Kontakt


tirsdag den 10. august 2021

En anden slags bogmærker

De nemmeste bogmærker er slet ikke Bogmærker.

Hvis man én gang har kaldt op til f.eks. e-boks.dk fra browseren adresselinje, skal man herefter blot taste 'e-' i adresselinjen for at browseren selv foreslår e-boks.dk.

Tryk herefter på Entertasten for at komme til e-boks.

En anden mulighed er at klikke på + tegnet til højre for fanebladet/fanebladene.

Hermed vises en liste med henvisninger til ens ofte benyttede websteder.

Samlinger i Edge.

Samlinger er her opdelt i tre grupper for overskuelighedens skyld, men det er ikke nødvendigt.

Tilføj en webside til Samlinger efter et højreklik på siden og vælg Føj til Samlinger og evt. til en oprettet gruppe.


Uden grupper går siden blot ind på en liste i Samlinger.

Læseliste i Chrome.


Tilføj en webside til Læseliste efter et klik på stjernen til højre i adresselinjen.

Vælg mellem Bogmærke og Læseliste.

Den lavpraktiske løsning er en fil på Skrivebordet.

Her har jeg gemt et bjerg af henvisninger til bl.a. madopskrifter.
Et par eksempler:
https://www.valdemarsro.dk/pommes-anna/
https://samvirke.dk/opskrifter/skotske-aeg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...