Kontakt


tirsdag den 27. december 2022

Forøg rækkevidden af husets WiFi

Rækker husets WiFi ikke til garagen, kan det udvides via lysnettet.

Søg på pricerunner.dk efter 'wifi powerline' eller blot 'powerline'.

Sættet skal bestå af mindst to dele; en sender og en modtager, som helst skal være tilsluttet den samme sikringsgruppe i ens elinstallation.

F.eks. TP-Link TL-PA7017P KIT til ca. 400 kroner.

Senderen skal forbindes med ens router med det medfølgende ethernetkabel.

Eller Netgear Powerline PLW1000 til ca. 750 kroner, hvor senderen kan forbindes med ens WiFi både med kabel og trådløst.

Desværre kan jeg ikke opfinde et behov for WiFi i garagen, der ikke kan dækkes af et døgnur.

Fås i jem&fix til 16 kroner.

mandag den 26. december 2022

Smartswitche ER smarte

Vaskemaskinen i vores uopvarmede udhus holdes frostfri med en varmeblæser.

Den elektriske varmeblæser er styret af en temperaturstyret smartswitch.

Deltaco SH-P01 koster under 90 kroner.

Den kan tænde/slukke efter selvvalgte kriterier: tidspunkter, dag/nat eller udendørstemperaturen.

Den kan også tændes og slukkes fra den tilhørende app på telefonen, uanset om man er hjemme eller i udlandet og kan desuden talestyres med Google Assistent og Amazon Alexa: "Tænd/sluk for Deltaco".


Her er switchen sat til at reagere ved temperaturer i Ebeltoft under og over 0° C. Hhv. tænd - sluk.

Deltaco SH-P01 kan tilføjes appen Google Home.


Mit 'Alrum' i Google Home, hvorfra jeg kan tænde og slukke for strømforsynede enheder.
(Chromecast og Nest Mini øverst er Offline, fordi der slukket for strømmen til dem). 

Deltaco SH-P01 findes også i en version med indbygget energimåler. 

Deltaco SH-P01E, til under 150 kroner.

Eller som dobbeltstik med energimåler, Deltaco SH-P02, til under 200 kroner.

fredag den 23. december 2022

Bluetooth mus frigør en USB port

Nye bærbare PC'er har kun to USB A porte, hvor musen ofte optager den ene port.

En Bluetooth mus kræver ikke en USB port, som derfor kan benyttes til andre formål.

Musen kan bruges på flere enheder, og man slipper i så fald for at flytte en USB modtager ved skift til et andet apparat. Der er derfor alt at vinde og intet at tabe benytte en Bluetooth mus.

Eksempler på Bluetooth mus:

HP 240 til under 200 kroner. Uden knapper for frem/tilbage og indstilling for følsomhed, DPI.
Logitech MX Anywhere 3 til under 500 kroner med alle nødvendige funktioner.

Gode telefoner i flere prislag

mobilpriser.dk har i december anbefalet en række telefoner som gode køb.

Gode køb i den laveste prisklasse i deres bedømmelse. Priser per 23. december:

Samsung Galaxy A52 4G 128 GB. 1.800 kroner.
OnePlus Nord CE 2 Lite 5G 128 GB. 1.850 kroner.
Xiaomi Redmi Note 11 Pro 5G 128 GB. 2.350 kroner.
Apple iPhone 11 64 GB. 3.700 kroner.

Se alle de gode køb opdelt i tre prisklasser på mobilpriser.dk

onsdag den 21. december 2022

Gik i fælden og købte piratkopi

Microsoft Office Pro 2021 til 199 kroner burde have tændt en advarselslampe.

Office Pro 2021 koster ellers 4.300 kroner hos Microsoft.

Men skaden (199 kroner) var sket, og efter en særdeles besværlig installationsprocedure virker programmerne i pakken som forventet på konens nyerhvervede PC.

Alternativer til piratkopiering af MS Office Pro.

Microsoft Office Home. Kr. 2.200.
Microsoft 365 Personal. En-bruger licens til 549 kr./år inkl. 1 TB lagerplads i OneDrive.
Microsoft Office 2007 fra en gammel og betalt CD.
Libre Office. Gratis. Ligner MS Office 2007 og kan gemme filer i Microsofts formater.
Gratis online kontorprogrammer hos Microsoft, Google og Apple, som rækker til mit brug.

mandag den 19. december 2022

Windows 11, version 22H2

Stifinder uden OneDrive efter opdatering fra 21H2 til 22H2?

OneDrive er ikke fjernet fra Stifinder, men den er med 22H2 flyttet til en mappe øverst i Stifinder med navnet: '<dit navn> - Personlig'.


Mappen er som tidligere synkroniseret med OneDrive i skyen og er derfor tilgængelig fra alle slags enheder, hvor man er logget på med sin Microsoft konto.

Pladsmangel i OneDrive?
Microsoft stiller gratis 5 GB lagerplads til rådighed i OneDrive.
Hvis det ikke rækker, kan pladsen udvides til 100 GB for kr. 10/md.

En anden mulighed.
Særligt store mapper (typisk fotos) kan kopieres til et eksternt drev og herefter slettes i Stifinder på drev C: og i OneDrive.
(Min mappe med fotos fra mit tidligere spejlreflekskamera fylder 33 GB).

En tredje mulighed.
Fravælg Skrivebord, Dokumenter eller Billeder fra synkronisering med OneDrive og slet derefter mappen i OneDrive.
Åbn Indstillinger. Klik på Konti og dernæst på 'Windows sikkerhedskopiering'.
Klik der på knappen 'Administrer indstillinger for synkronisering'.













Et svært valg.

fredag den 16. december 2022

Hvornår er telefonen for gammel?

Telefonen er for gammel, når den ikke længere sikkerhedsopdateres af fabrikanten.

Fabriksopdateringer består i opdatering af styresystemet i 2 - 6 år og herefter 1 - 2 år med eventuelle sikkerhedsopdateringer.

Apple er klart bedst til at holde deres telefoner opdaterede.
iPhone SE (2016) blev holdt opdateret med de seneste versioner af iOS indtil september 2022.
Altså seks år overfor maks. fire år for Androidtelefoner. (Google Pixel 7 dog fem år).

Telefoner fungerer fint med den næstnyeste version af styresystemet, men når de ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer, bør man overveje at købe en ny.

Nye telefoner kommer ikke altid med den nyeste version af styresystemet.

Det har ikke den store betydning for iPhones med deres lange levetid eller Google Pixel 7, der kommer med den nyeste version af styresystemet, p.t. Android 13, men bør ellers indgå i overvejelserne ved køb af en Android telefon. Et par eksempler:
Motorola Edge 20 med Android 11, der slutter med sikkerhedsopdateringer i 2024.
Samsung Galaxy S22 med Android 12, der slutter med sikkerhedsopdateringer i 2027.

Hos elgiganten.dk kan man for de fleste telefoner se styresystemets versionsnummer og i hvor lang tid telefonen bliver holdt opdateret.

Eksempel for OnePlus 10 efter et klik på 'Se alle specifikationer'.

mandag den 12. december 2022

Energimåling kan være skræmmende

Efter 1 døgn i badeværelset har affugteren brugt 2,7 kWh.

Ved konstant brug i en måned løber det op i ca. 500 kr. ved kr. 6/kWh.
Vi har derfor sat en timer til kun at lade affugteren køre fra 04:00 - 08:00.

Denne opsætning findes der mere elegante løsninger på.
F.eks. denne fra jem&fix til 69 kroner.

Den skal forbindes med husets Wi-Fi og kan styres med en app på telefonen eller en tablet.

Skærmskud fra en app for et tilsvarende system, Deltaco.

Det samlede forbrug via stikket over ca. to år er 48,32 kWh.
Derunder er det opdelt per måned for 2022, der ved et tryk viser forbruget per dag.

mandag den 5. december 2022

Tips til fugleinteresserede

Selv fotos optaget på lang afstand kan måske identificere en fugl.

Svaner i flok, men hvilke svaner?

Efter et tryk på Google Lens valgte jeg billedet herover og zoomede ind på det.

Det var så i følge Google sangsvaner.

Google Lens aktiveres ved et tryk på kameraikonen til højre i Google Søg.

Hør og læs om sangsvane og andre fugle på dofbasen.

https://dofbasen.dk/danmarksfugle/

lørdag den 3. december 2022

Favoritter i Safari

Safari på iPhone og iPad kan gøre websteder til favoritter.

Fordelen er, at webstedet herefter kan åbnes med to tryk på skærmen.

Her er tv2.dk som eksempel oprettet som favorit på en iPhone.
Når tv2.dk er åbnet, så tryk nederst på skærmen på kassen med pilen, der peger opad.
Tryk herefter på 'Føj til favoritter' og til sidst på Gem øverst th.

Når man næste gang åbner Safari vil et tryk på søgefeltet vise ens favoritter øverst.

Favoritter oprettet i Safari på en iPhone vises også på ens iPad og omvendt.

torsdag den 1. december 2022

Søg med Google Chrome version 108

Chrome version 108 kan vise søgeresultater samtidig med oversigten.

Den smarte funktion virker kun, hvis man bruger Google som søgemaskine i Chrome.

Her vist med et eksempel for søgning efter hjemmesko.

Klik på et af de mange søgeresultater og se hvad der sker th. i adresselinjen.

Klik på G'et for at oprette sidepanelet.

Klik på et af søgeresultaterne i sidepanelet og få det vist tv. på skærmen.

Google Chrome version 108 kommer til et apparat nær dig.

Fremskynd opdatering af Chrome på en PC fra prikkerne øverst th., Hjælp, Om Google Chrome.
Fra den 7.dcember kan Android og Chromebook  også opdateres til version 108.

lørdag den 26. november 2022

Anonym brug af internet er muligt

Fire trin med stigende anonymitet ved brug af internet.

Tredjeparts cookies.

De to første parter er en selv og webstedet, man besøger, hvor man kan blive genkendt med en cookie, så man ikke hver gang skal logge på for at få adgang.
Den tredje part er den for hvem det besøgte websted placerer en cookie på ens apparat med henblik på f.eks. målrettet annoncering fra den tredje part.

Inkognito, InPrivate eller blot Privat.

Ved brug af Inkognito gemmes ens opkald eller søgninger ikke, når browseren lukkes.
Bør anvendes ved brug af offentlige computere på hoteller og biblioteker.
Derhjemme kan funktionen bruges, hvis andre bruger ens apparat og ikke skal kunne se, at man har søgt efter noget, som skal komme som en overraskelse - eller har kaldt op til datingside ;-) 

Søgemaskinen DuckDuckGo.

DuckDuckGo videresender intet og sletter ens søgning og opkald efter hver søgning.
Hvis man bruger DuckDuckGo sammen med Inkognito, vil ingen vide, hvad man har besøgt.

VPN (Virtual Private Network).

Alle apparater, der kan forbindes med internet, har eller får tildelt en unik IP-adresse.
Den lokaliserer gennem ens internetudbyder også IP-adressen til Danmark, hvilket kan udelukke brug af nogle udenlandske web tjenester, f.eks. Live-TV på zdf.de, der er forbeholdt tyskere eller Direkte på tv.nrk.no, der kun sendes til nordmænd.
Det kan omgås ved at benytte en VPN forbindelse, der får det til at se ud som om, ens opkald kommer fra Tyskland eller Norge.

Indstillinger i browseren for mere privatliv.

Her vist for Google Chrome, som hvad det angår ligner de andre browsere.

Tredjeparts cookies.
Indstillinger, Sikkerhed og privatliv, Cookies og andre websitedata.

Vælg mellem disse indstillinger.

Inkognito.
Klik/tryk på prikkerne øverst th.

Vælg Nyt inkognitovindue.

Skift til søgemaskinen DuckDuckGo i Chrome.
Indstillinger, Søgemaskine.
DuckDuckGo findes ikke på listen med søgemaskiner, men installeres herfra:
https://duckduckgo.com/app-desktop?va=b&t=hc
Efter installation af DuckDuckGo.

Tryk evt. på Deaktiver for at vende tilbage til Google eller Bing.
Genaktiver DuckDuckGo fra Indstillinger, Udvidelser.

VPN forbindelser er ikke gratis.
Der findes masser af udbydere af VPN, bl.a. PIA, der kan hentes her:
https://www.privateinternetaccess.com/
Forbindelsen kan afprøves til 90 kroner for en måned, men ellers ned til 177 kr/år.



mandag den 14. november 2022

iPhone fotos vist på en PC

Fotos fra iPhone og iPad kan vises på en PC uden brug af et USB kabel.

Det kræver blot, at ens fotos også bliver gemt i skyen, iCloud-fotos.
Hvis det ikke sker, så se: https://tinyurl.com/yw2mahve

PC med Windows 10.
Hent appen iCloud i Microsoft Store og log på med dit Apple-ID.
Åbn appen og sæt et flueben ud for Fotos og luk appen.

Efter et stykke tid vil iCloud-fotos vises i Stifinder.

Et eksempel efter et klik på iCloud-fotos i Stifinder.
Dobbeltklik på et billede for at åbne det i Windows Billeder, eller højreklik på det, og åbn det med en anden billedbehandler, hvis man har flere af dem.

PC med Windows 11.
Forskellen fra Windows 10 er, at iCloud-fotos også kan åbnes i Windows Billeder.
Åbn appen Billeder og klik på iCloud-Fotos.
Hvis man ikke allerede har forbundet sin PC med Apple, kan man logge på iCloud efter et tryk knappen 'Åbn iCloud for Windows', tilvælge Fotos m.fl.
Efter lidt tid kan mappen Photos under iCloud-fotos vise ens billeder i iCloud.
Dobbeltklik på et billede for at vise det i forstørrelse.


søndag den 13. november 2022

Widgets til Androidtelefoner

Widgets er apps, som bliver opdateret uden, at man selv gør noget.

Widgets på startskærmen på min telefon.

Vejret og Klokken findes måske allerede på startskærmen, men Google Søg mangler måske.
Den kan det samme som appen Google, der først skal åbnes, mens widgetten altid er klar til brug.

Tryk på G for at indtaste en søgestreng.
Tryk på mikrofonen for at indtale en søgning eller ordre: "Ring til <en person i Kontakter>".
Tryk på kameraet, tag et billede af en frugt, blomst eller hvad som helst for at identificere den.

Installer widgetten ved at holde nede på en tom plads på startskærmen, hvor den skal placeres.
Tryk på Widgets nederst på skærmen og stryg ned på skærmen til Google, hvor man finder widgetten Søg magen til den, som er vist herover.

Widget med Kalender.

Google Kalender er udformet som et tekststykke, men er mere overskuelig med denne widget.

Find den i Widgets under Kalender.

fredag den 11. november 2022

Glemt PIN kode til åbning af telefonen?

Ved glemt PIN kode kan en telefon/tablet nulstilles til fabriksindstillinger.

Styresystemet, Android eller iOS, bevares dog i den senest opdaterede version.
Apps, man selv har installeret, samt filer og fotos, der kun findes på telefonen slettes.

Nulstilling af telefonen.

Eftersom telefonen ikke kan åbnes, må den nulstilles fra en anden enhed helst af samme slags.
Android - Android eller Apple - Apple og ved brug af den samme konto som bruges på den utilgængelige enhed.
Det virker dog kun, hvis den på forhånd var indstillet til at acceptere fjernstyring med 'Find min enhed' i Android og for Apple 'Find min iPhone/iPad'.
Check det ved at gå til adressen for 'find' i browseren på den enhed, der skal bruges.
Android: https://google.com/android/find
Vælg mellem de viste enheder øverst.
Apple: https://www.icloud.com/find
Åbn listen Alle enheder øverst, og vælg enheden, der skal slettes.

Hvis enheden IKKE findes på listen, så glem den og køb en ny.

Nulstilling af en iPhone/iPad.

Tryk/klik på Slet iPhone/iPad, hvorefter der følger flere gange tofaktor godkendelse og indtastninger af Apple-ID og password samt lidt ventetid indtil apparatet slukkes og genstarter.

Genstart af den nulstillede Apple enhed.

Vælg først sprog og land og forbind den med husets Wi-Fi.
Log herefter på med ens Apple-ID og password og tryk på Næste øverst th.

Vælg: 'Overfør ikke apps og data'. Tryk på Næste, indtast adgangskoden og Næste.
Den anden Apple enhed modtager en 6-cifret kode, som skal indtastes på den genstartende.
Efter nogen tid kan man indtaste en ny PIN kode for åbning af enheden.

Herefter har den genstartede enhed adgang til filer, fotos, kalender og kontakter i iCloud som hidtil.
Det eneste, som mangler, er apps fra den tidligere installation, som skal geninstalleres.


onsdag den 2. november 2022

MitID appen med flere brugere

MitID appen på en telefon/tablet kan tilføjes f.eks. ægtefællens MitID.

Vedkommende får hermed en backup af MitID appen, hvis telefonen går i udu.

Proceduren starter hos den, der skal tilføjes som bruger af appen på en anden enhed.
Vedkommende skal logge på mitid.dk i browseren på en computer, tablet eller telefon for at hente en aktiveringskode, der skal bruges for tilknytning til ægtefællens MitID app. 

Hent aktiveringskoden.
Klik/tryk efter logon til midid.dk på SE under Identifikationsmidler
Klik/Tryk herefter på TILFØJ under Tilføj identifikationsmiddel.
Fortsæt med 'ANMOD OM ADGANG' og afslut med LOG UD.

Efter 1 time modtager vedkommende (måske) en SMS/mail med aktiveringskoden.
Ellers kan aktiveringskoden findes på mitid.dk efter endnu et logon.
Klik på SE under Identifikationsmidler. Herefter på AKTIVÉR og til sidst VÆLG.

Notér aktiveringskoden, som er gyldig i en halv time.

Tilføj den ekstra bruger i MitID appen på ens egen telefon.

Åbn appen. Tryk på tandhjulet øverst til venstre og herefter på 'Tilføj bruger'.
Efter et tryk på 'Kom i gang' kan man vælge brug af Pas eller Aktiveringskode.
Vælg Aktiveringskode og tryk på Næste.

Indtast Bruger-ID og aktiveringskoden og tryk på NÆSTE for at tilføje den ekstra bruger.

Konen i huset efter tilføjelse som bruger af MitID appen på min telefon.

BEMÆRK.
Ved flere brugere af den samme MitID app virker ansigtsgenkendelse og fingeraftryk for Logon ikke.

søndag den 30. oktober 2022

Google Pixel med Android One

Google Pixel er nu officielt til salg i Danmark i tre versioner.

De kommer med det rene styresystem, Android One i version 13, der vil blive opdateret til og med version 16 i september 2026 og modtage sikkerhedsopdateringer i yderligere to år.

Fordelen ved Android One er, at telefonen er fri for duplikerede apps for SMS, browser, kalender m.m. som producenten har lagt oveni den originale Android One fra Google.
Især Samsung sviner deres telefoner til med overlødige apps, som ikke kan slettes.
Desuden kommer opdateringer af Android først til telefoner med Android One.

Google Pixel 7 og 7 Pro bliver overvældende godt anmeldt, men er ikke helt billige.

Google Pixel 7 Pro: 7.000 kroner.
Google Pixel 7: 5.000 kroner.
Google Pixel 6a: 3.100 kroner.

Andre telefoner med Android One findes hos Nokia.

Nokia X30 til 3.700 med Android 12, der bliver opdateret til og med Android 15 i 2025.
Nokia G60 til 2.200 kroner
Nokia G50 til 1.500 kroner.
Nokia G20 til 1.100 kroner.
De øvrige med Android 11, der bliver opdateret til og med Android 14 i september 2024.
Nokias telefoner modtager sikkerhedsopdateringer i et år efter den sidste systemopdatering.

Laveste priser i følge pricerunner 29-10-2022.

torsdag den 27. oktober 2022

Udenlandske netaviser

Edge og Chrome tilbyder straks at oversætte udenlandske sider til dansk.

Her vist i Edge efter et klik på 'Ikke nu', der viser flere muligheder.

Man kan udfordre sine sprogfærdigheder ved at vælge 'Oversæt aldrig <sproget> eller lidt mere forsigtigt: 'Oversæt aldrig dette websted'.

Edge giver også hjælp til de overmodige, der valgte ingen oversættelse.

Hvis den udenlandske tekst alligevel indeholder ord, som man ikke forstår, kan Edge i mange tilfælde oversætte det til dansk inde i artiklen.
F.eks. 'kännedom' i en svensk artikel.
Markér ordet, højreklik på markeringen og vælg 'Oversæt markeringen til dansk'. 

'kännedom' bliver hermed erstattet med 'viden' inde i den svenske artikel.

Hvis man gør det samme i Chrome, bliver man blot henvist til at finde en oversættelse på nettet.

Eksempler på udenlandske netaviser med gratis adgang: bbc.com og Deutsche Welle, dw.com.
Eksempler med delvis gratis adgang: Verdens Gang, vg.no og El País, elpais.com.

Find flere udenlandske aviser på https://www.abcsiden.dk/internationaleaviser/

lørdag den 22. oktober 2022

Wi-Fi med bedre dækning

Husets Wi-Fi kan få bedre dækning og rækkevidde på flere måder.

Hvis den trådløse printer står i den modsatte ende af huset hvor routeren står, og ikke virker ret godt, eller hvis der er ingen eller langsomt Wi-Fi på terrassen, findes der løsninger.

Wi-Fi Extender

Det er den billigste løsning, der kan fås for under 400 kroner.
Systemet består af en eller måske to enheder, som kan placeres halvvejs mellem routeren og området med dårlig dækning.
Extenderen bruger det samme netværksnavn (SSID) som routeren, den er tilsluttet.
Søg efter Wi-Fi Extender på pricerunner.dk eller find
AVM FRITZ!Repeater AX 1200 til 700 kroner, der skærmet for regn kan sidde udendørs.

Mesh Wi-Fi

Systemet består af en ekstra router med sit eget netværksnavn og en eller to satellitter. Med tre enheder koster et Mesh system fra ca. 2.000 kroner.
F.eks. Huawei WiFi Mesh 3 (3-pack) til 2.200 kroner.
Eller Google Nest Wifi Router+2pk Point til 1.950 kroner med højttaler og Google Assistent.

Powerline

Kan via lysnettet give Wi-Fi i garagen, som måske ligger 50 meter fra huset.
F.eks. dette system til 600 kroner hos proshop:
TP-Link TL-WPA7517 KIT AV1000 Gigabit Powerline AC Wi-Fi Kit Homeplug


fredag den 21. oktober 2022

MitID backup på andre enheder

Vær på forkant. Opret MitID på en ekstra enhed, hvis telefonen skulle gå tabt.

Appen MitID kan være aktiv på op til tre enheder; telefoner eller tablets.
Enheder uden SIM kort kan bruges, blot de er forbundet med et Wi-Fi.
MitID fungerer også med ældre operativsystemer som iOS 12 og Android 7.

En ny telefon, der er oprettet som en klon af den gamle, kan ikke bruge MitID appen på den nye. Slet appen og download en ny fra App Store eller Play Butik.
Appen kan aktiveres ved NFC scanning af passet, men hvis man ikke har et pas eller den ekstra enhed ikke kender til NFC, kan man som allerede oprettet bruger af MitID hente en aktiveringskode til appen på den nye/ekstra enhed fra en PC, tablet eller telefon.

Hent en aktiveringskode

Gå til MitID.dk fra browseren og log på
(Det gøres nemmest med en PC eller tablet, men ellers med en telefon)
Tryk på Se i afsnittet Identifikationsmidler
Tryk på knappen Tilføj i afsnittet "Tilføj identifikationsmiddel"
Tryk på knappen "Anmod om adgang" og herefter på "LOG UD"

Efter 24 timer! modtager man en SMS/email fra MitID, hvorefter man indenfor de næste 24 timer kan hente aktiveringskoden til appen på den nye/ekstra enhed.

Log igen på MitID.dk i browseren
Tryk på Se under Identifikationsmidler på profilsiden
Tryk på Tilføj i boksen "Tilføj identifikationsmiddel"
Vælg MitID app i listen
Siden "Aktivér din MitID app" åbner
Skriv den sekscifrede aktiveringskode ned og brug den indenfor ½ time.

Hent og åbn appen MitID på den nye/ekstra enhed

Log på med dit Bruger-ID og aktiveringskoden
Tryk herefter på knappen Fortsæt
(Hvis knappen ikke er synlig, så stryg op eller ned i indtastningsfeltet)
Det sidste trin husker jeg ikke, men hvis alt går godt, kan man se sine identifikationsmidler efter et logon på MitID.dk




søndag den 16. oktober 2022

Håndfri brug af telefonen

iPhones med slukket skærm kan vækkes med "Hej Siri". Androidtelefoner med "Hey Google".

Indtal herefter en kommando:
"Ring til <en person i Kontakter>"
"Send SMS til <en person i Kontakter>". Indtal beskeden og tryk på Send.
"Kør til Østerbrogade 2 i Grenaa" og tryk på Start.
"Vejudsigten for Ebeltoft" eller "Hvornår døde Thorvald Stauning".

Hvis telefonen IKKE reagerer på talekommandoer med slukket skærm, kan den indstilles til det.

Android.
Hold nede på appen Assistent, tryk på Indstillinger og ret det under Låseskærm.

iPhone.
Tryk på Indstillinger. Skriv Siri i søgefeltet og tryk på "Forslag på låst skærm", hvor alt med Siri kan slås til/fra.

Hvis muligheden ikke findes på ens telefon, er den for gammel til dette formål, og man må klare sig med mindre.

F.eks. adressen på en mødested skrevet i kalenderen.

Tryk på adressen for at få en kørselsvejledning dertil.

tirsdag den 11. oktober 2022

Sidepaneler i Chrome

To funktioner i Chrome kaldes begge for Sidepanel.


Det til højre kan slås til og fra øverst til højre, hvor der kan vælges mellem Læseliste eller som herover Bogmærker.

Sidepanelet til venstre kan kun vises, hvis det aktive faneblad i Chrome viser ens Gmailkonto, og det giver sig til kende med en lille pil nederst til højre, Vis sidepanel.

Det giver hurtig adgang til kalenderen for dags dato, Keep noter, Huskeliste og Kontakter.

Ved et klik på + kan der tilføjes apps for Zoom, Dropbox m.fl. som bliver knyttet til ens Gmail.

torsdag den 6. oktober 2022

Sidepanel i Edge på en PC

Sidepanelet i højre side i Edge viser genveje til mange funktioner.


Luppen. Søg på nettet eller på det websted, der vises i browseren.

Stjernen. Check det aktuelle websted for pålidelighed.


Værktøjskassen: Lommeregner, Oversættelse og test af internethastighed.


Spil.

Microsoft Office. Gratis adgang til Microsofts kontorprogrammer i skyen.

Outlook


Med et klik på + tegnet kan man fjerne f.eks. Spil fra sidepanelet.


Eksempel efter et klik på Microsoft Office i Sidepanel.

Nemmere bliver det ikke, hvis man bruger gratisversionen af MS Office.

VIS/SKJUL sidepanelet.

Klik på de tre prikker øverst til højre og skift mellem Vis/Skjul sidepanel.

tirsdag den 4. oktober 2022

Gruppér fanebladene i Chrome

Skab overblik ved at samle fanebladene i grupper.

Skærmdump med faneblade fra før samling i grupper og med en bogmærkelinje derunder.
De viste faneblade kan sammen med tilsvarende andre samles i mappen Nyheder.

Højreklik på en fane, og klik på Føj fane til ny gruppe.
Navngiv gruppen, vælg evt. en farve, og tryk på Enter.
Træk endnu en fane over i gruppen, eller højreklik på den og vælg Føj fane til gruppe.

Bogmærkerne vedrører IT, og de kan efter åbning på nye faneblade tilknyttes en ny gruppe.

Herefter kan bogmærkelinjen fjernes og toppen af Chrome kan se sådan ud.

Klik på en mappe for at vise eller lukke for dens faneblade.

Opsætningen skal gemmes i Indstillinger, Ved opstart, Fortsæt, hvor du slap.


BEMÆRK: "hvor du slap" skal tages for pålydende.
Hvis man dagen efter åbner et websted med nyheder, ser man den samme forside som i går.
Klik på ikonen for Genindlæs øverst til venstre i browservinduet eller tast Ctrl + R.

Chromebook.
Opsætning af faneblade i grupper på en PC synkroniseres ikke med Chrome på en Chromebook.
Faneblade i grupper kan på en Chromebook oprettes på samme måde som beskrevet herover.

søndag den 2. oktober 2022

Se iPhone fotos på andre enheder

Overførsel til iCloud-fotos skal være slået til.

Check det i telefonens Indstillinger; stryg ned til Fotos, hvor funktionen kan slås til.

Hvis funktionen har været slået fra, kan overførslen til iCloud-fotos tage lang tid.
Telefonens fotos kan herefter også ses i Fotos på ens eventuelle iPad.

PC med fotos fra en iPhone

Hent appen iCloud i Microsoft Store.
Efter Download og login til Apple findes appen iCloud blandt PC'ens andre apps.

I appen kan man vælge, hvad der skal synkroniseres med iCloud.
Efter et valg som herover vises iCloud Drive og iCloud-fotos i Stifinder.

Udsnit fra Stifinder efter et klik på iCloud-fotos.

Se iCloud-fotos i browseren.

Telefonens billeder kan vises i browseren på en Android tablet, Chromebook eller PC.
Skriv www.icloud.com i adresselinjen og bekræft med en tofaktorgodkendelse adgang til iCloud.

Klik/tryk på ikonen for Fotos.

Rødt Kort er ikke længere et kort

I nogle år har Rødt Kort været en app, men det er det heller ikke længere. Det er nu blevet til et websted, hvor man i udlandet kan meddele ...