Kontakt


onsdag den 24. april 2024

Kunstig intelligens på PC og telefon.

Microsoft Copilot, Google Gemini og ChatGPT dækker nok de flestes behov for AI.

De kan på lidt forskellige måder benyttes på PC'en og en telefon/tablet.
Det hele foregår i skyen, så hvis man logger på tjenesterne med den samme konto, kan ens tidligere chats ses på både PC'en og telefonen.

Microsoft Copilot

Den mindst komplicerede at benytte, idet den er indbygget i browseren Edge både på en PC og en telefon.
I Edge på en PC vises ikonen for Copilot til højre i søgefeltet.

Desuden øverst til højre i browservinduet.

Her Edge på en telefon med ikonen for Copilot nederst i midten.
Copilot kan desuden hentes som app på håndholdte enheder og virker uden brug af Edge.

Google Gemini

Findes ikke som app, men kan tilgås fra en browser på adressen: https://gemini.google.com/app
På PC'en og telefonen kan Gemini lægges på et faneblad, der altid vises ved start af Chrome.

Her vist på en Android-telefon.
Adressen for Gemini kan naturligvis også gemmes som et bogmærke.

ChatGPT

Kan tilgås fra en browser: https://chat.openai.com/auth/login
Findes også som app, men styr udenom et utal af efterligninger.
Søg i App Store eller Google Play Butik efter 'chatgpt by openai'.

Dette er den rigtige app med det rigtige logo og udgivet af OpenAI.
Uanset browser eller app, skal man registrere sig som bruger af ChatGPT.

mandag den 22. april 2024

DRTV i udlandet uden VPN

Log ind på DR og brug dit login til DRTV, dr.dk og DR's apps.

Ved oprettelsen skal man oplyse sin mailadresse og en adgangskode beregnet for DR.
Efter bekræftelse via en mail til den oplyste konto, er man logget ind med sit navn.

Med et login kan udsendelser sættes på pause og genoptages på ens enheder.

Se DRTV i udlandet.

Klik på dig selv oppe til højre.

Vælg Loginoplysninger og herefter menupunktet DR I UDLANDET.











Sæt et flueben i boksen 'Jeg bekræfter' og tryk på knappen 'BEKRÆFT MED MITID'.

Efter godkendelse med MitID kan man se DRTV i EU, Island og Norge.

Se evt. en længere snak fra DR om DR LOGIN:
https://www.dr.dk/om-dr/dr-og-dine-data/vilkaar-dr-login

søndag den 21. april 2024

Absolut intet om IT

Overvej et udekøkken hvis sommeren kommer til Danmark.

Brænderen til venstre, Campingaz Micro Plus, koster 24 €/180 kr. hos bergfreunde.dk.
En tilsvarende brænder fra Campingaz kan fås hos thansen for 199 kr.
Maks. effekt for brænderne er ca. 1.100 Watt.
Gaspatroner til brænderne kan fås hos thansen.

Brænderen til højre, Coleman Unleaded 533, bruger blyfri benzin eller rensebenzin.
Maks effekt 2.500 Watt som på kogepladerne i køkkenet.
1.250 kr. hos avEperten.dk. https://tinyurl.com/mt79hwn
128 €/975 kr. hos CampingWagner. https://tinyurl.com/mvsu56t6

Coleman har fulgt os på ferieture de sidste 15 år og indgår i vores udekøkken.

En af brænderne kan evt. erstattes med en grill, der også kan bruges som kogeblus.

Her en grill fra campingaz til 600 kr., der også fås som en kuglegrill til 900 kr..
Se dem hos https://www.thansen.dk/camping/grill/grill/n-233871766
eller hos https://www.frishop.dk/outdoor/madlavning--bestik/stormkoekkener--tilbehoer

Multifuel brændere
Nogle multifuel brændere kan bruge op til fem slags brændstof.
Se nogle af dem på https://www.tek.no/samletest/i/BWMr0g/beste-multifuelbrenner-2022
Deres danske priser er vist herunder.
Primus Omnifuel II. Maks 3.000 Watt til ca. 1.300 DKK.
Kovea Booster +1 (ikke til salg i Danmark).
MSR WhisperLight Universal til ca. 1.800 DKK.
Optimus Polaris Optifuel. Maks 4.200 Watt til ca. 1.800 DKK.
Soto StormBreaker Combo. Maks 3.500 Watt til ca. 1.700 DKK.

Hertil kommer legendariske Trangia i mange varianter, der også kan bruges med en gasbrænder.


onsdag den 17. april 2024

Uvildig test af diverse grej.

Norske tek.no viser tests med gratis adgang til resultaterne.

https://www.tek.no/tester

F.eks. airfryere, hvor disse er blandt bedst i test:

Xiaomi Mi Smart Airfryer (500 DKK)
Philips Airfryer Essential HD9252/90 (1.100 DKK)
OBH Nordica Easy Fry Steam+ FW2018S0 (1.200 DKK)
Ninja Foodi Dual Zone AF300EU (1.200 DKK)
Ninja Flexdrawer AF500EU (1.700)

Forbrugerrådet tænk har også en bedst i test for airfryere (og meget andet):
https://taenk.dk/test/airfryer/airfryer-her-er-de-bedste-i-test
Adgangen til taenk.dk koster ca. kr. 700/år eller kr. 69/md.

For test af digitalt udstyr se f.eks. mobilsiden.dk - menupunktet Test.

søndag den 31. marts 2024

P-skiver taler ikke udenlandsk.

Vores P-skiver er opdelt i kvarte timer og kan også bruges i Norge.

De dur bare ikke i Tyskland og Sverige, hvor de skal være opdelt i halve timer.
Hent evt. en PDF fil til udskrivning på en farveprinter og lav den til en tysk Parkscheibe.
https://www.dvr.de/fileadmin/downloads/broschueren-flyer/parkscheibe-draengeln.pdf

Eller besøg thansen, som sælger en flersproget P-skive til 30 kr.

Den kan benyttes i mange europæiske lande.

Køb ellers en P-skive på en tankstation eller i en boghandel efter ankomst til det land, man besøger.

Elektroniske P-skiver.

De findes som efterligninger af analoge P-skiver eller med digital tidsangivelse.
Fordelen ved de digitale udgaver er, at de fylder mindre i forruden. 

Park Deluxe Digital FS42 til brug i Danmark. Koster kr. 171 hos jem&fix.
Fås også som Solar med batteriopladning med solceller. 236 kr. hos jem&fix.

Til brug i Tyskland og Østrig m.fl. findes denne version:

Needit Park Micro, der som alle tyske P-skiver, viser, at tidsangivelsen vedrører Ankunftszeit.
Findes på amazon.de for 32 € = kr. 242 inkl. fragt eller hos computersalg.dk til samme pris plus fragt.

FDM har undersøgt de europæiske landes regler for brug af P-skiver, som kan ses her:
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2023-04-danske-p-skiver-dur-ikke-europa


søndag den 24. marts 2024

Hurtig start af mobilkameraet.

Telefonens kamera kan aktiveres fra dvaletilstanden uden logon.

Android

På Android-telefoner vil ét tryk på tænd/sluk knappen åbne låseskærmen og vise en kameraikon nederst til højre.

Træk ikonen ind på midten af skærmen for at aktivere kameraet.

På husets to OnePlus Nord telefoner vil et dobbelttryk på tænd/sluk knappen starte kameraet.

iPhone

På en iPhone med lys i låseskærmen vil et stryg fra højre mod venstre aktivere kameraet.

Telefonen kan være indstillet til åbne låseskærmen, når den løftes fra bordet.
Ellers tryk på tænd/sluk knappen for at åbne den.

iPhone 15 Pro fra 2023 og nyere i den dyre ende er udstyret med en Action Button.
(Kaldes på dansk: Handling), som kan indstilles til ved tryk at aktivere kameraet.

lørdag den 23. marts 2024

Sig farvel til Facebook.

Slet en Facebook-konto ved at følge disse trin på en PC:

1. Klik på dit profilbillede øverst til højre i Facebook.
2. Vælg Indstillinger og privatindstillinger, klik derefter på Indstillinger.
3. Klik på Kontocenter.
4. Klik på Personlige oplysninger.
5. Klik på Ejerskab og kontrol over konto.
6. Klik på Deaktivering eller sletning.
7. Klik på 'Dit navn' forbundet med Facebook og/eller Instagram.
8. Vælg Slet konto, og klik derefter på Fortsæt til sletning af konto.
9. Besvar nogle spørgsmål og klik på Fortsæt indtil det holder op.

Proceduren er gennemført på konens Facebook-konto dog uden en endelig sletning.
Da jeg for seks år siden slettede min egen konto, ville jeg efter lidt tid med et logon checke, om kontoen var slettet. Det var den ikke, og jeg blev mødt med et 'Velkommen tilbage'.
Dengang skulle man holde sig fra kontoen i over 14 dage for ikke at blive genoprettet.

Sletning af Facebook-konto fra en telefon gøres næsten som på en PC.
Proceduren skal blot startes med et tryk på de tre streger øverst til højre.
Fortsæt herfra som med anvisningerne for en PC.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...