Kontakt


lørdag den 3. april 2021

Optag et billede af PCens skærm

Optag et billede af hele skærmen, kun det aktive vindue eller et udsnit af skærmen.


Send skærmbilledet til Udklipsholder.

Et tryk på tasten PrtSc gemmer hele skærmbilledet.
Alt + PrtSc. Ved flere åbne vinduer gemmes kun billedet af det aktive vindue i Udklipsholder.
Windows-tasten + Shift + S. Man kan på flere måder optegne et udsnit af skærmen.
Billeder i Udklipsholder kan kopieres til mails, Word eller Paint for evt. redigering.

Send hele skærmbilledet direkte til mappen Skærmbilleder.

(Mappen oprettes i biblioteket Billeder første gang funktionen bruges)
Tryk på Windows-tasten + PrtSc.

Gem et udsnit af skærmbilledet som en fil hvor som helst på PCen.

'Klippeværktøj' findes i appoversigten under Windows Tilbehør.
Træk en firkant over skærmbilledet og gem det som en billedfil, PNG.
'Klip og skitsér' findes i appoversigten.
Det ligner det, man opnår med Windows + Shift + S, men billedet kan gemmes som PNG.

Klippeværktøj og Klip og Skitsér kan fastgøres til Proceslinjen for hurtigere adgang.

Højreklik på appen i oversigten og vælg det under Mere >


Microsoft har i lang til meddelt, at Klippeværktøj er på vej ud.
Så nu ligger de to sakse side om side på proceslinjen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...