Kontakt


torsdag den 26. januar 2023

Notesblok med flere faneblade

Notepad++ er en luksusudgave af Windows Notesblok.


Selvstændige tekster kan gemmes på faneblade i Notepad++.
(I modsætning til Windows Notesblok, hvor de skal gemmes som separate filer).

Fanebladet Madopskrifter bruges til links relateret til mad. Et par eksempler:
https://nomaprojects.com/products/smoked-mushroom-garum
https://www.dr.dk/mad/opskrift/coq-au-vin

Fanebladet Ny tekst kan bruges til kladder, inden teksten sendes af sted.

Appen Notepad++ virker med Windows 10 og 11 og kan hentes her:
https://downloads.digitaltrends.com/notepad-plus/windows

onsdag den 11. januar 2023

Filoverførsel uden brug af kabel

Filer/fotos kan overføres mellem enheder forbundet med det samme WiFi.

Overfør filer mellem husets egne computere, tablets og telefoner eller med en gæst i huset.

Snapdrop kan forbinde enheder på det samme WiFi.

Kald op til snapdrop.net i browseren på de enheder skal indgå i fildelingen.

PC'en er her forbundet med en Android - og en iPhone vha. snapdrop.

Fra hver af de forbundne enheder kan der sendes filer til de andre.

Her er et foto sendt fra Androidtelefonen klar til at blive gemt på PC'en.

Originalen fra telefonens kamera fylder 5,3 MB mod den komprimerede version i Google Fotos, der fylder 2,8 MB.
Forskellen kan have betydning for udskrift til printer og visning af detaljer.

søndag den 8. januar 2023

Søg med tekst i Google Fotos

Google Fotos er indtil videre alene om tekstsøgning i fotos.

Klik på luppen øverst i Fotos. På en telefon; tryk på Søg nederst på skærmen.

Søg efter fugle, svampe, by-stednavne eller, hvad man har gemt i Fotos.

Et oliventræ i Toscana efter søgning på oliven.

Søgeordet fugle viser bl.a. en sølvmåge, som stjæler peanuts fra vores terrassebord.

Oliventræet og mågen er kategoriseret med den samme teknik, som bruges til billedsøgning med Google Lens. Altså genkendelse i Googles enorme fotodatabase.

Søgning efter stednavne kan baseres på både Google Lens og positionen fra kameraets GPS.

Geiranger genkendt alene af Google Lens; optaget med et kamera uden GPS.

Hvis et foto indeholder lokationsdata for optagelsen, vises placeringen på et kort efter et klik på ikonen for Info.

Udsigt til Limfjordsmuseet set fra Kanalfogedens Køkken efter en søgning på Løgstør.

mandag den 2. januar 2023

Glemt adgangskode til Microsoftkontoen

En glemt adgangskode til Microsoft kan erstattes med en ny efter en nulstilling.

Kontoens brugernavn kan bruges ved nulstillingen, og brugernavnet vises måske på logonskærmen, men se det ellers øverst til venstre efter et klik på Indstillinger.

Gå til adressen for nulstilling af adgangskoden herunder, som viser denne formular:

https://account.live.com/ResetPassword.aspx

Indtast brugernavnet (eller en af de to andre muligheder) og klik på 'Næste'.
Vælg herefter, hvordan sikkerhedskoden for nulstilling skal modtages.
Efter et klik på 'Vis flere bekræftelsesmetoder' er der herunder valgt SMS til telefonen.

Indtast de sidste fire cifre i telefonnummeret og klik på 'Hent kode'.

Efter indtastning af den modtagne talkode, kan man oprette en ny adgangskode til Microsoft med mindst 8 tegn.

tirsdag den 27. december 2022

Forøg rækkevidden af husets WiFi

Rækker husets WiFi ikke til garagen, kan det udvides via lysnettet.

Søg på pricerunner.dk efter 'wifi powerline' eller blot 'powerline'.

Sættet skal bestå af mindst to dele; en sender og en modtager, som helst skal være tilsluttet den samme sikringsgruppe i ens elinstallation.

F.eks. TP-Link TL-PA7017P KIT til ca. 400 kroner.

Senderen skal forbindes med ens router med det medfølgende ethernetkabel.

Eller Netgear Powerline PLW1000 til ca. 750 kroner, hvor senderen kan forbindes med ens WiFi både med kabel og trådløst.

Desværre kan jeg ikke opfinde et behov for WiFi i garagen, der ikke kan dækkes af et døgnur.

Fås i jem&fix til 16 kroner.

mandag den 26. december 2022

Smartswitche ER smarte

Vaskemaskinen i vores uopvarmede udhus holdes frostfri med en varmeblæser.

Den elektriske varmeblæser er styret af en temperaturstyret smartswitch.

Deltaco SH-P01 koster under 90 kroner.

Den kan tænde/slukke efter selvvalgte kriterier: tidspunkter, dag/nat eller udendørstemperaturen.

Den kan også tændes og slukkes fra den tilhørende app på telefonen, uanset om man er hjemme eller i udlandet og kan desuden talestyres med Google Assistent og Amazon Alexa: "Tænd/sluk for Deltaco".


Her er switchen sat til at reagere ved temperaturer i Ebeltoft under og over 0° C. Hhv. tænd - sluk.

Deltaco SH-P01 kan tilføjes appen Google Home.


Mit 'Alrum' i Google Home, hvorfra jeg kan tænde og slukke for strømforsynede enheder.
(Chromecast og Nest Mini øverst er Offline, fordi der slukket for strømmen til dem). 

Deltaco SH-P01 findes også i en version med indbygget energimåler. 

Deltaco SH-P01E, til under 150 kroner.

Eller som dobbeltstik med energimåler, Deltaco SH-P02, til under 200 kroner.

fredag den 23. december 2022

Bluetooth mus frigør en USB port

Nye bærbare PC'er har kun to USB A porte, hvor musen ofte optager den ene port.

En Bluetooth mus kræver ikke en USB port, som derfor kan benyttes til andre formål.

Musen kan bruges på flere enheder, og man slipper i så fald for at flytte en USB modtager ved skift til et andet apparat. Der er derfor alt at vinde og intet at tabe benytte en Bluetooth mus.

Eksempler på Bluetooth mus:

HP 240 til under 200 kroner. Uden knapper for frem/tilbage og indstilling for følsomhed, DPI.
Logitech MX Anywhere 3 til under 500 kroner med alle nødvendige funktioner.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...