Kontakt


lørdag den 16. november 2019

Hvordan udtales bruschetta og andet udenlandsk?

Google Søg kan udtale engelske ord, hvis man skulle være i tvivl.

Yosemite er navnet på en amerikansk nationalpark, men hvordan udtales navnet?
Tast 'how to pronounce yosemite' i søgefeltet og afspil lydfilen.
Udtalemaskinen virker både på PC og med håndholdt udstyr, men kun for engelsk.
På telefonen kan man desuden vælge mellem britisk og amerikansk engelsk.
F.eks. 'how to pronounce tomato', hvor tomato skifter udtale ved en tur over atlanten.


LEO Wörterbuck kan oversætte ord mellem tysk og otte andre sprog.
https://www.leo.org/englisch-deutsch/
LEO Wörterbuck/Dictionary findes også som app til iOS og Android.

I mange tilfælde indeholder LEO også en lydfil for udtalen.
F.eks. herunder, hvor der er valgt 'Italienisch' og ordet 'bruschetta'.
Et klik på pilen foran 'la bruschetta' afspiller lydfilen for den italienske udtale.



Den kan man måske blive klogere af at lytte til!

Eller Rhône, som de fleste danskere kløjs i med udtalen Roooene, som ingen franskmænd forstår.

Læs netaviser uden annoncer.

Annoncer på netaviser kan slås fra og halverer samtidig indlæsningtiden.

Alle danske netaviser kan vise siderne uden annoncer.
Eksempler på indlæsningtider for forsiden af ekstrabladet.dk.

Chrome: Med annoncer 30 sekunder - uden annoncer 14 sekunder.
Edge: Med annoncer 12 sekunder - uden annoncer 7 sekunder.
Firefox og Opera ligger et sted derimellem.
Safari på en iPad: 8 sekunder med annoncer - 5 sekunder uden.

Adblock Plus er det mest anvendte program til annonceblokering.
Det installeres på lidt forskellige måder i browserne.

Chrome
Start Chrome og gå til adressen herunder:
https://chrome.google.com/webstore/search/adblock%20plus?hl=da
Eller gå direkte til kilden: https://adblockplus.org/
Efter installation af Adblock Plus, vises ABP øverst til højre i Chrome.



Her ved et opkald til bt.dk med 18 afviste annoncer.



Firefox
Klik på Indstillinger, Udvidelser og søg efter Adblock Plus.

Edge
Klik på Indstillinger, Udvidelser, Udforsk flere udvidelser (nederst) og find Adblock Plus.

Opera
Browseren indeholder sin egen annonceblokering, der blot skal til.
Klik på O helt oppe til venstre, Indstillinger, og slå Bloker annoncer... Til.

Safari på en iPad
Adblock Plus kan hentes i App Store, men skal herefter slås til:
Indstillinger, Safari, Software til blokering af indhold.

Nogle netaviser kan ikke bruges, hvis man bruger annonceblokering.
Frankfurter Algemeine Zeitung for eksempel.

I Chrome viser avisen ingen artikler, men fortæller heller ikke hvorfor.
I Opera og Edge får man forklaringen:
'Bitte deaktivieren Sie Ihren Adblocker, um auf FAZ.NET zuzugreifen'.

Klik i så fald på ABP oppe til højre, slå annonceblokering fra for faz.net og tryk på knappen 'Opdater' (ikke vist her).


mandag den 11. november 2019

Gratis lagerplads i skyen

Der er mindst to gode grunde til at benytte lagerpladsen i skyen.
1. Sikker og nem backup af ens egne dokumenter og billeder.
2. Filerne i skyen kan vises på alle ens apparater.

Eksempler på lagerpladser i skyen med deres antal gratis GB plads i parentesen:
E-boks(1), Dropbox(2), Microsoft OneDrive(5), iCloud Drive(5) og Google Drev(15).

Lagerpladser kan synkroniseres med ens PC, og pladsen kan udvides mod betaling.
(På nær E-boks).

Synkroniserede lagerpladser vist i Windows Stifinder.

E-boks
Opret en personlig mappe til opbevaring af særlig vigtige dokumenter:
ADGANGSKODER!!! og scanninger af bilens registreringsattest, dåbsattester, forsikringspolicer o.l.

Dropbox
Man skal oprette sig som bruger med en mailadresse og en adgangskode.
Programmet kan hentes her:
https://www.dropbox.com/da_DK/downloading
Installationen vil oprette en synkroniseret mappe i Windows Stifinder.

OneDrive
Drevet følger med som en mappe i Stifinder på Windows 10, man det skal måske først aktiveres ved oplysning af ens konto hos Microsoft.

Mappen Biblioteker i Stifinder findes på nogle Windows PC'er og er ret forvirrende.
Et klik på Billeder eller Dokumenter viser to nye mapper med det samme navn.



Forskellen på f.eks. Dokumenter og Dokumenter er, at den øverste viser Dokumenter i OneDrive og den nederste Dokumenter på PC'en.
Forvirringen i Biblioteker kan reduceres ved at omdøbe mapperne som herunder for Billeder.



Google Drev
Drev er tilgængeligt for alle med en Google-konto, og kan på flere måder vises på PC'en.
Den mest omfattende er at gøre Drev til backupdrev for PC'ens Dokumenter og Billeder.
Drev synkroniseres løbende med PC'en uden indblanding, og man behøver ikke anden backup.
Hvis man anskaffer en ny PC, kan backuppen downloades til den.
Drev kan indholde 15 GB Dokumenter og en ubegrænset mængde Billeder 'i høj kvalitet'.
Oprettelse af backuppen er nem, men den første synkronisering kan tage meget lang tid.

Hvis man vil bruge Google Drev som backup, så gør sådan:
Log på Gmail, klik på den niternede firkant oppe til højre og herefter på Drev.
Klik på tandhjulet oppe til højre og 'Hent Backup og synkronisering til Windows'.
Klik under Privat på knappen Download og herefter på exe-filen nederst til venstre på skærmen.
Under oprettelsen kan man vælge, hvor meget der skal synkroniseres med Drev.
Jeg ville fravælge Computer og nøjes med Dokumenter og Billeder.

iCloud Drive

iCloud vist i programoversigten på Windows 10.

iCloud Drive indgår i en samlet pakke, iCloud for Windows.

Eksemplet viser iCloud downloadet fra Apple.
https://support.apple.com/da-dk/HT204283

iCloud kan også hentes som en app i Microsoft Store.


fredag den 8. november 2019

Telefoner med fysiske knapper findes endnu.

Fysiske knapper er på vej ud og bliver erstattet med 'skærmknapper'.

Hos Apple forsvandt den fysiske Hjem-knap med iPhone X serien fra 2017 og sådan er det også blevet for de fleste Androidtelefoner.

Ulempen ved skærmknapper er, at de kan aktiveres utilsigtet ved opbevaring i en lomme, eller hvis man kommer til et berøre skærmen et forkert sted under betjening af den.
Min telefon har f.eks. aktiveret Google Maps ved opbevaring i skjortelommen og lukket for Coop appen under en betaling med appen.
Det undgår man med telefoner med fysiske knapper for Hjem, Tilbage og Skift/Luk app.

Her er et par stykker, som både er vandtætte og kan betjenes med handskerne på:



Skærmstørrelsen for dem begge er ca. 5", men de fysiske knapper optager plads, og de er derfor større end en knapløs telefon med den samme skærmstørrelse.

onsdag den 6. november 2019

Samsung tablet med flere brugere.

Fordelen er, at brugeren får adgang til egne mails, kontakter, kalender, billeder m.m.

Startsiderne kan desuden indrettes efter eget ønske og med egne apps, og hvis en bruger foretrækker Tysk og et tysk skærmtastatur, følger det med i dennes brugerprofil til næste gang.

Måden at gøre det på, er herunder beskrevet for en Samsung tablet.
(Hvordan og om det virker på andre Android tablets, ved jeg ikke).

Gå til: Indstillinger, Sky og konti, Brugere.
Tryk på: + Tilføj bruger eller profil.
Vælg herefter mellem 'Bruger' og 'Bruger (begrænset profil)'.

Her er konen i huset tilføjet med fuld adgang via sin Gmail-konto.

Hun kan nu logge på tabletten ved at trække fingeren ned fra det øverste højre hjørne.
Tryk på ikonen for person (her gul).

Hun kan herefter vælge sig selv som bruger.

Tabletten er nu hendes indtil, jeg logger på den.

tirsdag den 5. november 2019

Videosamtaler med Google Duo

Hvorfor interessere sig for Google Duo, når WhatsApp, FaceTime, Skype, Facebook Messenger m.fl. allerede findes?

Fordi:
1. Det virker med alt udstyr.
2. Det virker med alle styresystemer.
3. Det kræver intet abonnement eller konto nogen steder - kun ens telefonnummer.
Google Dou skal blot være installeret i begge ender af samtalen for at virke.

På PC'en.
Med en Gmail konto, kan Google Duo installeres fra den niternede firkant oppe til højre.
Klik på Mere for at vise, installere og aktivere Duo.
På håndholdte enheder.
Søg i App Store eller Google Play Butik efter Google Duo og installer appen.

Brug af appen kræver naturligvis, at den får adgang til enhedens kamera og mikrofon.
I egen interesse bør den også have adgang til ens adressekartotek.

Opkald via Duo foregår lige så nemt som et telefonopkald.
Jeg tastede M i søgefeltet på min iPad og valgte konen fra adressekartoteket.


Hun fik en 'banke på' henvendelse på sin Android tablet. (Kaldet Knock Knock i Duo).
Henvendelsen kan besvares straks eller på et bedre tidspunkt.

søndag den 3. november 2019

Android med eller uden fyldstof.

Android er et såkaldt Open Source Project, der tillader alle producenter at tilpasse styresystemet til egne formål, hvilket mange producenter af smartphones og tablets udnytter ved at indbygge deres egne funktioner og apps i styresystemet.
F.eks. en Hjem-knap med fire funktioner eller overflødige apps, Bloatware. Fyldstof på dansk.

Bloatware.
Man kan undlade at benytte disse apps på telefonen, men de kan ikke afinstalleres, og de modtager derfor også opdateringer, som man ikke har brug for.
Hvis man synes det er træls, bør den næste Androidtelefon være en med Android One.

Android One.
Det er betegnelsen for Android i en næsten ren udgave uden Bloatware.
Undtagelserne kan være en app for Kamera, som bedre matcher telefonens særlige kamera.

Telefoner med Android One.
Google Pixel er en helt ren Androidtelefon. Den sælges bare ikke officielt i Danmark.
Ellers omfatter udbuddet bl.a. kendte navne som Motorola og Nokia.
F.eks. Motorola One Vision til 2.300 kroner og Nokia 7.2 til 2.700 kroner.

Elgiganten og Power oplyser i telefonens specifikationer IKKE om styresystemet er Android One.
Det må man selv finde ud af ved at læse anmeldelser eller ved at se her: https://en.wikipedia.org/wiki/Android_One

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...