Kontakt


onsdag den 19. april 2023

Hurtigstart af mobilkamera

Telefonens kamera kan aktiveres uden at logge på.

iPhone med slukket skærm

Åbn låseskærmen med et tryk på tænd/sluk knappen eller Hjem-knappen.
Efter et stryg til venstre på låseskærmen åbner kameraet.

Start kameraet med stemmestyring.
Sig 'Hej Siri' og herefter 'Tag et billede'.

Android-telefon med slukket skærm

Et dobbelttryk på tænd/sluk knappen åbner kameraet på nogle telefoner.
Ellers åbn låseskærmen med et enkelt tryk på tænd/sluk knappen.
Hold nede på kameraikonen nederst til højre og træk den mod midten af skærmen.

Start kameraet med stemmestyring.
'Sig 'OK Google' og herefter 'Åbn kamera'.


mandag den 3. april 2023

Optik til fuglefotos.

Fotografering af småfugle kræver optik med lang brændvidde.

Foto: thorninger.net

Fotoet er optaget med Nikon D7100 og Nikon AF-S 200-500 mm indstillet på 500 mm.

Optikken koster i runde tal 10.000 kr.

Et billigere alternativ.

Tamron 18-400 mm til 5.500 kr. til Nikon eller Canon.

Tamron optikken vil fylde ca. sådan, når den er skruet sammen til 18 mm.

Optikkens brændvidde sammenlignet med en kikkerts forstørrelse.

Kikkerter specificeres som 8 x 40 eller 10 x 50, hvor det første tal angiver forstørrelsen.
For kameraoptik er 'uden kikkert' lig med den brændvidde, der svarer til billedchippens diagonal.
Nikon D7100 har en billedchip på 15,6 x 23,6 mm og hermed en diagonal på 28,3 mm.
Forstørrelsen med en 500 mm Nikon optik på dette kamera er ca. 18: 500/28,3
Tamron med maks. 400 mm giver en forstørrelse på ca. 14 med det samme kamera.
I begge tilfælde kræver den kraftige forstørrelse en rolig hånd, men i praksis et stativ.

onsdag den 29. marts 2023

Køb en brugt telefon - Hvis!

Android telefoner bliver hurtigt forældede/billige/værdiløse.

En brugt Android telefon skal derfor være næsten ny eller meget billig.
iPhones holdes opdaterede af Apple i op til seks år og holder derfor prisen i lang tid.
Af denne grund er de også i overtal hos firmaer, der sælger brugte telefoner.

iPhone SE som eksempel.

Apples 'billigtelefon' iPhone SE er fra 2016 og blev opdateret til og med iOS 15, men kom ikke med på iOS 16 fra efteråret 2022.
Men over seks år med vedligeholdelse af styresystemet er i særklasse selv for Apple.

De efterfølgende versioner af SE fra 2020 og 2022 kan fortsat købes som nye.
iPhone SE 2. gen (2020) fra 3.100 kr.
iPhone SE 3. gen (2022) fra 3.350 kr.
Med den ringe prisforskel, skal man naturligvis vælge den nyeste.

De findes også som brugte eller refurbished, som det hedder i branchen.
iPhone SE 2. gen (2020) fra 1.300 kr. hos refurbed.dk
iPhone SE 3. gen (2022) fra 2.200 kr. hos refurbed.dk
Her falder prisforskellen ud til fordel for den ældste.

Nogle af de firmaer der forhandler renoveret/refurbished IT udstyr:

https://www.refurbed.dk/
https://www.phonetrade.dk/
https://greenmind.dk/
https://swappie.com/dk/
https://www.av-cables.dk/refurbished-iphone/
https://ifurb.dk/
https://www.datamarked.dk/

søndag den 26. marts 2023

Google Keep. En alsidig notesblok.

Keep kan bruges med en computer og på håndholdte enheder.

Huskesedlen er her tilføjet et foto optaget til formålet. Nederst en indkøbsliste til jemogfix.

De tre øverste ting på listen til jemogfix er indtastet på en PC.
Linjen 'citronsyre' en indtalt på telefonen.

Appen Keep findes både til Android og iOS.

På en PC: Tast keep.google.com i browserens adresselinje.


Keep viser det samme på alle enheder, hvis man er logget på med den samme Google-konto.

tirsdag den 21. marts 2023

Bing Chat i Edge

Edge er for nylig blevet tilført en ikon for Bing Chat.

Efter et klik på ikonen kan man komme på venteliste som bruger af chatbotten.

Ved tilmelding modtager man efter nogle dage en mail, som fortæller, at man er på.

 

Eksempel på en simpel dialog med Bing:

Screendump fra dialogen.

søndag den 12. marts 2023

Mobilkameraer med optisk zoom

Optisk zoom i mobilkameraet er noget helt andet end digital zoom.

4,5 x optisk zoom til venstre og digital zoom til højre.

Fuglefotos og andet småt på lang afstand har gavn af optisk zoom.
En angivet zoomfaktor svarer til den for kikkerter; f.eks. 8 x 40.

Eksempler på telefoner med optisk zoom.

Herunder det samme motiv i tre versioner.

Fotos: Steen Jørgensen, mobilpriser.

Se top smartphones rangeret efter deres kamera:

https://www.dxomark.com/smartphones/ 

tirsdag den 21. februar 2023

Fotokopiering med telefonen

Hvis ens printer ikke kan scanne/fotokopiere, kan telefonen.

En bon scanned med appen Google Fotoscanner på en Android telefon.

Eksempler på gratis scannerapps.

Til både Android og iOS:

Google Fotoscanner fremstiller filer i formatet jpg.
Adobe Scan fremstiller filer i formatet pdf.

Kun til Android:

Microsoft Office Lens kan fremstille filer i formaterne pdf, docx (Word) og pptx (PowerPoint).

Kun til iOS:

Evernote Scannable

Scanninger udført med Google Fotoscanner.

Blyantstegning, et papirfoto, en bon og et A4 ark.

Scanningerne kan udskrives til printeren, der er forbundet med det samme WiFi som telefonen.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...