Kontakt


torsdag den 29. april 2021

Podcast - lyt i stedet for at læse

Mange danske nyhedsmedier udgiver gratis nogle af deres artikler som podcast.

Find dem i browseren på PCen eller på håndholdte enheder. Eksempler:

https://jyllands-posten.dk/podcast/
https://www.berlingske.dk/podcast
https://www.weekendavisen.dk/podcast
https://www.bt.dk/podcast
https://stiften.dk/podcasts
https://www.kristeligt-dagblad.dk/artikler/podcast
https://www.altinget.dk/nyheder
https://www.dr.dk/radio
https://sport.tv2.dk/podcast

Podcast apps til håndholdte enheder.

Nogle medier udgiver deres egne apps, der kan hentes i App Store eller Play Butik.
Et par eksempler blandt mange andre: DR Lyd, TV 2 Nyheder og Ekstrabladet.

Apps der henviser til podcasts. 

Android enheder kan f.eks. bruge appen Pocket Casts.

Tryk på en podcast fra oversigten i Discover for at afspille den.
Tryk på + tegnet for at gemme den til senere brug i oversigten, Podcasts, til venstre.

Apple enheder kan med version 14.5 også vælge mellem podcasts.

Tryk på sendemasten øverst til højre for at komme dertil.
Herfra kan man vælge f.eks. DR og afspille podcasts direkte derfra.
Hvis man downloader en podcast til senere brug, findes den under Bibliotek, Overførsler.



tirsdag den 27. april 2021

Digitalt kamera uden GPS

Uden GPS i kameraet gemmes stedet for optagelsen IKKE i fotoets EXIF data.

Hvis man har glemt, hvor et foto er optaget, kan en billedsøgning i Google måske vise det.

Google viser, at billedet til venstre er optaget i Alkmaar i Holland.
Det vidste jeg godt, men jeg skulle se, om Google også vidste det.

Billedet til højre er også optaget med et kamera uden GPS, men her hjælper en billedsøgning i Google ikke.

Stedet for optagelsen kan alligevel lokaliseres via optagelsestidspunktet og Min tidslinje i Google.


Find dato og tidspunkt for optagelsen i Windows Stifinder eller hvor det måtte ligge.

Klik på fanebladet Vis og skift til Detaljer i Stifinder.


Brug dato og tidspunkt for optagelsen og se i Min tidslinje hos Google, hvor du var dengang.

Min tidslinje viser, at billedet er optaget på Camping Landal Esonstad, Anjum i Frisland, Holland.

Rapportering til Min tidslinje i Google Maps kan slås Til eller Fra på telefonen.

Tryk på Indstillinger og søg efter Placering.
Google Placeringshistorik kan på en Samsung telefon nemt slås til.
På min OnePlus Nord skal der først trykkes på prikkerne oppe til højre, Vis system.
Placeringshistorikken bliver månedligt sendt til ens mailkonto hos Google under etiketten Min tidslinje.
Min tidslinje kan også tilgås direkte. https://www.google.com/maps/timeline

PS.
Placeringshistorikken baseres på telefonens kontakt med sendemaster, hvilket også fremgår af kortet herover, hvor jeg ikke er sejlet til campingpladsen hos Landal Esonstad.
Ved brug af appen Track My Trip logger Google Placeringshistorik en rute med telefonens GPS, som er præcis ned til få centimeter.


fredag den 23. april 2021

Browserens indstillinger og udvidelser

Begræns snagen i din færden på internet.

Helt anonym på internet bliver man næppe, men mange af ens spor kan standses i opløbet.

Sluk for tredjeparts cookies.

Den ene part er dig selv og den anden part er webstedet, du besøger.
Den tredje part er cookies, som webstedet videresender til f.eks. annoncører med oplysning om, at du interesserer dig for havestole, thai mad eller what ever.
Tredjepartscookies er på forhånd slået fra i Safari, men i Edge og Chrome skal man gå til Indstillinger.

Microsoft Edge
Klik på prikkerne oppe til højre og vælg Indstillinger.
Klik på 'Cookies og webstedstilladelser' og dernæst på 'Administrer og slet cookies...'.

Klik på kontakten, så den bliver blå som den ovenover.

Google Chrome
Klik på prikkerne oppe til højre og vælg Indstillinger.
Klik på 'Sikkerhed og privatliv' og dernæst på 'Cookies og andre websitedata'.
Klik på knappen ud for 'Bloker cookies fra tredjeparter'.

Sluk også for anden snagen med udvidelsen Privacy Badger.

Facebook, Twitter, LinkedIn, Google m.fl. følger også med i, hvad du foretager dig.
Hvis man ikke synes om det, kan man slukke for meddelelser om sin færden til dem.

Skyderen kan for hver blokering flyttes fra Adgang forbudt til Godkendt, hvis man f.eks. vil delagtiggøre Facebook i, hvad man også foretager sig på internet.

søndag den 18. april 2021

Find ikke dig selv på internet

Der er nogle databaser, man helst ikke skal kunne findes i.

For nylig er data fra 1,1 mia brugerkonti i Facebook og LinkedIn blevet sat til salg på internet.

600.000 danskere er ramt af skrabningen i Facebook.

Man kan på mange andre måder have fået lækket sine personlige data, og det kan checkes ved at indtaste sin mailadresse i databasen hos: https://haveibeenpwned.com/ 

Skærmdumpet herunder viser, at min Gmail adresse er blevet plukket et sted fra.


Det er jo ikke så godt, og længere nede kan man se, hvorfra lækagen stammer.
Hvis den stammer fra Facebook eller LinkedIn, bør man skifte adgangskoden hertil.

I mit tilfælde skyldes lækagen Lumin PDF, som jeg en gang har brugt til at åbne en pdf fil i Google Drev. Jeg åbenbart accepteret, at Lumin PDF måtte bruge mit navn, mailadresse, sprog og profilbillede hos Google, så værre er det ikke.

Jeg har derfor valgt at gøre ingenting.

søndag den 11. april 2021

Bland dine to kalendere

Outlook Kalender kan vises i Google Kalender og omvendt.

Opskriften herunder viser, hvordan hændelser i web-versionen af Outlook Kalender og i Outlook 365 kan vises som read-only i Google Kalender - også i apps på telefoner og tablets.

Trin 1. Hent Outlook kalenderens web-adresse.

Gå til https://www.outlook.com i browseren og klik på tandhjulet oppe til højre.
Klik på 'Se alle Outlook-indstillinger'.
Klik på Kalender i venstre side og herefter på Delte kalendere.
Drop-down listen 'Vælg en kalender': Klik på 'Kalender' med mindre den har et andet navn.
Drop-down listen 'Vælg tilladelser': Klik på 'Kan få vist alle detaljer'.
Efter et tryk på Publicer kan man vælge om kalenderen skal vises i en browser eller i kalenderen.

Klik på henvisningen for ICS og vælg Kopiér linket.

Trin 2. Indsæt web-adressen for Outlook Kalender i Google Kalender.

Gå til https://calendar.google.com i browseren. Klik på tandhjulet og vælg Indstillinger.
Åbn listen 'Tilføj kalender' og klik på 'Fra webadresse'.

Linket for Outlooks web-adresse er her indsat fra Udklipsholder.

Efter et klik på Tilføj kalender kan Outlook Kalender også ses i Googles Kalender.
Forvent MANGE timers ventetid for overførsel af kalenderdata til Google.

Vis Google Kalender i Outlook Kalender.

Jeg har ikke prøvet det, men opskriften kan ses som Metode 2 her:
https://www.wikihow.com/Sync-Google-Calendar-with-Outlook 

fredag den 9. april 2021

Etiketter i Gmail

Etiketter i Gmail svarer til Mapper i Outlook, men er lidt tunge at oprette.

Oprettelsen sker i Indstillinger, som kan tilgås på mindst to måder på en PC.

1. Sæt et flueben i feltet til venstre for en mail.
Klik på ikonen for Etiketter som dukker op sammen med mange andre.

Klik på 'Administrer etiketter' nederst.
Rul ned til sektionen Etiketter og klik på 'Opret en ny etiket' som vist herunder.

2. Klik på tandhjulet oppe til højre.
Klik herefter på Se alle indstillinger.
Klik på Etiketter. 

Rul ned til sektionen Etiketter og klik på 'Opret en ny etiket'.

Giv etiketten et navn og klik på knappen Opret.

Funktionen 'Læg etiket under' kan bruges til at lægge en etiket under en eksisterende Etiket.
F.eks. Golfklubben, hvor korrespondancen kan sorteres i Formanden og Kassereren.

Flyt en mail til en Etiket på PCen.

Markér en mail med et flueben. Klik på Flyt til og vælg etiketten.

På telefonen.

Vis Etiketters indhold i appen for Gmail på telefonen.
Tryk på de tre streger oppe til venstre og vælg en etiket.



mandag den 5. april 2021

Google Kalender på Androidtelefonen

Google Kalender på PCen kan synkroniseres med kalenderen på telefonen.

Det sker sært nok ikke automatisk, selv om man bruger Google Kalender begge steder.

Samsung-enheder indeholder en app for Kalender, der ikke bør bruges.

Google Kalender til venstre og Samsung Kalender til højre.

Åbn Google Kalender på telefonen.

Tryk på de tre streger oppe til venstre. Stryg ned og tryk på Indstillinger.


Tryk på 'Vis mere' for at få Kalender til at dukke op.

Tryk på Kalender og slå Synkroniser til.

Google Kalender kan herefter både læses og opdateres på PCen og telefonen.

Et hjulskift kræver en øl, så det blev tilføjet fra telefonen.


Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...