Kontakt


fredag den 28. maj 2021

Genveje til Google på Skrivebordet

Google med genveje på Skrivebordet giver hurtigere adgang til bestemte tjenester.

F.eks. åbning af Gmail.

Klik efter åbning af Gmail på prikkerne oppe til højre, klik på Flere værktøjer og vælg Opret genvej.
Behold navnet Gmail eller omdøb evt. genvejen så den også indeholder kontoens navn.
Gmail kan nu åbnes med et dobbeltklik på genvejen uden omvejen gennem Chrome.
Det samme kan gøres med andre tjenester hos Google.

Med flere genveje til noget hos Google, kan de samles i en mappe med navnet Google.

Mappen med genveje til Google kan se sådan ud.


Særlig nem adgang til Google apps.

Meget brugte apps hos Google kan indsættes i Proceslinjen nederst på skærmen, hvorfra de kan aktiveres med et enkelt klik på ikonen.
F.eks. Google Photos/Fotos: photos.google.com
Uanset på hvilken måde appen åbnes, vil den vise sig som en ikon i Proceslinjen.
Højreklik på ikonen og klik på 'Fastgør til proceslinje'.


Udklip fra proceslinjen med Google Photos i midten.

tirsdag den 25. maj 2021

Duka med 2 mdrs. gratis abonnement

Duka med fri tale/sms/mms og op til 50 GB data i EU, Norge, Island og Færøerne.


Se de gratis tilbud her: https://www.duka.dk/dukatale/

Duka benytter det samme mastenetværk som Telia/Telenor og har gode og gennemskuelige priser.
Hvis man bliver fristet af tilbuddet, kan abonnementet oprettes med overflytning af ens hidtidige telefonnummer eller med et nyt nummer, hvis man fortrinsvis vil bruge SIM-kortet til mobildata.

Duka SIM-kort kun til mobildata.

SIM-kortet fra Duka med et nyt telefonnummer kan sættes i en WiFi router eller i en aflagt telefon, der kan bruges til f.eks. navigation med Google Maps.

Telefoner med plads til to SIM kort, Dual SIM, er mere fleksible.

På nogle telefoner kan begge SIM kort være aktive samtidig.
SIM-kortet fra Telmore til Telefon og Beskeder og SIM-kortet fra Duka til Mobildata.


Hvis begge SIM kort IKKE samtidig kan være aktive, kan man på telefonen viderestille opkald til ens normale telefonnummer til nummeret for Duka SIM kortet, mens kun det er aktivt.

Åbn appen Telefon, gå til dens Indstillinger og find stedet for Viderestilling.


Tryk på 'Ved utilgængelig' og indtast telefonnummeret for Duka SIM-kortet.

mandag den 24. maj 2021

Danske opslagsværker på nettet

dsn.dk, ordnet.dk, lex.dk og ordbogen.com henviser til mange opslagsværker.


https://dsn.dk
Retskrivningsordbogen, Nye ord i dansk og ROhist med retskrivningens historie. 

https://ordnet.dk/
Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og KorpusDK med teksteksempler for ord og vendinger som  Katten i sækken, Gik som en løbeild o.l.

https://lex.dk/
Henviser til 12 opslagsværker. Bl.a. Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk Leksikon og Danmarkshistorien.

https://www.ordbogen.com/da/ (med fem gratis opslag per dag).
Nudansk Ordbog samt 135 andre ordbøger.

Danmarks Stednavne
http://www.danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/
Database med 210.000 danske stednavne forklaret med etymologi og historik.


mandag den 17. maj 2021

Bærbar PC med udslidt batteri

Batteriet taber med tiden så meget kapacitet, at PCen går fra bærbar til flytbar.

Hvis man vil undgå afhængighed af strømforsyning fra lysnettet, findes der to muligheder.

1. En Powerbank med 19 V udtag og med en adapter, der passer til PCens strømindgang.
Bør købes i en butik og medbring opladeren for at være sikker på, at Powerbanken kan bruges til PCen.

2. Udskiftning af batteriet, som kræver svar på tre spørgsmål.
2.1. Hvilket batteri sidder der i PCen?
2.2. Kan et sådant batteri købes?
2.3. Er det praktisk muligt at udskifte batteriet?

2.1. Hvilket batteri sidder der i PCen?
Tast cmd i søgefeltet nederst til venstre og klik på Kommandoprompt.
Tilføj kommandoprompten teksten 'powercfg /batteryreport' og bemærk mellemrummet før /.
Tryk på Enter for at fremstille rapporten.


Rapporten findes i Stifinder på den viste sti under Lokal disk (C:)
Efter et dobbeltklik åbner battery-report.html i browseren.
Under Installed batteries vises batteriets NAME.


2.2. Kan et sådant batteri købes?
Batteriet på denne PC har NAME/modelnummer AP12A3i.
batteribyen.dk kan indenfor 30 dage levere et nyt batteri for 569 kr. + lev.
På ebay.com kan batteriet købes for i alt 275 kr. med en leveringstid på op til to måneder.

2.3. Er det praktisk muligt at udskifte batteriet?
Det kommer an på en prøve, om PCen kan skilles så meget ad, at man kan nå ind til batteriet.
Først herefter bør man bestille et nyt batteri.

fredag den 14. maj 2021

iPhone med bedre lyd i Bluetooth-enheden

iPhone og iPad tilbyder manuel valg af Bluetooth modtagerens type.

Telefonen vælger måske rigtigt mellem Bilstereoanlæg, Hovedtelefon, Høreapparat og Højttaler, men hvis det slår fejl, eller den slet ikke identificerer modtagertypen, kan man fra og med iOS 14.4 selv rette det og måske hermed få en bedre lyd ud af Bluetooth-enheden.

Hverken JBL GO eller Google Nest Mini (Alrum) bliver genkendt som højttalere af min iPhone.

Ret det med et tryk på 'i' ud for en tilsluttet Bluetooth enhed.

Enhedstype for JBL GO er udefineret, så tryk der og vælg højttaler.

Det var det.


torsdag den 13. maj 2021

iPhone husker, hvor du har været

iPhone gemmer ens besøg på 'Væsentlige lokaliteter'.

Væsentlige lokaliteter er steder som Kattegatcentret, Fregatten Jylland, butikscentre m.fl.
Stien til visning af besøg på 'Væsentlige lokaliteter' er ret lang:

Indstillinger
Anonymitet
Lokalitetstjenester
Systemtjenester (nederst)
Væsentlige lokaliteter (næsten nederst og efter endnu et logon)

Under Historik kan man se, hvor man har været og hvornår.
(Min liste er tom, fordi min iPhone højst kommer ud i haven).
Jeg kan derfor kun trykke på Hjem.

Visningen ligner den for Kattegatcentret eller hvor man ellers har været.
Fotosymbolet viser, at der er optaget foto(s) det pågældende sted, som man herefter kan finde i appen Fotos under datoen for besøget.

onsdag den 12. maj 2021

Offline kort på den håndholdte.

Offline kort kan downloades efter åbning af bl.a. Google Maps og HERE WeGo.

Offline kort svarer til et papirkort bortset fra, at de også kan bruges til navigation - blot uden information om trafikuheld, vejarbejde, kødannelser og måske fartkameraer.
Ellers er fordelen, at kortet kan bruges på en telefon/tablet helt uden netværksforbindelse.

Google Maps er så tung at danse med, at det ikke er umagen værd, men prøv selv efter et tryk på 'dig selv' eller de tre streger oppe til venstre i Google Maps.

HERE WeGo

(Here ejes og bruges af Audi, BMW og Daimler, så man er i godt selskab).
HERE WeGo er et navigationsprogram som alle andre, men det udmærker sig ved, at man nemt kan downloade offlinekort over hele lande eller tyske delstater og franske regioner.

Skærmdump fra min tablet efter et tryk på stregerne oppe til venstre og Download kort.

Uden netværksforbindelse kan man søge efter f.eks. Amsterdam og zoome ud eller ind på kortet over hele Holland.
Hvad skal man så med et papirkort? 

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...