Kontakt


tirsdag den 16. september 2025

Telefonens lomme(om)regner.

Telefonens lommeregner kan omregne mellem forskellige enheder.

Fahrenheit til Celsius, Euro til DKK, vindhastighed fra meter/sek. til km/time og meget mere.

iPhone med omregning fra og med iOS 18.
Åbn Lommeregner og tryk på ikonen herfor nederst til venstre.
(Med iOS 26 er ikonen flyttet op øverst til højre).


Slå herefter Konverter til som herover til højre.

Tryk på pil op/ned yderst til højre på den øverste indtastningslinje og vælg mellem mange konverteringsmuligheder øverst i skærmbilledet.

Her er valgt Valuta og britiske pund, GBP, som er skal konverteres Fra.
Valutaen der skal konverteres Til er i linjen derunder valgt som danske kroner, DKK.

Valutaomregneren benytter dagens officielle vekselkurser.

OBS: Lommeregneren forbliver i konverteringstilstand indtil, tilstanden bliver slået fra.

Android telefoner med omregning.

Valg af konvertering åbnes ikke på samme måde på alle Android telefoner, men tryk på en 'fnyt' øverst i Lommeregner og se, hvad der sker.
På min OnePlus Nord 4, skal jeg trykke på et sæt firkanter øverst til højre.


Herefter kan jeg vælge mellem 10 enhedskategorier for konvertering.

For eksemplets skyld valgte jeg Temperatur, hvor man kan vælge mellem enhederne Celsius, Fahrenheit, Reaumur, Rankine og Kelvin.

Omregneren viser så, at 68° Fahrenheit er lig med 20° Celsius.

Ikke så overraskende når man ved, at temperaturskalaerne matcher med forholdet 9 - 5, og at Fahrenheitskalaen har 32° som nulpunkt. (68-32 = 36. 36/9 * 5 = 20)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Telefonens lomme(om)regner.

Telefonens lommeregner kan omregne mellem forskellige enheder. Fahrenheit til Celsius, Euro til DKK, vindhastighed fra meter/sek. til km/tim...