Kontakt


fredag den 11. november 2022

Glemt PIN kode til åbning af telefonen?

Ved glemt PIN kode kan en telefon/tablet nulstilles til fabriksindstillinger.

Styresystemet, Android eller iOS, bevares dog i den senest opdaterede version.
Apps, man selv har installeret, samt filer og fotos, der kun findes på telefonen slettes.

Nulstilling af telefonen.

Eftersom telefonen ikke kan åbnes, må den nulstilles fra en anden enhed helst af samme slags.
Android - Android eller Apple - Apple og ved brug af den samme konto som bruges på den utilgængelige enhed.
Det virker dog kun, hvis den på forhånd var indstillet til at acceptere fjernstyring med 'Find min enhed' i Android og for Apple 'Find min iPhone/iPad'.
Check det ved at gå til adressen for 'find' i browseren på den enhed, der skal bruges.
Android: https://google.com/android/find
Vælg mellem de viste enheder øverst.
Apple: https://www.icloud.com/find
Åbn listen Alle enheder øverst, og vælg enheden, der skal slettes.

Hvis enheden IKKE findes på listen, så glem den og køb en ny.

Nulstilling af en iPhone/iPad.

Tryk/klik på Slet iPhone/iPad, hvorefter der følger flere gange tofaktor godkendelse og indtastninger af Apple-ID og password samt lidt ventetid indtil apparatet slukkes og genstarter.

Genstart af den nulstillede Apple enhed.

Vælg først sprog og land og forbind den med husets Wi-Fi.
Log herefter på med ens Apple-ID og password og tryk på Næste øverst th.

Vælg: 'Overfør ikke apps og data'. Tryk på Næste, indtast adgangskoden og Næste.
Den anden Apple enhed modtager en 6-cifret kode, som skal indtastes på den genstartende.
Efter nogen tid kan man indtaste en ny PIN kode for åbning af enheden.

Herefter har den genstartede enhed adgang til filer, fotos, kalender og kontakter i iCloud som hidtil.
Det eneste, som mangler, er apps fra den tidligere installation, som skal geninstalleres.


onsdag den 2. november 2022

MitID appen med flere brugere

MitID appen på en telefon/tablet kan tilføjes f.eks. ægtefællens MitID.

Vedkommende får hermed en backup af MitID appen, hvis telefonen går i udu.

Proceduren starter hos den, der skal tilføjes som bruger af appen på en anden enhed.
Vedkommende skal logge på mitid.dk i browseren på en computer, tablet eller telefon for at hente en aktiveringskode, der skal bruges for tilknytning til ægtefællens MitID app. 

Hent aktiveringskoden.
Klik/tryk efter logon til midid.dk på SE under Identifikationsmidler
Klik/Tryk herefter på TILFØJ under Tilføj identifikationsmiddel.
Fortsæt med 'ANMOD OM ADGANG' og afslut med LOG UD.

Efter 1 time modtager vedkommende (måske) en SMS/mail med aktiveringskoden.
Ellers kan aktiveringskoden findes på mitid.dk efter endnu et logon.
Klik på SE under Identifikationsmidler. Herefter på AKTIVÉR og til sidst VÆLG.

Notér aktiveringskoden, som er gyldig i en halv time.

Tilføj den ekstra bruger i MitID appen på ens egen telefon.

Åbn appen. Tryk på tandhjulet øverst til venstre og herefter på 'Tilføj bruger'.
Efter et tryk på 'Kom i gang' kan man vælge brug af Pas eller Aktiveringskode.
Vælg Aktiveringskode og tryk på Næste.

Indtast Bruger-ID og aktiveringskoden og tryk på NÆSTE for at tilføje den ekstra bruger.

Konen i huset efter tilføjelse som bruger af MitID appen på min telefon.

BEMÆRK.
Ved flere brugere af den samme MitID app virker ansigtsgenkendelse og fingeraftryk for Logon ikke.

søndag den 30. oktober 2022

Google Pixel med Android One

Google Pixel er nu officielt til salg i Danmark i tre versioner.

De kommer med det rene styresystem, Android One i version 13, der vil blive opdateret til og med version 16 i september 2026 og modtage sikkerhedsopdateringer i yderligere to år.

Fordelen ved Android One er, at telefonen er fri for duplikerede apps for SMS, browser, kalender m.m. som producenten har lagt oveni den originale Android One fra Google.
Især Samsung sviner deres telefoner til med overlødige apps, som ikke kan slettes.
Desuden kommer opdateringer af Android først til telefoner med Android One.

Google Pixel 7 og 7 Pro bliver overvældende godt anmeldt, men er ikke helt billige.

Google Pixel 7 Pro: 7.000 kroner.
Google Pixel 7: 5.000 kroner.
Google Pixel 6a: 3.100 kroner.

Andre telefoner med Android One findes hos Nokia.

Nokia X30 til 3.700 med Android 12, der bliver opdateret til og med Android 15 i 2025.
Nokia G60 til 2.200 kroner
Nokia G50 til 1.500 kroner.
Nokia G20 til 1.100 kroner.
De øvrige med Android 11, der bliver opdateret til og med Android 14 i september 2024.
Nokias telefoner modtager sikkerhedsopdateringer i et år efter den sidste systemopdatering.

Laveste priser i følge pricerunner 29-10-2022.

torsdag den 27. oktober 2022

Udenlandske netaviser

Edge og Chrome tilbyder straks at oversætte udenlandske sider til dansk.

Her vist i Edge efter et klik på 'Ikke nu', der viser flere muligheder.

Man kan udfordre sine sprogfærdigheder ved at vælge 'Oversæt aldrig <sproget> eller lidt mere forsigtigt: 'Oversæt aldrig dette websted'.

Edge giver også hjælp til de overmodige, der valgte ingen oversættelse.

Hvis den udenlandske tekst alligevel indeholder ord, som man ikke forstår, kan Edge i mange tilfælde oversætte det til dansk inde i artiklen.
F.eks. 'kännedom' i en svensk artikel.
Markér ordet, højreklik på markeringen og vælg 'Oversæt markeringen til dansk'. 

'kännedom' bliver hermed erstattet med 'viden' inde i den svenske artikel.

Hvis man gør det samme i Chrome, bliver man blot henvist til at finde en oversættelse på nettet.

Eksempler på udenlandske netaviser med gratis adgang: bbc.com og Deutsche Welle, dw.com.
Eksempler med delvis gratis adgang: Verdens Gang, vg.no og El País, elpais.com.

Find flere udenlandske aviser på https://www.abcsiden.dk/internationaleaviser/

lørdag den 22. oktober 2022

Wi-Fi med bedre dækning

Husets Wi-Fi kan få bedre dækning og rækkevidde på flere måder.

Hvis den trådløse printer står i den modsatte ende af huset hvor routeren står, og ikke virker ret godt, eller hvis der er ingen eller langsomt Wi-Fi på terrassen, findes der løsninger.

Wi-Fi Extender

Det er den billigste løsning, der kan fås for under 400 kroner.
Systemet består af en eller måske to enheder, som kan placeres halvvejs mellem routeren og området med dårlig dækning.
Extenderen bruger det samme netværksnavn (SSID) som routeren, den er tilsluttet.
Søg efter Wi-Fi Extender på pricerunner.dk eller find
AVM FRITZ!Repeater AX 1200 til 700 kroner, der skærmet for regn kan sidde udendørs.

Mesh Wi-Fi

Systemet består af en ekstra router med sit eget netværksnavn og en eller to satellitter. Med tre enheder koster et Mesh system fra ca. 2.000 kroner.
F.eks. Huawei WiFi Mesh 3 (3-pack) til 2.200 kroner.
Eller Google Nest Wifi Router+2pk Point til 1.950 kroner med højttaler og Google Assistent.

Powerline

Kan via lysnettet give Wi-Fi i garagen, som måske ligger 50 meter fra huset.
F.eks. dette system til 600 kroner hos proshop:
TP-Link TL-WPA7517 KIT AV1000 Gigabit Powerline AC Wi-Fi Kit Homeplug


fredag den 21. oktober 2022

MitID backup på andre enheder

Vær på forkant. Opret MitID på en ekstra enhed, hvis telefonen skulle gå tabt.

Appen MitID kan være aktiv på op til tre enheder; telefoner eller tablets.
Enheder uden SIM kort kan bruges, blot de er forbundet med et Wi-Fi.
MitID fungerer også med ældre operativsystemer som iOS 12 og Android 7.

En ny telefon, der er oprettet som en klon af den gamle, kan ikke bruge MitID appen på den nye. Slet appen og download en ny fra App Store eller Play Butik.
Appen kan aktiveres ved NFC scanning af passet, men hvis man ikke har et pas eller den ekstra enhed ikke kender til NFC, kan man som allerede oprettet bruger af MitID hente en aktiveringskode til appen på den nye/ekstra enhed fra en PC, tablet eller telefon.

Hent en aktiveringskode

Gå til MitID.dk fra browseren og log på
(Det gøres nemmest med en PC eller tablet, men ellers med en telefon)
Tryk på Se i afsnittet Identifikationsmidler
Tryk på knappen Tilføj i afsnittet "Tilføj identifikationsmiddel"
Tryk på knappen "Anmod om adgang" og herefter på "LOG UD"

Efter 24 timer! modtager man en SMS/email fra MitID, hvorefter man indenfor de næste 24 timer kan hente aktiveringskoden til appen på den nye/ekstra enhed.

Log igen på MitID.dk i browseren
Tryk på Se under Identifikationsmidler på profilsiden
Tryk på Tilføj i boksen "Tilføj identifikationsmiddel"
Vælg MitID app i listen
Siden "Aktivér din MitID app" åbner
Skriv den sekscifrede aktiveringskode ned og brug den indenfor ½ time.

Hent og åbn appen MitID på den nye/ekstra enhed

Log på med dit Bruger-ID og aktiveringskoden
Tryk herefter på knappen Fortsæt
(Hvis knappen ikke er synlig, så stryg op eller ned i indtastningsfeltet)
Det sidste trin husker jeg ikke, men hvis alt går godt, kan man se sine identifikationsmidler efter et logon på MitID.dk




søndag den 16. oktober 2022

Håndfri brug af telefonen

iPhones med slukket skærm kan vækkes med "Hej Siri". Androidtelefoner med "Hey Google".

Indtal herefter en kommando:
"Ring til <en person i Kontakter>"
"Send SMS til <en person i Kontakter>". Indtal beskeden og tryk på Send.
"Kør til Østerbrogade 2 i Grenaa" og tryk på Start.
"Vejudsigten for Ebeltoft" eller "Hvornår døde Thorvald Stauning".

Hvis telefonen IKKE reagerer på talekommandoer med slukket skærm, kan den indstilles til det.

Android.
Hold nede på appen Assistent, tryk på Indstillinger og ret det under Låseskærm.

iPhone.
Tryk på Indstillinger. Skriv Siri i søgefeltet og tryk på "Forslag på låst skærm", hvor alt med Siri kan slås til/fra.

Hvis muligheden ikke findes på ens telefon, er den for gammel til dette formål, og man må klare sig med mindre.

F.eks. adressen på en mødested skrevet i kalenderen.

Tryk på adressen for at få en kørselsvejledning dertil.

Åbn/nulstil en telefon med ukendt adgangskode

 En telefon kan nulstilles til fabriksindstillinger uden brug af adgangskode. Det er naturligvis kun interessant, hvis man (eller en 'ku...