Browserne Chrome, Edge, Firefox m.fl. kan oversætte udenlandske websider til dansk.
Det kommer som et tilbud efter åbning af en side - med mindre oversættelse er slået fra for det udenlandske sprog eller for det aktuelle websted.
Ellers kan man vælge oversættelse fra en ikon til højre i adresselinjen.
Her vist i Google Chrome, men ikonerne i de andre browsere er tilsvarende undseelige.
Hvis man i sit overmod ikke ønsker siden oversat, men under læsningen støder på et afsnit eller et enkelt ord, som alligevel kræver oversættelse, kan det oversættes efter markering af afsnittet/ordet og et højreklik.
I Edge bliver et markeret ord oversat og indsat i teksten på skærmen.
Ordet blev markeret og efter et højreklik valgt som 'Oversæt markeringen til dansk'.
(Min understregning).
I Google Chrome og Firefox fører valget 'Oversæt det markerede til dansk' til en boks på skærmen.
Teksten på skærmen forbliver uforandret efter oversættelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar