Fotos og videoer er de største pladsslugere på telefonen.
Er telefonen løbet tør for intern lagerplads pga. fotos er problemet måske allerede løst.
Telefonens fotos gemmes i skyen hos Apple eller Google, så de kan slettes på telefonen.
Billederne kan herefter fortsat ses i en browser efter et login til kontoen.
iPhone/iPad: https://www.icloud.com/photos/
Androidenheder: https://photos.google.com/
Standardindstillinger for upload af billeder hos Apple og Google.
Apple
Filerne gemmes i originalformatet fra kameraet på 5 GB gratis plads.
Pladsen kan udvides på telefonen under Indstillinger, <dit navn>, iCloud, Administrer lagringsplads, Skift lagringsplan. F.eks. 50 GB for 7 kr/måned.
Google
Filerne gemmes i 'Høj kvalitet' med ubegrænset gratis plads.
Det kan ændres på telefonen til 'Original' med i alt 15 GB gratis plads hos Google.
Åbn Fotos på telefonen, tryk på stregerne oppe til venstre og dernæst Indstillinger.
Tryk på 'Backup og synkronisering' og herefter på Uploadstørrelse for at vælge.
En udvidelse af lagerpladsen til 100 GB plads koster kr. 17/md.
Eksempler på andre online gemmesteder.
e-Boks
1 GB gratis lagerplads i en mappe til egne filer.
Dropbox
2 GB gratis lagerplads eller 2.000 GB for kr. 900/år.
Flickr
Kan prøves gratis i en periode, men koster ellers kr. 500/år.
BILLIGE LØSNINGER PÅ PLADSPROBLEMET.
Androidenheder
Mange af dem kan forsynes med et SD-kort til lagring af fotos.
Et SD-kort på 32 GB koster ca. 150 kr. og kan indeholde ca. 1.000 billeder.
Overfør telefonens fotos til PCen med et USB kabel.
Telefonen vises som et drev i Stifinder under Denne pc.
Her en iPhone, hvor telefonens billeder findes i mappen 100APPLE.
De kan kopieres over i en ny mappe under Billeder eller til et eksternt lagermedie; USB stick eller en harddisk.
Billederne kan herefter slettes på telefonen.
IT-caféen holder sommerferie.
Kontaktpersoner indtil vi åbner igen torsdag den 4. september:
Henning Carlsen, telefon 40 34 55 05 fra kl. 12 - 16
Helle Thorsdal, hthdk@hotmail.com eller sms 30 29 59 13
Mogens Gemmer, mogensgemmer@gmail.com
Kontakt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Rødt Kort er ikke længere et kort
I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...

-
Acer Chromebook 314 med 14" skærm til 1.399 kr. indtil 24/12 hos Elgiganten. 4 GB RAM og 32 GB internt lager, der kan suppleres med et ...
-
Tekstbehandlere og regneark har forskellige navne hos udbyderne Microsoft Word og Excel, Google Docs og Sheets samt Apple Pages og Numbers. ...
-
Logitech Signature M650 eller M650 L til under 300 kr. Musen kan forbindes med computeren via en USB modtager eller via Bluetooth. M650 pass...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar