kontakt


lørdag den 13. september 2025

Hvor længe opdateres din iPhone?

iPhones får indtil videre seks opdateringer af styresystemet.

F.eks. min iPhone SE (2020), der er født med iOS 13.

Den er gået over disse versioner af iOS: 14, 15, 16, 17, 18 og den får snart iOS 26 som den sidste opdatering, der bliver vedligeholdt af Apple indtil iOS 27, der udgives i efteråret 2026.

Se hvordan det står til med netop din iPhone på Mobilsiden:
https://mobilsiden.dk/priser-guides-tips/mobil-priser-guides-tips/hvor-laenge-opdateres-min-iphone/

Listen kan bl.a. bruges til at til - eller fravælge køb af en brugt iPhone på grund af alder.

søndag den 7. september 2025

Glemt password til husets WiFi?

Hvis det er gået i glemmebogen, kan det vises på telefonen.

Herunder vist på en Androidtelefon for mit WiFi, men med ødelagte data.


Man kan komme dertil på en OnePlus telefon via Indstillinger, Wi-Fi, tryk på 'i' i cirklen og dernæst på knappen 'Del'. Log på med fingeraftryk og få vist adgangskoden som herover.
På andre Androidtelefoner kan fremgangsmåden være lidt anderledes.

Man kan det samme med iPhones.
Indstillinger, Wi-Fi. Tryk på i-ikonen ud for det forbundne netværk.
Under feltet Adgangskode er koden gemt som prikker.
Tryk på prikkerne og identificer dig selv med Face-ID, Touch-ID eller din adgangskode for at få vist koden.

Kilde: komputer.dk: https://tinyurl.com/4yhxbx5f

fredag den 22. august 2025

Digitale arkiver

Søg i de mange digitale arkiver med gratis adgang

Ikke mindst arkiv.dk med fotos og tekst fra fortidens Danmark.
Eller archive.org som gemmer alverdens websider fra 1996 og fremefter.
Eller youtube.com med bl.a. musik af ældre dato.
Eller dr.dk/drtv/gensyn.

Eksempler fra arkiverne


Tangdige langs Strandvejen i Ebeltoft. 1900 - 1920
https://arkiv.dk/vis/5872795  

Se evt. mere om tangdigerne i Ebeltoft her:
https://www.blis.dk/tangdigerne

Websted fremstillet i 2000. Eksisterer ikke længere.
https://web.archive.org/web/20010516023524/http://www.b2bagro.dk/

Raquel Rastenni på Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=VO2_JtC9Q4Y&list=RDVO2_JtC9Q4Y&start_radio=1

Indslag fra 1963 set på drtv/gensyn
https://www.dr.dk/drtv/se/ferie-paa-hjul_527072
(Visning af indslaget kræver et login til DR).

lørdag den 26. juli 2025

Flere slags opladere

 PC'en kan oplade telefonen OG telefonen kan oplade ørepløkkerne og smarturet.

Det kræver måske lidt nyt kabeludstyr.


USB C - USB C kabel mellem telefonen og uret (eller ørepløkker) oplader med 4,5 Watt.
Kablet kan også bruges mellem PC og telefoner med samme effekt som fra et vægstik.

Med et A - C/Lightning kabel kan PC'en oplade Androidtelefoner og iPhones.


Opladeeffekten er den samme som for C - C.


torsdag den 17. juli 2025

Åbn/nulstil en telefon med ukendt adgangskode

 En telefon kan nulstilles til fabriksindstillinger uden brug af adgangskode.

Det er naturligvis kun interessant, hvis man (eller en 'kunde') har glemt adgangskoden.

Jeg stillede Microsoft Copilot dette spørgsmål:
Hvordan nulstiller man en telefon, som man ikke kan få adgang til?

Copilot returnerede anvisninger for både Android og iPhone.
Anvisningen for Android virkede ikke for min OnePlus, men Copilot spørger også, om jeg vil have hjælp til en specifik model.

Jeg spurgte så:
Hvordan nulstiller man en OnePlus Nord?
Svaret er herunder vist med et skærmdump af svaret fra Copilot.

Min ellers utilgængelige OnePlus Nord kunne hermed kaldes til live.

Tilsvarende kan gøres for andre utilgængelige telefoner ved at specificere modelnavnet i prompten.

onsdag den 9. juli 2025

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere.

Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele sig om bilproblemer.

Webstedets adresse er: https://roedtkort.sos.eu

Her skal man først vælge i hvilket selskab bilen er kaskoforsikret


og dernæst indtaste bilens registreringsnummer.


Efter nogle tryk/klik på 'Fortsæt' vil man blive kontaktet af SOS.

Webstedets adresse kan gemmes som et bogmærke i browseren eller endnu bedre i Google Keep-notes, der kan tilgås fra både Windows, Chromebook, Android og iOS.

mandag den 9. juni 2025

Brug en aflagt Androidtelefon som videokamera

 Hold øje med havens fugle, måren på loftet eller det sovende barnebarn.

Installer appen Security Camera CZ som 'Camera' på den aflagte Android telefon og installer den som 'Monitor' på en anden Android enhed; telefon eller tablet. Eller på en Chromebook.

Den aflagte telefon behøver intet SIM-kort for at kunne deltage i festen.
Enhederne skal være tilsluttet det samme WiFi og benytte den samme mailkonto for at kunne kommunikere.

Se alt om det gratis system her: securitycamera.cz

Kameratelefonen kan fastgøres til f.eks. en Tripod/Selfie-stang. 

Sådan en kan skaffes hos avXperten.dk til kr. 65 + evt. fragt kr. 39: https://tinyurl.com/4tamcyet

Selfiestangen kan med snor eller en limklemme fastgøres til f.eks. et fotostativ.

Kameraets opførsel kan styres fra 'Monitoren' og softwaren hertil er ret vellykket.

Optagelse af vores kat på vej til at undersøge den nye tingest på terrassegulvet.

Telefonens lomme(om)regner.

Telefonens lommeregner kan omregne mellem forskellige enheder. Fahrenheit til Celsius, Euro til DKK, vindhastighed fra meter/sek. til km/tim...