Kontakt


mandag den 24. februar 2025

Alsidig mus til PC, MAC og Chromebook

Logitech Signature M650 eller M650 L til under 300 kr.

Musen kan forbindes med computeren via en USB modtager eller via Bluetooth.
M650 passer godt til mindre hænder, men jeg foretrækker den lidt større M650 L.

Musene har knapper for Frem og Tilbage, som er særdeles nyttige ved læsning af digitale medier.

M650 L er nu via Bluetooth forbundet med min Chromebook og har hermed frigjort dens eneste USB A port til f.eks. et Memory Stick.

Ved køb over internet skal man være opmærksom på, at L kan stå for både Large og Left(handed).

mandag den 10. februar 2025

Oversæt tekst på PC'ens skærm.

Browserne Chrome, Edge, Firefox m.fl. kan oversætte udenlandske websider til dansk.

Det kommer som et tilbud efter åbning af en side - med mindre oversættelse er slået fra for det udenlandske sprog eller for det aktuelle websted.
Ellers kan man vælge oversættelse fra en ikon til højre i adresselinjen.

Her vist i Google Chrome, men ikonerne i de andre browsere er tilsvarende undseelige.

Hvis man i sit overmod ikke ønsker siden oversat, men under læsningen støder på et afsnit eller et enkelt ord, som alligevel kræver oversættelse, kan det oversættes efter markering af afsnittet/ordet og et højreklik.

I Edge bliver et markeret ord oversat og indsat i teksten på skærmen.

Ordet blev markeret og efter et højreklik valgt som 'Oversæt markeringen til dansk'.

(Min understregning).

I Google Chrome og Firefox fører valget 'Oversæt det markerede til dansk' til en boks på skærmen.

Teksten på skærmen forbliver uforandret efter oversættelsen.

mandag den 27. januar 2025

Mobilkameraet som lup

Med kameraets zoom kan man læse selv meget små bogstaver.

Ved køb af en sporingsbrik modtog jeg en User Manual, hvor teksten er skrevet med ulæseligt små typer.

Teksten kan kun læses ved brug af en lup eller kameraets zoomfunktion.

Hvor godt det går afhænger af kameraets optik og opløsningsevne.

Eksempel med OnePlus Nord 4 som lup. Ikke kønt, men læseligt.

søndag den 26. januar 2025

Nest Mini som stereoanlæg

Højttalernes størrelse taget i betragtning leverer de en forbavsende god lyd.


To stk. Nest Mini á ca. 350 kr. for enden af spisebordet.

Højttalerne skal først enkeltvis tilknyttes husets Wi-Fi via appen Google Home på telefonen (eller en tablet/ChromeBook/PC) og herunder tilknyttes det samme rum i huset.

Herefter kan de forbindes som par til afspilning af stereolyd efter proceduren beskrevet i henvisningen herunder (Det lykkedes mig først efter tre forsøg):

https://support.google.com/googlenest/answer/7559493?hl=en  

Mit højttalersæt i Google Home kom til at hedde 'Par i Alrum'.

Efter et tryk her, kan der på telefonen/tabletten trykkes på knappen 'Cast min lyd'.

Herefter kan jeg bl.a. vælge mellem DR LYD, Youtube og Tunein Radio som lydkilde.

Send lyd fra en Chromebook eller en PC med Google Chrome.

1. Klik på de tre prikker øverst til højre.
2. Før musen ned over punktet 'Cast, gem og del'.
3. Vælg herfra punktet Cast...


Klik på højtaleren/sættet, her 'Par i Alrum'.


Send lyd fra en PC med Microsoft Edge

1. Klik på de tre prikker øverst til højre.
2. Før musen ned til 'Flere værktøjer.
3. Vælg herunder 'Stream medie på enhed'.


Klik på højtaleren/sættet, her 'Par i Alrum'.


tirsdag den 17. december 2024

Magisk viskelæder i Google Fotos.

Fjern nemt uønskede partier i et foto.

Vores ellers nydelige bil er under optagelsen blevet skåret midt over.
Man kan ikke tilføje bilens manglende bagende, men forenden kan fjernes.

Her er forenden fjernet i appen Google Fotos på telefonen, som kan være Android eller iPhone.

Det er nemt og proceduren er beskrevet i en artikel i 'Komputer for alle':
https://tinyurl.com/ycjbd3m4

I artiklen hævdes det, at man skal betale for sin konto hos Google for at kunne benytte 'Magisk viskelæder', men det er ændret siden artiklens udgivelse for næsten to år siden. 

tirsdag den 10. december 2024

Digitale kvitteringer

Spørgsmålet ved kassen: Kvittering? kan besvares med et Nej tak.

Med appen Storebox kan kvitteringen fra mange butikker gemmes på telefonen.
Butikker tilsluttet Storebox ultimo 2024:

ABC Lavpris
Bauhaus, Plantorama og XL-Byg
Bilka, Føtex, Netto og Salling
Biltema
BR legetøj
Carls Jr. og Starbucks
Harald Nyborg samt jem & fix
Løvbjerg
Meny, SPAR og Min Købmand
Matas og Normal
REMA1000
Uno-X

Oversigt over kvitteringer:


Kvitteringen fra jem & fix vist på telefonen:

I tilfælde af reklamation eller fortrydelse af et køb vil butikkerne erfaringsmæssigt godkende kvitteringen på telefonen.
Ellers kan den udskrives fra telefonen, HVIS altså telefonen er forbundet med en printer.

COOPs butikker ikke er på listen hos Storebox.

Hvis man vil have digitale kvitteringer fra indkøb i Kvickly, Super Brugsen, Brugsen og 365 Discount, kan man benytte appen coop, der registrerer køb foretaget i ens medlemsnummer hos COOP. Det gøres nemmest ved at benytte appen på telefonen til betaling, men ellers ved scanning af medlemskortet i forbindelse med et køb. 


onsdag den 4. december 2024

Billig bærbar computer

Acer Chromebook 314 med 14" skærm til 1.399 kr. indtil 24/12 hos Elgiganten.

4 GB RAM og 32 GB internt lager, der kan suppleres med et MicroSD kort.

Se annoncen hos Elgiganten her: https://tinyurl.com/2e5f3sj4 

Jeg har haft en tilsvarende Lenovo Chromebook i to år og har aldrig manglet muskelkraft.
Den bruger 27 GB til systemfiler og andet nødvendigt samt enkelte lokalt oprettede filer.

En Chromebook kræver en konto hos Google, gmail, hvormed man har adgang til Googles kontorpakke og Google Drev, hvor ens filer gemmes, samt alt andet hos Google.

Hvis man kan leve uden Microsoft Office, vil denne Chromebook dække de fleste behov.

Se evt. 20 indlæg i bloggen om netop ChromeBook.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...