Kontakt


søndag den 30. oktober 2022

Google Pixel med Android One

Google Pixel er nu officielt til salg i Danmark i tre versioner.

De kommer med det rene styresystem, Android One i version 13, der vil blive opdateret til og med version 16 i september 2026 og modtage sikkerhedsopdateringer i yderligere to år.

Fordelen ved Android One er, at telefonen er fri for duplikerede apps for SMS, browser, kalender m.m. som producenten har lagt oveni den originale Android One fra Google.
Især Samsung sviner deres telefoner til med overlødige apps, som ikke kan slettes.
Desuden kommer opdateringer af Android først til telefoner med Android One.

Google Pixel 7 og 7 Pro bliver overvældende godt anmeldt, men er ikke helt billige.

Google Pixel 7 Pro: 7.000 kroner.
Google Pixel 7: 5.000 kroner.
Google Pixel 6a: 3.100 kroner.

Andre telefoner med Android One findes hos Nokia.

Nokia X30 til 3.700 med Android 12, der bliver opdateret til og med Android 15 i 2025.
Nokia G60 til 2.200 kroner
Nokia G50 til 1.500 kroner.
Nokia G20 til 1.100 kroner.
De øvrige med Android 11, der bliver opdateret til og med Android 14 i september 2024.
Nokias telefoner modtager sikkerhedsopdateringer i et år efter den sidste systemopdatering.

Laveste priser i følge pricerunner 29-10-2022.

torsdag den 27. oktober 2022

Udenlandske netaviser

Edge og Chrome tilbyder straks at oversætte udenlandske sider til dansk.

Her vist i Edge efter et klik på 'Ikke nu', der viser flere muligheder.

Man kan udfordre sine sprogfærdigheder ved at vælge 'Oversæt aldrig <sproget> eller lidt mere forsigtigt: 'Oversæt aldrig dette websted'.

Edge giver også hjælp til de overmodige, der valgte ingen oversættelse.

Hvis den udenlandske tekst alligevel indeholder ord, som man ikke forstår, kan Edge i mange tilfælde oversætte det til dansk inde i artiklen.
F.eks. 'kännedom' i en svensk artikel.
Markér ordet, højreklik på markeringen og vælg 'Oversæt markeringen til dansk'. 

'kännedom' bliver hermed erstattet med 'viden' inde i den svenske artikel.

Hvis man gør det samme i Chrome, bliver man blot henvist til at finde en oversættelse på nettet.

Eksempler på udenlandske netaviser med gratis adgang: bbc.com og Deutsche Welle, dw.com.
Eksempler med delvis gratis adgang: Verdens Gang, vg.no og El País, elpais.com.

Find flere udenlandske aviser på https://www.abcsiden.dk/internationaleaviser/

lørdag den 22. oktober 2022

Wi-Fi med bedre dækning

Husets Wi-Fi kan få bedre dækning og rækkevidde på flere måder.

Hvis den trådløse printer står i den modsatte ende af huset hvor routeren står, og ikke virker ret godt, eller hvis der er ingen eller langsomt Wi-Fi på terrassen, findes der løsninger.

Wi-Fi Extender

Det er den billigste løsning, der kan fås for under 400 kroner.
Systemet består af en eller måske to enheder, som kan placeres halvvejs mellem routeren og området med dårlig dækning.
Extenderen bruger det samme netværksnavn (SSID) som routeren, den er tilsluttet.
Søg efter Wi-Fi Extender på pricerunner.dk eller find
AVM FRITZ!Repeater AX 1200 til 700 kroner, der skærmet for regn kan sidde udendørs.

Mesh Wi-Fi

Systemet består af en ekstra router med sit eget netværksnavn og en eller to satellitter. Med tre enheder koster et Mesh system fra ca. 2.000 kroner.
F.eks. Huawei WiFi Mesh 3 (3-pack) til 2.200 kroner.
Eller Google Nest Wifi Router+2pk Point til 1.950 kroner med højttaler og Google Assistent.

Powerline

Kan via lysnettet give Wi-Fi i garagen, som måske ligger 50 meter fra huset.
F.eks. dette system til 600 kroner hos proshop:
TP-Link TL-WPA7517 KIT AV1000 Gigabit Powerline AC Wi-Fi Kit Homeplug


fredag den 21. oktober 2022

MitID backup på andre enheder

Vær på forkant. Opret MitID på en ekstra enhed, hvis telefonen skulle gå tabt.

Appen MitID kan være aktiv på op til tre enheder; telefoner eller tablets.
Enheder uden SIM kort kan bruges, blot de er forbundet med et Wi-Fi.
MitID fungerer også med ældre operativsystemer som iOS 12 og Android 7.

En ny telefon, der er oprettet som en klon af den gamle, kan ikke bruge MitID appen på den nye. Slet appen og download en ny fra App Store eller Play Butik.
Appen kan aktiveres ved NFC scanning af passet, men hvis man ikke har et pas eller den ekstra enhed ikke kender til NFC, kan man som allerede oprettet bruger af MitID hente en aktiveringskode til appen på den nye/ekstra enhed fra en PC, tablet eller telefon.

Hent en aktiveringskode

Gå til MitID.dk fra browseren og log på
(Det gøres nemmest med en PC eller tablet, men ellers med en telefon)
Tryk på Se i afsnittet Identifikationsmidler
Tryk på knappen Tilføj i afsnittet "Tilføj identifikationsmiddel"
Tryk på knappen "Anmod om adgang" og herefter på "LOG UD"

Efter 24 timer! modtager man en SMS/email fra MitID, hvorefter man indenfor de næste 24 timer kan hente aktiveringskoden til appen på den nye/ekstra enhed.

Log igen på MitID.dk i browseren
Tryk på Se under Identifikationsmidler på profilsiden
Tryk på Tilføj i boksen "Tilføj identifikationsmiddel"
Vælg MitID app i listen
Siden "Aktivér din MitID app" åbner
Skriv den sekscifrede aktiveringskode ned og brug den indenfor ½ time.

Hent og åbn appen MitID på den nye/ekstra enhed

Log på med dit Bruger-ID og aktiveringskoden
Tryk herefter på knappen Fortsæt
(Hvis knappen ikke er synlig, så stryg op eller ned i indtastningsfeltet)
Det sidste trin husker jeg ikke, men hvis alt går godt, kan man se sine identifikationsmidler efter et logon på MitID.dk




søndag den 16. oktober 2022

Håndfri brug af telefonen

iPhones med slukket skærm kan vækkes med "Hej Siri". Androidtelefoner med "Hey Google".

Indtal herefter en kommando:
"Ring til <en person i Kontakter>"
"Send SMS til <en person i Kontakter>". Indtal beskeden og tryk på Send.
"Kør til Østerbrogade 2 i Grenaa" og tryk på Start.
"Vejudsigten for Ebeltoft" eller "Hvornår døde Thorvald Stauning".

Hvis telefonen IKKE reagerer på talekommandoer med slukket skærm, kan den indstilles til det.

Android.
Hold nede på appen Assistent, tryk på Indstillinger og ret det under Låseskærm.

iPhone.
Tryk på Indstillinger. Skriv Siri i søgefeltet og tryk på "Forslag på låst skærm", hvor alt med Siri kan slås til/fra.

Hvis muligheden ikke findes på ens telefon, er den for gammel til dette formål, og man må klare sig med mindre.

F.eks. adressen på en mødested skrevet i kalenderen.

Tryk på adressen for at få en kørselsvejledning dertil.

tirsdag den 11. oktober 2022

Sidepaneler i Chrome

To funktioner i Chrome kaldes begge for Sidepanel.


Det til højre kan slås til og fra øverst til højre, hvor der kan vælges mellem Læseliste eller som herover Bogmærker.

Sidepanelet til venstre kan kun vises, hvis det aktive faneblad i Chrome viser ens Gmailkonto, og det giver sig til kende med en lille pil nederst til højre, Vis sidepanel.

Det giver hurtig adgang til kalenderen for dags dato, Keep noter, Huskeliste og Kontakter.

Ved et klik på + kan der tilføjes apps for Zoom, Dropbox m.fl. som bliver knyttet til ens Gmail.

torsdag den 6. oktober 2022

Sidepanel i Edge på en PC

Sidepanelet i højre side i Edge viser genveje til mange funktioner.


Luppen. Søg på nettet eller på det websted, der vises i browseren.

Stjernen. Check det aktuelle websted for pålidelighed.


Værktøjskassen: Lommeregner, Oversættelse og test af internethastighed.


Spil.

Microsoft Office. Gratis adgang til Microsofts kontorprogrammer i skyen.

Outlook


Med et klik på + tegnet kan man fjerne f.eks. Spil fra sidepanelet.


Eksempel efter et klik på Microsoft Office i Sidepanel.

Nemmere bliver det ikke, hvis man bruger gratisversionen af MS Office.

VIS/SKJUL sidepanelet.

Klik på de tre prikker øverst til højre og skift mellem Vis/Skjul sidepanel.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...